Forlovet!?

Forlovet!? Casper B.
Jeg synes, at en gammel tradition, som måske ikke ligefrem kan kaldes guddommelig hellig, men dog har en helt bestemt betydning, er blevet devalueret i værdi. Diverse pigebørn bruger i flæng betegnelsen forlovet [:(]

Jeg bliver meget irriteret over, at folk kan tage noget som en gang var bare en lille smule 'helligt' og direkte prostituere det, så det nu bære præg af blot være en massebetegnelse. Dertil kommer ordet ringforlovet, jamen dog! forlovet og så med en ring, pyha dada der er godt nok spædet til den med en ring. Uanset om man er forlovet med eller uden ring er meningen den samme.

Efter min mening er der kun én måde at blive forlovet på. Manden/drengen er nede på knæ foran pigen, som han elsker, og beder om hendes hånd – i dag siger man nok 'vil du gifte dig med mig' eller en tæt variant af dette. Og som et tegn på hendes accept, vil der være tale om en forlovelsesring med tilhørende diamant. Den forlovede del er tiden mellem frieriet og brylluppet [:O]

Man bliver ikke forlovet, med mindre man har tænkt sig at gifte sig, med den man bliver forlovet med – inden for en overskuelig periode.

Det er så langt ude, når kærestepar bliver ringforlovede, selvom de ikke har tænkt sig også at blive gift [:/] Men hvorfor så blive ringforlovet? Er man så mere kærester, end hvis man ikke er ringforlovet? Hvad mener du?

Mvh Casper B.

ja go debat. -Nicolaj-
syntes bestemt også at det bliver smidt meget rund mellem teenagers, og det har jeg også meget imod, mig og min kæreste har nu været sammen i fem og, siden vi var 15 og kan huske at allerede efter et lille stykke tid var der massere der syntes vi skulle "forloves", men da jeg har stort set den samme holdning som dig, så kunne jeg ikke lige se den store grund til det.

Men lige det med at skal blive gift ved jeg nu ikke. Jeg syntes godt man kan blive forlovet og så bare kun blive ved med det og ikke blive gift. Jeg mener at det at blive gift, mere er at holde en fest for at man er blevet forlovet og så gøre det officelt.
Det med ned på knæet og diamant ringen og alt det der syntes jeg er totalt amrikansk og det bare er for at vise sig man skal det, men kan lige så godt bare blive ening om det og så tage ud sammen og finde sig en ring til begge parter.
Det vigtigste er jo vel at begge har lyst til det og de elsker hinanden.

Men ja syntes bestemt det er noget latterligt fis det med at små kæreste par bliver "ring forlovet" tror bare det er noget de har fundet på for at gøre sig lidt til og få opmærksomhed.

MVH Nicolaj

Enig A2.
Jeg har sågar hørt udtrykket for-forlovet...

Enten er man forlovet (og har planer om at blive gift), eller også er man ikke, er min mening.

Og det er bestemt ikke kun de unge, der benytter sig af de her fjollede og intetsigende termer.
Det er fint nok at sige, at et forhold nu er nået et meget seriøst stadie, og at man virkeligt vil hinanden, men ordet forlovelse hænger sammen med ægteskab. Slup prut finale. Ellers mister det enhver mening.

GIFT ELLER EJ FORLOVET
nu har vi været forlovet siden 1992 er ikke blevet gift inu så det kan man da godt

Zapper forhold Diget
Begreber har det med at blive udvandede, nu måske også forlovelsen.

Problemet bliver vel for alvor stort hvis den ene part
tager det seriøst og forventer bryllup og den anden
bare lige vil holde på den anden med en ring,
til noget mere interessant melder sig.[:/]

For det er jo en del af zapper kulturen,
at ville noget andet end det man gør og har.[:$]

Forstokket? yofilo
Jeg synes du er en anelse forstokket i din holdning.

Jeg er ganske enig i at teenageres "forlovelses.flip" er ret usmagelige og at de måske ville have godt af at lære lidt om traditioner. Men jeg tror ærlig talt ikke at mange bliver forlovet uden et ønske om at blive gift. Det er bare ikke altid det bliver sådan.

