Forelsket i min bedste venindes kæreste - hjælp

Forelsket i min bedste venindes kæreste - hjælp Anonym
Jeg er kommet i den frygtelige situation, hvor min bedste venindes kæreste og jeg har udviklet følelser for hinanden. Hvad gør man i den situation? Den er umulig og kan ikke ende godt ligemeget hvor meget jeg ønsker det. På den ene side skal jeg jo blive ved med at se min veninde - og derfor også hendes kæreste - og på den anden side kommer man meget i tvivl om, hvor alvorlige disse følelser er, når det nu er så "spændende" og forbudt. Jeg kan næsten ikke undgå at se ham, hvorfor det også er ved at eskalerer for os. Vi er gået langt over grænsen 1 gang, men jeg er bange for at tiltrækningen er så stærk, at jeg ikke kan modstå ham. Hva fanden gør man????

øvhorn Dr Luskebuks
Du skriver at I allerede er gået langt over grænsen en enkelt gang. Det er da noget møg. Og sikke en kæreste at have...som snaver i kærestens veninder!

Men også et stort øvhorn til dig! Det her får du ikke mange point for i min karakterbog.

Du skal lære at smide din lillepige jeg-plejer-at-få-alt-hvad-jeg-peger-på tendens langt væk og respektere at det er din venindes kæreste.

Altså kort svar: du skal lære at besinde dig.

Ved det Anonym
Jeg er klar over min roller i det her, og klar over at jeg aldrig skulle have bevæget mig ud på det dybe vand. Men hvad gør man når man ikke kan styrer sine følelser? Vi har været tiltrukket af hinanden i en lang periode før, for år tilbage...Det er bare ikke let og ville ønske, at det ikke var ham jeg var tiltrukket af

Jamen det gør man bare ikke. dulkis
Hvis man er veninder er man veninder og deres kærester er hellig jord, som man end ikke forholder sig til endsige kigger på!!!

Sådan burde verden i hvert fald være indrettet.

Det du har gang i lige nu er virkelig seriøst "øretævernes holdeplads" - det koste både ham og hende. Tror mig!!

det er bare så svært Anonym
Undskyld min kommentar her - men det virker ikke som om der er nogen af jer der har prøvet at have ustyrlige følelser for en, som jeg har, nogensinde...Det er bare ikke så simpelt. Tro mig jeg er hård nok ved mig selv. Jeg kunne brække mig ved tanken om mine egne handlinger i øjeblikket..

det blev det kun værer af Anonym
Det har jeg jo desvrre gjort, og det er det jo bare blevedt mere intenst af

hvis du holder af din veninde moster grethe
hvorfor så ikke være - i hvert fald tildels - ærlig og fortæl hende, at du må holde dig væk fra hende og hendes kæreste fordi du har følelser for ham og ikke magter at se dem sammen! Du behøver jo ikke at fortælle hende mere medmindre hun decideret spørger dig! -

er du den eneste? Sisseli
Er du den eneste han har lavet numre med eller er det et mønster?
Hvorfor har i ikke været sammen før han blev kæreste med din veninde?

Har I virkelig følelser for hinanden kan han jo ikke se din veninde, så må han slå op og vente en rum tid før I kan ses som kærester, det lyder ikke som en særlig god fangst.

Jeg har en bekendt der som din veninde var ude for sådan et bedrag og aldrig kom sig helt. Løgnen og bedraget er det værste,jo længere det står på jo værre.

Gid jeg kunne Anonym
Hvis jeg gjorde det ville jeg miste hende og hun betyder meget for mig, så det har jeg ikke lyst til. Jeg kan umuligt fortælle hende eller nogen andre om det. Det er helt sikkert at hun ville fatte mistanke, da mig og hendes kæreste altid har været super gode venner...

Noget møg Anonym
Vi lærte ham at kende på samme tid, jeg blev kæreste med hans ven og hun med ham, men allerede dengang endte vi sammen. vi fik dog lagt låg på det, men nu er det så blusset op igen..

Den eneste Anonym
Og jo jeg tror faktisk at jeg er den eneste...Men man kan jo aldrig vide, hvad folk laver. Han virker bare ikke som typen der er sammen med andre, hvis du forstår

jamen kæreste ven moster grethe
du har da allerede mistet hende. Det gjorde du da hun valgte at have et forhold til hendes kæreste. Det du kan håbe på er at få hende tilbage som veninde gennem ærlighed. I har jo ikke noget at bygge et venskab på når der er løgn og bedrag imellem Jer, - eller hvad forstår du ved venskab?

