Forklaring ønskes

Forklaring ønskes Esmeralda
Jeg har for nyligt haft en affære med en gift mand. Lige fra begyndelsen var vi så tiltrukket af hinanden, at alt fornuft og moral røg ud af vinduet og vi bare måtte ha' hinanden. Han bombarderede mig praktisk talt med romantiske beskeder og opmærksomhed. Hele miseren varede ca. 3 uger, før jeg bestemte mig for at passe på mig selv og stoppe det. Mest fordi, jeg havde dårlig samvittighed over for hans kone, som jo gik rundt i al uvidenhed. Jeg tænkte 'hvis nu det var mig, som fandt ud af at min mand var mig utro' og hele oplevelsen gav mig en rigtig dårlig smag i munden. Da jeg bestemte mig for at stoppe det, var det også mest fordi, at jeg hellere ville tage hjertesorgerne i opløbet; altså inden jeg gik hen og blev rigtigt forelsket og dermed såret i sidste ende. En anden side af det var også, at jeg kunne sidde og synes han var enormt dejlig, og så på samme tid føle afsky overfor ham pga. hans handlinger. Da jeg fortalte ham om min beslutning, blev han meget meget ked af det og forsøgte at få mig til at ændre den. Da jeg ikke ville give mig, bad han mig om vi ikke kunne være venner og fortsætte med at se hinanden uden at der skulle være sex i billedet. Dette udspil fra ham har gjort mig meget forvirret, fordi jeg ikke lige kan forstå, at han vil have mig som ven, når vi jo rent faktisk ikke kan have et venskab kørende af praktiske årsager. Jeg ved ikke om hans ønske er baseret på et behov fra hans side, om at ville lære mig at kende, for at han så evt. kan hitte ud af, om hans følelser for mig rækker dybere end det rent seksuelle. Jeg forstår simpelthen ikke hvor han vil hen med det her? Er der nogen derude, som kender til en lignende situation og evt. kan forklare hvad der sker i mandens hjerne/hjerte, for jeg er sgu' blank.
Folk som gerne vil prædike moral må gerne undlade at svare. Det er jo nemlig altid så nemt at pege fingre, når man ikke selv er i situationen.

mænd siger en ting... anonymQ
men mener tit noget andet. Det kan godt være, at han siger i bare skal være venner og ikke ha' noget seksuelt sammen, MEN! Jeg tror helt ærligt ikke at han mener det. Jeg tror han håber at i stadigt kan mødes og have sex. Kunne du selv forestille dig, at i kunne mødes uden, at der ville blive lagt op til noget? Jeg ved det lyder som en cliche, men en del mænd ønsker ikke "kun" at være venner. Nu er det sådan at har fundet en der kan give ham det han muligvis har manglet(sex!) i sit ægteskab, derfor vil han også sige hvad som helst for at kunne blive ved med at se dig.
Du kan jo prøve (hvis du kan eller vil!) at mødes med ham og se om han virkelig mener det...at i kun skal være venner.
Et andet spørgsmål er om du ønsker kun at være venner med ham? Vil du gerne ha' mere og kan han gi' dig det? Hvis du allerede nu føler afsky overfor ham, hvordan vil du så ha' det hvis i en gang blev et par? Vil du kunne stole på ham?

Den er svær. piglet45
Det er en svær situation at være i. Jeg tror nok alligevel at du
har fat i den lange ende der. Det handler nok mere om at han
stadig vil have kontakt med dig, og på et givet tidspunkt, prøve
på at overtale dig til et forhold igen. Man behøver ikke at være
mand for at have de lyster! Jeg syntes at du skal holde fast i det
du har sagt til ham, og komme videre. Det er nemt nok at sige,
og ikke så nemt at gøre. Held og lykke med det. :-)