Jeg har selv været forlovet med min tidligere samlever. Da han friede til mig var ingen af os i tvivl om at vi skulle giftes med hinanden og blive gamle sammen. Så skete der nogle ting; han var bl.a udsendt med hæren flere gange og det ændrede ham ret radikalt. Han blev opfarende, utilregnelig og holdt op med at være nærværende. Det sled virkelig meget på vores forhold at han var så meget væk og at han ændrede sig så meget, så vi endte altså med at bryde med hinanden. Det var absolut ikke sjovt, netop fordi vi faktisk var forlovede og havde haft de her drømme om at leve sammen, få børn sammen osv. Dengang fik jeg også den helt store statusring med diamant, hvidguld osv. En ring jeg endte med at skaffe mig af med, fordi jeg ikke kunne holde ud at se på den efter bruddet og fordi jeg ikke følte at det nogensinde var en ring for mig.

Siden da har jeg været et to seriøse forhold, derunder det jeg er i nu. Jeg har fået en ring af min kæreste, fordi han med tiden gerne vil et andet bånd men indtil videre er vi ikke officielt forlovet. Alligevel elsker jeg min ring. Den er simpel og enkel, jeg var selv med til at vælge den og den symboliserer højt og tydeligt at jeg er i et forhold og at jeg er bundet til min kæreste, selvom vi ikke har papir på hinanden.
Personligt er jeg ikke til bryllupper og har aldrig rigtig været det. Da jeg i sin tid lod mig forlove var det en kombination af ungdommelig romantik og så kærlighed, men egentlig er mit bånd til den nuværende kæreste og "vores ring" mere ægte. En dag ønsker han at give mig en "rigtig" forlovelsesring, men det betyder ikke at vi skal giftes for der er ingen af os der er til selve brylluppet. Det er for os en unødvendig ting hvis vi har levet sammen længe og har det godt sådan. Vi vil bare gerne med ringen signalerer at vi altså ér sammen.

Det synes jeg ikke der er noget galt i. For det første er det at få en ring af sin elskede helt tilbage i tiden det samme som at være "trolovet" eller "lovet til" hinanden. Det anså man får datidens ægteskab. For det andet så lever vi i en verden hvor et stykke papir på forholdet er røv og nøgler værd. Folk bliver skilt i STOR stil alligevel og jeg synes faktisk det er lidt forlorent at blive gift bare fordi man har fået den ring.
For mig er det meget mere værd at holde sammen på løfterne ved en symbolsk ring (eller halskæde/tatovering/ørenring/whatever) og så de følelser og det fællesskab der binder os sammen, end at få et stykke papir fordi "det skal man".

Selvfølgelig "kan man" - det er jo det dulkis
- mange gør, men det kunne være helt fint om du også ville fortælle, hvad din bevæggrund til at blive forlovet er, når du ikke vil giftes.

- Jeg er en af dem, der også opfatter en forlovelse som et løfte om giftemål - inden et år.

Snyder!! dulkis
[:D][:D][:D] afleverer man den ikke tilbage, når man ikke vil have manden? [:O]

- men ellers interessant indlæg.

Traditioner Anonym
Jeg synes i alle sammen har nogle gode punkter, og vil give jer alle ret i at man bliver forlovet i alt for stor stil i dag, uden viden om hvad det egentlig betyder!

Jeg står selv i lidt samme situation, jeg er bare ikke forlovet endnu, men vil det rigtig gerne, og det samme gælder for min kæreste, men vi vil rigtig gerne gøre det som traditionerne foreskriver fordi vi begge er lidt romatisk anlagte og fordi vi prøver at holde de gængse traditioner, problemet er bare, at der snart ikke eksisterer nogen som kan huske dem mere! Vi vil gerne forloves med tanke på at blive gift 1-2 år efter, men aner ikke hvordan det egentlig bør hænge sammen, for vi vil begge 2 gerne det med at han skal ned på knæ og det hele!

Det samme gælder for et bryllup!! Hvilke traditioner er der her?? Jeg kan kun huske noget med noget lånt, noget blåt og noget brugt?? Er der andre end dem, og er det overhovet rigtig husket??

Er der nogen som kan hjælpe os her??

forlovelse er blevet et ubetydeligt begreb Tanja krz
Jeg er enig i meget af det du siger, forlovelse er blevet et ubetydeligt begreb i den moderne verden. Jeg er selv først i 20'erne og sammen med min kæreste på andet år, og drømmer om at han frier til mig, dog uden at blive gift.
For mig er forlovelse lige så bindene som at man gifter sig. For mig er det at blive gift et resultat af at man ejer den anden og den tanke er bestemt ikke lige mig. Det skal dog lige siges at med børn kommer bryllup.

Vi må indse at begrebet forlovelse har mistet sin betydning da teenager begyndte at smide rundt om sig med ordet.