Du har jo så ret Anonym
Jeg ved det godt. Jeg gad jo ikke selv være veninde med sådan en pige. Det lyder måske underligt, men det ligner mig bare så meget ikke. Der er bare noget imellem os. Vi har enda snakket om, at vi nok burde have prøvet at være kærester engang, så man vidste helt præcis, hvad det egentlig er vi har for hinanden

Nå det mener du ikke? dulkis
Så læs lige mit indlæg igen.

Jeg fortæller dig jo netop at jeg har været der og det var dyrt.

Min veninde opdagede det ikke, da det virkelig var et problem, men da vi "kom over det" kom der en fortrolighed og indforståethed mellem os som vagte hendes mistro og direkte adspurgt kunne jeg ikke få mig selv til at lyve for hende, så jeg fortalte hende at jeg havde haft en affære med hendes kæreste umiddelbart inden de flyttede sammen. Og pointerede kraftigt at hun skulle lægge mærke til at han havde valgt hende - lige meget hjalp det. Det venindeskab sluttede dér. Hun havde tidliger været gift med en mand af den slags, der var den halve bys svigersøn.

Situationen var den, at jeg var gift og havde iøvrigt også tre børn og var på ingen måde indstillet på at splitte min familie ad, men den mand blev en ren besættelse og han og min mand kom usædvanlig godt ud af det med hinanden og vi var jo veninder, så vi 4 var sammen i tide og utide. Til jul, påske, pinse og sågar på ferie sammen - hvad skulle jeg have stillet op med det?

Jeg forsøgte af al magt at dæmpe de sociale relationer til de mennesker, men var altid i mindretal og ville jo heller ikke "stille mig an" og nægte at være sammen med dem - det ville jo blot være mistænkeligt.

Jeg troede det ville gå over, hvis jeg gik i seng med ham, men gud fader bevares!!! Vi lovede hinanden 100 gange at dette var den sidste gang - go dow do!!! Det var et mareridt - eller som sagt en besættelse.

Den dag idag er jeg overbevist om, at det er det tætteste jeg har været på sindsyge. Meget tæt.

Når jeg siger til dig, du skal humme dig eller endnu bedre holde dig helt væk i en periode, er det ikke manglende forståelse for din situation, men et forsøg på at fortælle dig, du ikke vl betale omkostningen for at tage ham - ikke engang til låns i stjålne tider.

Jeg var sgu ikke bare liderlig, jeg var hjertesyg over den mand, men jeg havde altså én i forvejen, som jeg havde en aftale med om at blive gammel sammen med og opdrage tre børn SAMMEN MED.

Jeg gjorde alligevel det jeg IKKE skulle gøre og betalte uglad prisen. Jeg mistede to fantastiske mennesker. Og den slags hænger ikke på træerne.

Du får lige et knus og de bedste forhåbninger om at det ikke er nødvendig for dig at "løbe linen ud"

Knus Dulkis

Hvad går du og laver? Niceone
Jeg tænker om du har nogen mulighed for at komme væk i en tid?

Det er noget skidt at være tiltrukket af en man bare absolut skal holde sig fra. På en måde gør det bare det hele sværere. Jeg kender det. Og hvis du fortæller din veninde noget som helst om hvad der er foregået, ødelægger du alt. Så drop principperne.

Du kan ikke tage hånd om problemet, når du samtidig har følelserne så meget i klemme. Derfor burde du undersøge dine muligheder for at forsvinde lidt. Opleve noget nyt, som kan overskygge de følelser og så komme tilbage, når du er fyldt godt op.

Hvis du ikke kan styre lysten og handlingerne - og det tror jeg egentlig er ganske menneskeligt - så må du holde dig langt væk istedet.
Giv ham en chance for at glemme dig. Det er dig, det tredje hjul, der må handle.

Held og lykke med det :)

Lige startet på ny uddannelse Anonym
Jeg er lige startet på ny uddannelse, så det er fuldstændig umuligt at komme væk herfra, men det lyder ellers som en god ide.