Kajsa

Pas på dig selv Anonym
Hej Esmeralda, det kan godt være du føler dig tiltrukket af ham og at han virker ok. Jeg tror bare han har et problem med at være ærlig. Et venskab for ham uden sex virker usansynligt, da det er det i indtil nu har haft sammen. Man kunne forestille sig at det var noget han sagde at det bare kunne være venskabuden sex,men det er usansynligt og stadig uærligt over for konen hvis hun skulle fortsætte med at være uvidende omkring jeres venskab eller forhold. Når jeg siger du skal passe på dig selv er det fordi at chancen for at du selv kunne hanve i hustruen situation er der. Hvis han ikke kan være ærlig over for hende, hvordan kan du så vide om han vil være det over for dig. Jeg fordømmer ikke noget, følelser er stærke og kan gøre blind. Bare tænk på dig selv som det vigtigste.
Zolva

Skal vi ikke bare være venner?! JBL
Skal vi ikke bare være venner?!

Har jeg ikke hørt den før?!, og det er altså ikke kun mænd der bruger den der sætning, kvinder gør det også.

I dit tilfælde (tror jeg) at han kun er ude på at få dig til at skifte mening. Bare et gæt.

Hjertedød.. solitaire
Jeg tror sådan set godt, at du kan stole på ham når han siger, at han gerne vil fortsætte sit "venskab" med dig på rent platonisk grund.
Ærligt talt: Når man begår utroskab er det jo ret sjældent sex det handler om, men mere måden man kan få følelsen af at blive værdsat og bekræftet, ikke?

Hvis det KUN er sex han har behov for, ville han uden problemer kunne finde en anden der kunne tilfredsstille det behov.

Måske han er på vej ud af sit ægteskab, uanset om han "har en anden" eller ej.
Endvidere er du sandsynligvis den eneste i hele verden der ved, at han er så ked af det eller så utilfreds i sit ægteskab, at han "går udenom" det.

Jeg siger ikke, at du skal stå til rådighed på sådan en halvterapeutisk facon; blot kan det være forklaringen på, hvorfor han ønsker dit venskab.

Hvis du holder af ham og har noget at tale med ham om, så synes jeg da helt klart, at du skal vedholde et venskab med ham. Medmindre du er forelsket, for så bliver det for svært, tror jeg.

Hvem ved? Måske er det dig der viser ham, at der er andre måder at leve på; at det ikke er farligt at forlade en iøvrigt tryg men død verden, og endelig: At hvis kærligheden findes, så er det vel den man bør gå efter?

Blot mine tanker - du lader ikke til at være en dum lille tøs, der ikke kan kende for og bag på en mand, og derfor må jeg jo gå ud fra, at du har haft en årsag til at falde for denne gifte mand i første omgang. Og den anden vej rundt.

Spørg dig selv om du ville have ham i tilfælde af, at han ikke var gift. Måske det kan hjælpe dig til at tage en beslutning omkring hvad "I" skal fremover.

Held og lykke!

Klap hesten. trykteknikker
Vi vil sige og love hvad som helst hvis det får spredt benene på jer.

Rigtigt Hest
Jeg er rimelig sikker på at Solitaire har ret.

For sex er nemt nok at finde hvis det er det man vil have, selv som mand.

Måske har han aldrig været tiltrukket så voldsomt før, som han blev i dig.

Hvis du nu holder ham hen en månedstid, og han stadigvæk vil være ven med dig, er den nok god nok. Det kan godt være at han vil mere med tiden, men så har han følelser for dig, og ikke kun lyst.

RIGHT! anonym Q lajla
det er nemlig helt rigtigt - og det må damen fatte ellers blir hun udnyttet endnu en gang

på is med ham i 3 mdr signes søster
så vil du se, hvilken kaliber han er: tøsemand, svækling, en nar, eller noget helt fjerde...

nemlig! ikke venner gurli margrethe
nmænd er altid så ivrige efter at være venner bagefter - men det er kun for at have en bolledør hist og pist hahahahahaha