Mvh Tanja

Jo jo nogen kan huske dulkis
- og nogen har sågar skrevet det ned

http://www.aarhus.dk/bryllupsguiden.asp?Id=560&LcId=da

Helt Enig johnmik
Du har fuldstændig ret [:)], mange misbruger efterhånden den her gamle tradition [:(].

Der er desværre for mange, der tager det her skridt til forlovelse, uden at have ønsket om ægteskab og uden at elske den man forlover sig med.

Måske derfor så mange skilsmisser ?????

Fortsat god dag og debat.

mvh. John M.

forlovet Trine L
jeg er ringforlovet[:)] og det er jeg meget glad for. Vi har været forlovet i 2 år, men min kæreste friet til mig for 5 månede Siden. vi skal giftes om 6 måneder. Vi viste at vi ville giftes dengang vi blev forlovet, men vi viste bare ikke hvornår.

Hvis man bliver ringforlovet så forventer andre også at man skal giftes. Forlovelsen er i forbindelse med giftemål, sådan var det engang.

Man bliver ikke ringforlovet hvis man ikke skal giftes.

Fuldstændig enig winthergirl
Jeg kunne ikke være mere enig. Dine tanker om forlovelsen er som "kopieret" fra mit sind. Forlovelsen er den tid inden man skal giftes. Det er ikke bare en tilstand man kan være i så længe man vil ligesom man kan have en kæreste i lang tid. Forlovelsen er en begrænset tid, som man bruger til at forberede ægteskabet sammen. Og du har ret i at det er en hellig tid, ligesom ægteskabet er.

Det er så ærgeligt at forlovelsesbegrebet bliver slidt og hverdagsagtigt (Ja, du har ret i at det nærmest er blevet prostitueret) og noget som stort set alle kærester kan kalde sig uden at gøre noget ved det eller mene det alvorligt. Er man forlovet, mener man det seriøst.

Bliver man ringforlovet har man også tænkt at gifte sig. Der er kun 3 niveauer af parhforhold: kærester, forlovede og gifte. Man kan ikke være mere eller mindre kærester pga. en ring.

Tak for dit indlæg! Det er virkelig rart at høre nogen som har den samme mening.

Mon ikke..??;o) mummi-39
-   Den side i takt med. – udviklingen snart skal under en mindre ”Modernisering..” [:O]

Med en big smiler, til dig fra mig...

/Mummi


[:D]


- Klippet fra siden... [:)]

Sko

Du skal passe godt på dine brudesko, hvis de går i stykker, vil dit ægteskab ifølge gammel overtro lide samme skæbne. Husk at du ifølge traditionen skal betale dine brudesko med 25-ører. [:O]


- og nu ikke at jeg skal gå dig i bedene Dulkis, men jeg dropper lige et par andre spændende sider, de de måske snart giftelystne...


[f]

Her er simpelthen... mummi-39
- Et par kanon sider, når det kommer til bryllup... [:)]

/Mummi

[f]

http://www.bryllup.dk/index.php?option=com_news_portal&task=section&id=6&Itemid=92

http://www.bryllupsklar.dk/wedding/bryllupstraditioner.htm#Brud%20bæres%20over%20dørtærskel

Hmm... En forlovet
Generelt er jeg enig i at unge mennesker i flæng anvender udtrykket at forlove sig... hvilket jeg også finder forkasteligt...

Hos mange ser jeg en holdning som jeg måske ikke helt kan følge, nemlig den med at (ring)forlovelse er ensbetydende med at man skal "giftes"... og sidstnævnte føler jeg intet for...

Jeg blev ringforlovet med min kæreste 2år tilbage, vi stadig sammen og har det godt =P

At blive gift er en kristen tradition, som jeg ikke tillægger mig, eftersom jeg hverken er døbt, konfirmeret, altså jeg tror ikke på gud.[:|]
Jeg kan ikke forbinde en forlovelse med noget kristent, og ja tidligere stod det i forbindelse med hele den ægteskabstiftende handling, men nu om dage bliver tingene gjort en anelse anderledes.
Ligesom vi har udviklet os socialt, så har vores opfattelse af en "forlovelse" vel også ?
eller har den ? [:O]

Forlovelsen for mig, er et symbol på at der er en stærk kærlighed mellem 2 mennesker, og at de ønsker at forblive sammen.
Det med ringen er et (visuelt)symbol om evig kærlighed, og overfor andre, om at man har fundet den som man mener skal være ved ens side, resten af livet... ( en ring er symbol på ingen begyndelse og ingen ende)
Men ja, vi er forskellige mennesker, med forskellige holdninger om hvad vores opfattelse af "en forlovelse" er.