Undskyld Anonym
Ja jeg har desværre ikke læst dit indlæg, men det lyder bestemt som om du kender til mit dilemma. Mit liv, mine konsekvenser - men fuck hvor er det bare svært

Ved godt sex er en ting Anonym
Men vi har kendt hinanden i mange år efterhånden. Det er også derfor jeg nok tvivler ret kræftigt på, hvad det egentlig er for nogle følelser vi har for hinanden..

Hmm.. Niceone
Er der mulighed for udveksling eller praktik evt?
En ny uddannelse er vel egentlig i sig selv et ganske udemærket sted at starte turen ned ad vejen væk.
Nye venner og omgivelser, pligter og den slags...

Prøv at få rigtig travlt med alt muligt andet. Svigt din veninde lidt for en tid.
Aflys aftaler. Vær lidt besværlig.

Det er jo først rigtig slemt, når i er i stue samme, dig og ham, ikke? Eller hva?

Jeg har siddet i alle hjørnerne af den trekant.
Og da jeg var offeret, ærgede det mig egentlig, at jeg fandt ud af sammenhængen. På længere sigt ridser det evnen til tillid, at få sådan en næve i synet.
Skån hende fra den.

Måske får i hinanden en anden dag?
- Eller måske skal du fuldstændig udelukke den mulighed..?

Ja. Det er nok bedst :)

Hvad gør man? Freja.
Jo, jeg kender det.
Men der er bare ingen trøst at hente her, for jeg har intet at sige til vores forsvar. Sådan nogle som os, sidder uhjælpeligt fast i net af måske utæmmelige følelser.
Ingen råd har jeg heller.
Der er kun dig og ham til at tage ansvaret for jeres handlinger, og jer til at bedømme om det i gør er amoralsk og skadeligt for for andre.
Men forelskelsens opståen er noget man ikke er herre over.

Glem alt om det Anonym
I har kun kødelige lyster i tankerne, for I
passer ganske enkelt ikke sammen.


Kvinder bliver forelsket, når de boller med
en mand.
Citat: Joan Ørting

passer ikke sammen? Anonym
Hvor ved du mon fra at vi ikke passer sammen, når du ikke kender nogen af os, og når vi ikke engang selv ved det?

Du skal ikke undskylde dulkis
Men jeg vil foreslå dig at passe på dig selv.

Hvis det er meningen det skal være dig og ham, skal det måske være nu, mens de kun er kærester - har du overvejet om han er seriøs nok til det? Vil du have ham for alvor?

kærester kommer og går denklogepige
Det er sværere at finde en god og sød veninde. Hvis du har en fornemmelse, at hun er en veninde for livet, så skal du holde op med at flirte med hendes kæreste. Kærester kommer og går. Hvorfor vil du gerne have sådan en du aldrig kan komme til at stole på, når han er i nærheden af dine veninder?

Meget enkelt Anonym
Hvis der er fælles følelser og god
kommunikation, så er der noget at bygge på.
Hvis I ikke allerede ved det, så er
tiden for et forhold udløbet.

Uden fordommme elway
Men alligevel med den konstatering, at du HAR smadret dit forhold til din veninde.. Jeg håber for gud skyld ikke du kan se dig selv i øjnene, når du er sammen med hende, og lader som ingen ting er sket.. Så derfor bliver du nødt til at krybe til korset på et tidspunkt.. Ved tanken svier.. Men du ved det godt ikke ?

Når det er sagt, så har jeg sgu ondt af dig.. Det hænder man møder nogle man tænder HELT VILDT på, det vil ske for ALLE på nogle tidspunkter i deres liv.. De flest kan bare overkomme den lyst, da de i de fleste tilfælde ikke går op og ned af personen. Det er du så tvunget til da det er din venindes kæreste... HVIS du nu var et skide god veninde, og hun betød så meget for dig, så havde du mandet dig lidt op, og indset at :

1. ja, du tænder på ham, men han er sgu ikke den eneste for dig her i verdenen.

2. Du bliver nødt til at komme over det.

3. Du bliver også nødt til at sige det til hende en dag, at du er gået over stregen.

4. Det er bare så OFF LIMITS som det overhovedet kan komme, tænk hvis det var din veninde, som lavede det nummer med din mand ????

5. Bid i det sure æble og find dig en anden mand, du bliver glad for det i længen.

I siger begge to til din veninde Jutta
at det er jer alle tre, eller ham og dig fremover.