At blive gift, er jo desuden "blot" et ritual efter gammel tid, hvor man foran "gud" bekræfter sin kærlighed, og jeg mener så nok lige at det burde være nok at de "forlovede" at bekræfte dette overfor hinanden [:O].
Nu om dage bliver man jo faktisk straffet økonomisk ved at være gift, og hvorfor må "gud" vide [;)]

Lidt om forlovelse : http://da.wikipedia.org/wiki/Forlovelse

Lidt om ægteskaber : http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%86gteskab

Tiden går og traditionerne ændre sig I midten
Måske tiden er ved at løbe fra den gamle tradition?
De nuværende generationer lægger noget andet i ordet "forlovet" end de "gamle" gør.
Er det så slemt?
For de gamle, er svaret naturligvis ja. For dem er det degenererende osv osv.

For de yngre er det bare en naturlig udvikling. Forlovet har en anden betydning end for 50 år siden, og tak for det.
Begrebet har forandret sig, så det passer til vores tid. Ligesom så meget andet.

Jaja slå ordet op i ordbogen, og du vil læse den gammeldags egentlige betydning. Det betyder jo ikke, at den dagligdags betydning ikke er en anden.

Jeg kan godt forstå, at nogle gerne vil vise/bekræfte deres kærlighed til hinanden, uden at det nødvendigvis skal føre ægteskab med sig (yngre mennesker er klar over skilsmisseraten).
Det er ikke fordi ægteskab ikke kan komme på tale, men lige nu - hvor forlovelsen sker - vil kæresteparret bare gerne bekræfte deres kærlighed for hinanden. Det er nu det sker og gælder - ikke nødvendigvis om 15 år.
Forlovet er i dag et stærkere ord end kærester, men har ikke nødvendigvis lovningen om ægteskab med i købet.

Giftes eller ej Anonyma...
At blive gift er ikke det samme som at tro på gud. Hvis du ikke vil gifte dig på kristen maner, så er der altid rådhuset. [;)]

Hvordan bliver man straffet økonomisk for at være gift. Jeg spørger af ren uvidenhed.

Forældrenes skyld lol Inna
Det er forældrene der skal opdrage børnene og give dem værdier med på vejen. Det sq ikke børnenes skyld at de opføre sig som de gør. Det er forældrene der har grundlagt deres børn. Det er dem der skal lære dem at man absolut ikke må forlove sig úden at være gift inden et år.
Fy skamme

I min verden chinc
I min verden bliver man kærester, så hopper fyren på knæ, og der kommer en ring (jeg er så ret ligeglad med diamanter! Som sådan kunne den være af plastik for min skyld, bare fyren har valgt den af den rigtige grund), og inden for et år bliver man gift.

Jeg kan ikke se logikken i at blive forlovet, og at være det en årrække, uden at blive gift. Så kommer man jo bare sammen.
Det er faktisk helt trist at man ikke længere kan lave den der "HVIIIIIN - Hvordan gjore han? Neeeeej hvor er ringen flot! Har i fast sat en dato? Hvor er det bare spændende... Gid det var mig!" osv.
Det bliver jo lidt ligegyldigt, når det bliver en hverdags ting at blive forlovet.

Godt at man har fundet sig en fyr, der også mener at det skal foregå på den gammeldavs facon :)

Nødvendighed af giftemål chinc
Man behøver jo ikke rende i kirke for at blive gift.
Problemet med ikke at blive gift, opstår hvis nogle ting kun står i den enes navn, og denne dør - det er satme kringlet skruet sammen hvis man er samlever, og ikke har noget testamente, der siger at modparten får tingene. Så ryger det til nærmeste familie, og hvis man ikke er på god fod med dem, ja så kan du vel selv se hvor det føre hen.
Ligeledes kan det være ekstremt problematisk hvis der er børn med inde over.

At blive gift har aldrig handlet om at "eje" hinanden. Det har handlet om at vise over for Gud, at man ville hinanden. Da vores samfund er bygget på den kristne tro, er der nogle love der derfor også er bygget op om f.eks. giftemål, men da man har religionsfrihed, er der mulighed for f.eks. at blive gift på et rådhus, hvis man ikke er troende, eller hvordan det nu sker inden for den religion man er tilhænger af.

Er forlovet Anonym
Hvis jeg skal starte med at fortælle hvad der irriterer mig, så er det en pige jeg kender, der nu er forlovet for 3. gang, det er sådan en som hende, der ødelægger traditionen. Hun har ikke haft planer om at gifte sig med de mænd, og hendes forhold har ikke været særlig lange.

Hvis jeg skal fortælle lidt om mig selv, så er jeg nu en pige på 20 år, som er forlovet med min kæreste. Vi mødte hinanden da jeg var 15, han 8 år ældre og blev kærester da jeg var 16, det vil sige at vi har været kærester i 4½ år og forlovet i lidt over et år. Vi har helt klart planer om at gifte os, vi er ikke i tvivl om, at det er os to og han skal være far til mine børn. Grunden til vi endnu ikke er gift er primært økonomisk, jeg er studerende, så vi venter til pengene er der, for det vigtigste for os ved brylluppet er, at der bliver plads til vores familie og venner.

Mange vil måske sige, at jeg bare er endnu en af de unge teenage tøser som er blevet forlovet, men som mit forsvar vil jeg sige, at jeg ikke er i tvivl om, at denne mand skal være min for altid. Jeg har ikke været forlovet før og regner da heller ikke med at det bliver relevant igen.

Så jo, jeg kan godt følge dig i, at der er NOGEN som bliver forlovet, bare fordi det lyder sejt og voksent, men der er også NOGEN teenage tøser som faktisk elsker og ærer manden de er sammen med og tænker på giftermål !!!

Lidt ekstra chinc
Det skal måske tilføjes, at jeg og kæresten har været sammen de sidste 6 år.
Pt. er vi ikke helt sikre på om børn eller bryllup kommer først, jeg vil egentlig helst giftes først, for det er der sådan lidt mere tradition over.

Bland da Gud udenom studt
- og bliv viet på et rådhus. Giftermål er altså ikke en specifik kristen tradition - man gifter sig så sandelig også inden for andre religioner - og UDEN FOR religioner, eksempelvis ved en borgerlig vielse.
Jeg forstår personligt ikke pointen i at anvende et udtryk som forlovelse - for-lovelse - at man lover sig til hinanden forud for ægteskabet - hvis man netop IKKE vil ægteskabet. Så ville jeg vælge en anden handling og kalde det noget andet. Fx "lovelse"?

At man bliver økonomisk straffet for at blive gift kender jeg ikke til - kun i helt specielle tilfælde, hvor parterne fx er på overførselsindkomst begge to. Normalt er det en fordel at gifte sig, blandt andet for at sikre hinanden økonomisk, hvis den ene skulle gå bort, men også i forhold til skattefradrag. Økonomiske rådgivere råder således samboende, som forventer at blive sammen, og som har fælles ejendom, til at gifte sig.

GIFT ELLER EJ FORLOVET
bliver forholdet bedre af at man er gift

Et lille twist yofilo
Nej, det gjorde jeg ikke i det tilfælde.

Og det var lidt hævn-følelse. Han var meget, meget vedholdende omkring ringens udseende da vi blev forlovet. Jeg ønskede mig en simpel, glat ring med inskription, uden dikkedarer men for ham var det vigtigt at det var en stor "amerikaner-ring" så han kunne vise sin kammerater og omgivelserne at han var en stor mand med spendere-bukserne på.
Derfor må jeg indrømme at jeg ikke leverede den tilbage, for det synes jeg faktisk ikke han havde fortjent! Det var ham der valgte ikke at søge hjælp for sine problemer og de problemer det dermed skabte i vores samliv, selvom jeg bad ham om det gentagne gange. Det var også ham der valgte ikke at møde op til den parterapi der blev arrangeret og derfor synes jeg egentlig godt jeg kunne tillade mig at beholde den.

Den kristne tradition yofilo
Netop det at ægteskabets institution oprindelig er indstiftet af kristne er faktisk en af årsagerne til at jeg ikke ønsker at indgå i det.

Jeg er ikke, har aldrig været og vil sandsynligvis aldrig bliver kristen. Og jeg foragter egentlig den måde ægteskabet i mange lande er blevet påtvunget folk gennem generationer, fordi religionens regler har spillet så stor en rolle.
Mine mor-forældre blev gift fordi deres (første) barn ville blive født i "synd" da det var undfanget udenfor ægteskab (som jo også var fyfy, der tilbage i slut-tredverne). Ved at gifte sig inden fødslen kunne de da redde lidt. Dengang gik man ikke fra hinanden (blev skilt) og de levede på mange måder i et plagsomt og ulykkeligt ægteskab selvom de gjorde deres pligt som ægtefolk, fik flere børn osv.
Men ærlig talt; havde religionen og fordommene ikke spillet så stor en rolle havde de været langt lykkeligere hver for sig og det tror jeg også at børnene havde været.
Jeg mener at det er forkert at religionen idag spiller nogen som helst rolle i lovgivningen omkring ægteskab, ligsom jeg ikke mener at ægteskab burde tilbyde særlige goder i forbindelse med f.eks arv osv. Vi har religionsfrihed og jeg synes det er forkert at f.eks jeg eller andre der ikke tilhører den kristne kirke og dårligt betragter os som kulturkristne, skal efterleve nogle middelalderlige love, bare fordi relgionen engang fyldte på dette område.
Man burde redigere lovgivningen så den stemmer overens med et religionsfrit samfund.

I øvrigt så er jeg rimelig oplyst om netop arveregler, særeje, testamente mm. Jeg undrer mig faktisk over at moderne samlevende (også gifte) ikke har sat sig ind i det på forhånd, for det burde faktisk være en borgerpligt. Som arveloven er idag er det ikke engang sikkerhed nok at være gift; man bør faktisk OGSÅ have testemante hvis man er gift da arveloven efterhånden er så kringlet at det kan gå i ged alligevel.

Glemte lige yofilo
Mht. det at eje hinanden, så gør man jo aldrig det. Om man er gift eller ej.

Men uanset hvordan man vælger at signalere sit bånd til hinanden, så synes jeg faktisk tit at folk har lidt for travlt med at understrege at man ikke har "hold" på hinanden selvom man har bundet sig. Og dét er jeg uenig i.
Når man har bundet sig enten via forlovelse, "løftering", ægteskab eller hvad det måtte være, så må man altså også godt huske den anden part og være opmærksom på at der ér grænser for hvad man kan tillade sig overfor hinanden.

Idag synes jeg at frihedsidealerne dyrkes så meget at det ofte går udover det forhold folk er i. De gider ikke "ofre" sig for partnerens evt. behov for engagement og så går det tit i stykker. Det er en af grundende til at jeg synes man lige så godt kan lade være med at gifte sig. I gamle dage betød det nemlig at man lagde hovedparten af sin energi i partner og familie. Idag virker det nærmest som om folk gifter sig symbolsk for at signalere at de ér sammen, selvom hovedparten af energien lægges på alle statustingene som arbejde, fritidsinteresser og venner.
Det er nærmest lidt "forkert" idag at sige "det og det ønsker jeg ikke at deltage i, fordi min partner og jeg har en aftale". Så er man jo for bundet og uselvstændig og hvad ved jeg.

Argg altså! yofilo
MIn forældre blev behørigt gift mindre end et år efter de blev forlovet. De boede ikke engang sammen mere end tre måneder før brulluppet og de var sammen i to år inden jeg kom til.

Det er nok ikke fra mine forældre jeg har mit syn på ægteskab, men snarere fra det jeg har oplevet omkring vores familie da jeg voksede op.
Skilsmisser, nye/gamle familier med dine-mine-vores børn osv.

Kommer bare sammen? yofilo
Mener du seriøst at et par som får ring på, lever sammen, får børn sammen, har fælles økonomi/praktisk hverdag og følger hinanden i tykt og tyndt, kun kommer sammen indtil de bliver gift???

Øh? chinc
Jeg forstår ikke spørgsmålet

Du læser chinc
da vist kun hvad du vil læse hva?

Der er ingen der tvinger dig til at blive gift i den kristne tro, det er det vi har rådhuse til.

Der ud over så gider jeg egentlig ikke høre på dit ynk om din mors forældre.
Min mormor blev født uden for ægteskabet, da hendes far døde enden de nåede at blive gift. Alligevel fandt min oldemor en anden, der tog rigtig godt imod min mormor.
Hun var fra 1915 eller noget i den dur.
Det er muligt at man "mistede ansigt", men det var nu fint muligt at komme videre alligevel, og ærligt talt hænger det mig langt ud af halsen, når folk har så ondt af dem selv, over "ulykkelige" ægteskaber, når jeg tænker på hvordan det er gået i min familie...
Min moster blev faktisk også gravid uden for ægteskabet, og det var i 60'erne. Her var det stadig et tabu, men hverken hende eller min kusine har lidt nogen nød af den grund...

tjaa Palex
Det er nu synd at traditionen er blevet ødelagt - 13 årige børn bliver jo forlovet ind af en kant, hvilket er dybt dybt åndsvagt.

jeg ville gerne forloves med min kæreste - med henblik på at blive gift når uddannelsen er ovre og vi kan få det prinsesse bryllup som vi (hun) så gerne vil have..

men, der er fanme ikke meget ved det nu om dage, ihvertfald ikke det alm. syn på det - men det vigtigste er vel hvad vi selv ligger i det, jeg ville nok lægge meget vægt på det, men jeg ved da at når jeg hører folk sige de er forlovet så tænker jeg bare "oh my god..."

13-årig leger voksen;) flaks
Hvordan kan en tradition ødelægges af en 13-årige
Børn leger med dukker og biler. Det påstås at være en form for forberedelse til voksenlivet. Men så ødelægger de vel også det at have børn/biler, ved at lege med dukker og biler.[;)]
Man kan ikke forvente at en 13-årige helt forstår alvoren i en given ting. Eksempelsvis fatter under halvdelen hvad jul er, men gaverne vil de fandme have.


Tag det for hvad det er, børn der leger voksen.
Voksne der forloves, men uden at blive gift. Måske vil de gerne lidt mere end bare være par. men det er måske for forpligtende at blive gift.[:|]

Hi, hi. Prinsesse bryllup,
Behøver jeg sige at jeg også tænker "Oh my god...", til prinsesse bryllupper og at de sikkert betaler af på det langt tid efter de er blevet skilt?[:|] Endnu en god solid amerikanske tradition på linje m halloween og Valentine

hmm Palex
Tjaa - de ødelægger det vel ikke som 13 årige, men de fortsætter jo med det til de begynder i Gym osv. hvor man reelt begynder at anse dem som "voksne" - men
lad os da bare slå fast at det er associationen man får, når man hører ordet der ødelægges.

mht. at bruge forlovelse som "the next level" istedet for at blive gift, så kan jeg på sin vis godt acceptere det, at blive gift ændre jo en del. det er også lettere at sige at man er forlovet (i XX antal år) end at sige "vi lever i et registeret partnerskab" så meh.

men ja, Prinsesse bryllup kan man måske godt ryste på skulderene af - det er helt op til dig om du tænker Oh my god, at holde en stort bryllup i flotte omgivelser hvor man kan fejre dagen med alle sine venner og hele sin familie måske noget som kan være vigtigt på et individuelt basis, for os er det bare en prioritet, men ja som du siger vil mange nok blive fanget i gældsfælden ved at holde sådan noget.. men andre (med lidt mere omløb..) vil nok spare en smule op så man har til de ting som man vægter højt.
jeg vil dog på ingen måde sige at det har noget at gøre med amerikanske traditioner (og Halloween er jo sådan set en Europæsisk hedensk/kristen tradition som så ja, er blevet voldtaget af den amerikanske kommercielle maskine ;)but still... )

Brylluper flaks
Når jeg høre nogen omtale et bryllup som prinsesse bryllup. Så tænker jeg ikke dejligt bryllup med plads til det hele. Familie fra nær og fjern, venner og en dejlig aften for alle. Hvor alle sejl er sat til.
Men at en (som regel) kvinde, udlever sin drøm og en fest i Prinsesse stil og gommen bare er rekvesit i en opsat facade. Og vise hele omgangskredensen man er noget helt andet,

På den måde kan man jo se hvad forskellige menensker mener/føler hvad en given tinge eller ord betyder.

Som du beskriver det, er jo helt forskelligt hvad jeg ligger i ordet. I at jeg synes det der med at noget skal være Prinsesse agtigt er lig med noget der snobber opad.

Men heldigvis er det så ikke det, for alle kan jeg læse. [;)] Jeg håber i får et pragtfuldt bryllup med hvad sig høre.[f][f][f][f][f]

Årh lad dog være... yofilo
...med at skabe dig!

Hvor pokker læser du ynken? Der er altså forskel på at en forældre dør inden giftemålet og så at vælge ægteskabet til fordi omgivelserne mener at det er den rigtige måde. Jeg sgier at rigtig mange mennesker før i tiden har levet i dårlige ægteskaber under omstændighederne og det mener jeg ikke at der er nogen grund til at tvinge folk ind i idag, hvis de ikke har lyst.

Det JEG blandt andet læser fra dine indlæg er, at du mener alle skal tvinges ind i hymens lænker for enhver pris.
Jeg ved da godt at du skriver at man kan blive gift på rådhuset, men hvorfor er det du mener at folk absolut skal giftes. Er det noget med at det er nemmest hvis alle mennesker ligesom er placeret i et lomformeligt forhold eller er det simpelthen bare fordi du synes det er rigtigst at blive gift?

I dit indlæg yofilo
I dit indlæg med titlen "I min verden" skriver du at hvis man blivet forlovet og er det i en lang årrække uden at blive gift, så kommer man bare sammen i den periode.

Det mener jeg så ikke er tilfældet hvis man knytter bånd på en masse andre måder, f.eks ved at få børn, fælles økonomi osv.
Så synes jeg på mange måder at man knytter flere bånd end mange par der f.eks bare bliver gift for at få "den store dag".

forstokket eller ej? casper b.
Først vil jeg sige at jeg er enig med dig i at, det ikke er 'ringen' men derimod løftet som tæller mest.

Dertil er jeg uenig med dig i at det er okay at være forlovet i 'længere' tid (længere tid = mere end 1 år efter frieriet). Altså jeg kan sagtens forstå at man har et ønske om at være sammen med den person som man evt. giver ring til og evt. bliver forlovet med. Altså med henhold til din tidligere kæreste, så syntes jeg at jeres forhold med henhold til mit oprindelige indlæg rammer helt præcist. Jeg syntes ikke at man skal forlove sig, hvis man ikke har intensioner om at gifte sig inden for rimelig tid. Hvilket gør at forlovetsen ikke bliver devalueret, og grunden til at blive forlovet slet ikke, for mig, virker til at være til stede.

Hvis du kigger historisk på forlovelse, så havde det på et tidspunkt en meget større betydning båve personligt og økonomisk, så hvis dette gjorde sig gældende igen ville værdien af en forlovelse stige betragteligt.

mvh.
CBP

korrekt casper b.
Hej John m.

Jeg jeg er enig, men kunne det måske fortolkes med at folk i samme grad bliver gift på de forkerte grundlag? og at vi er blvet mere økonomiske uafhængige.

mvh.
casper b.

Jeg ville godt mmi4ever
lade mig ringforlove men IKKE gifte.

Jeg vil ALDRIG kunne love et andet mennenske troskab osv til døren os skiller i gudshus men jeg ville godt kunne lade mig ringforlove. Det er ikke ligeså bindende som et giftemål. Når man ringforlover sig lover man ikke den anden evig troskab osv.

Men ja hvorfor lade sig ringforlove eller gifte. Kærlighenden til den anden er vel den samme om man har ring på eller ej.

Jeg har 3 forlovelser bag mig der ikke ende med giftemål. ( heldigvis ) . [:D] . Og jeg skal hverken ringforloves eller giftes. EVER !!

/mmi4ever. [s]

Rimelig tid og fornuft yofilo
Altså, jeg er lidt i tvivl om hvad "rimelig tid" egentlig er for en forlovelse.
I vores tilfælde synes jeg det var "rimelig tid" at vi ventede, simpelthen fordi omstændighederne ændrede sig så meget gennem den tid der gik, fra forlovelsen til bruddet.

Jeg synes da det var langt bedre at vi ikke nåede at blive gift. I så fald havde vi stået i en forfærdelig situation med en grim skilsmisse til følge og det synes jeg da i allerhøjeste grad devaluerer forlovelsesritualet, hvis man alligevel lader sig skille få år efter.
Hele vores forløb fra forlovelse til brud varede ca. 3 år. Vi ønskede jo at gifte os, inden alle disse forandringer skete, men jeg er lykkelig for at vi ikke nåede det.

Det er det jeg har imod hele dette tidspres og hele denne krakilske holdning til forlovelsen og hvor længe man kan tillade sig at være det. Jeg synes rent ud sagt det er hul i hovedet at styrte ind i ægteskabet straks efter forlovelsen. Man kan jo havde været sammen i en rum tid og alligevel kan der ske voldsomme ændringer også efter forlovelsen som gør at det ikke længere er holdbart.

enig casper b.
Hej Med dig

Jeg er enig, med henhold til din holdning ifbm. at blive gift for hurtigt. Men derimod kan jeg ikke se grund til at jeres forhold krævede at i skulle forlove jer. Men selvfølgelig er der også følelser indvoldveret i dette, som jeg svære at forklare med ord.

mvh.
casper b.

ok... casper. b.
efter min mening så har du været i 3 halv seriøse forhold. that it. men om du ønsker at kalde det ringforlovet eller andet er vel op til dig.

mvh.
casper b.

det er da oki michelle-houtved
Jeg syndes det er helt ok at blive forlovet men der er ingen der siger at man skal gifte sig [:D]