fortryder aborten nu!!!!!!!

fortryder aborten nu!!!!!!! den ulykkelig
jeg har brug for råd og vejledning til at komme vider! jeg er 30 år har to dejlige børn, i feb. 2002 blev jeg gravid ved et uheld, jeg fortalte det til min forlovet. det han sage glemmer jeg aldrig."mit liv er ødelagt hvis du får det barn, men det er da rart at vide at man stadig kan" jeg elsket ham så højt at jeg ikke ønsket at ødelægge hans liv, og derfor fik jeg en abort, jeg er modstander af abort så det tog hårt på mig at gøre det.
tre uger efter aborten kom sandheden frem han haved fundet en anden som han havet haft noget kørende med i fem mdr. jeg viste intet om det. han gik fra mig i to mdr. kom tilbage til mig, men så blev hun gravid og han er far til barnet siger hun han benægter??????????
under hendes gravid tilstand blev jeg indbilsk gravid to gange både med råmælk i brysterne og det hele. jeg er så ked af min beslutning i dag, det var så svinsk at han ikke gav mig sandheden, så jeg selv kunne beslutte det alene. vær sød og hjælp mig jeg har virkelig brug for det!!!!!!!!!!!!

Se på den lyse side! Anonym
Hej ulykkelige.

Hvor har jeg dog ondt af dig og forstår din smerte, men samtidig er jeg glad på dine vegne! Jeg synes, du skal være glad for at have fået aborten og være sluppet af med ham, for se hvordan han er over for sin nye kæreste. hvordan ville du ikke have det, hvis han gik og benægtede at være far til dit barn, hvis du havde valgt at få barnet?
Din ekskærestes bemærkning, om at det da var rart at vide, at han stadig kunne, beviser kun, hvor egoistisk en idiot han er, for det, du måtte igennem p.g.a. det, var åbenbart ikke så vigtigt!
Efter han havde fortalt dig sandheden, forstår jeg ikke, at du tog ham tilbage, når han nu allerede havde været dig utro.
Jeg fik selv en abort for 8 år siden, hvilket jeg valgte sammen med faren, og selvom det var en hård beslutning, er jeg glad for den i dag, selvom jeg da stadig tænker tanken "hvad hvis vi havde fået barnet."
Din eks har virkelig været et svin over for dig, og derfor skal du fokusere på det positive i at have fået aborten, for det ville da ikke være rart at have fået et barn med ham, hvis han ikke ville kendes ved det.
Selvom han havde fortalt dig sandheden inden aborten, ville du sikkert have haft svært ved at beslutte dig for abort eller ej, og uanset hvad, ville du aldrig vide, om det var det rigtige valg, du havde truffet, så derfor kan du kun gøre en ting, og det er at komme videre. Jeg ved godt, det er svært, og det vil tage lang tid at komme over det, men du skal nok klare det.
Tænk på, at du har 2 dejlige børn, som du altid skal være der for, og så glem den skovl, som har behandlet dig så dårligt!!!!
Hvis du har en rigtig god veninde eller kan tale rigtig godt med nogen i din familie, så tror jeg, du skulle gøre det, for det hjælper altid at få snakkket om det, i stedet for at gå med alle tankerne alene!

Knus Jane

Fortrydelse.. suzanne
Hej med dig.
Det må være så ærgerligt at du har brugt energi på en mand som ikke var det værd. At gøre noget der var dig så meget imod, og så regne med at han var der. Jeg mener du skal være glad for han ikke længere er tilstede i dit og dine børns liv. Men prøv lige at tænke over hvor meget du egentligt har tilladt ham at have indflydelse på dit liv, og tal evt. med nogle gode venner eller en terapeut.
Held og lykke, håber du bliver glad for dig selv igen.

lad være med at bebrejde dig selv..... znip
Du må virkelig ikke bebrejde dig selv. jeg fik abort for første gang i mit liv da jeg var 30, det var en virkelig hård beslutning. ikke engang da indgrebet skulle for var jeg sikker på at min beslutning var den rigtige. Det sidste sygeplejersken sagde til mig inden narkosen. Tænk på, at det nok er for det bedste... sådan skal du også tænke! hvad var barnet blevet tilbudt? nok ikke en opvækst i harmoni... har stået i samme situation som dig. har du tænkt med dig selv om du nogensinde vil kunne stole på ham igen? kan du nogensinde stoppe med at bebrejde ham at du fik en abort? det er det du skal tage stilling til. du kan ikke leve sammen med en mand og bebrejde ham det her, så blive i aldrig lykkelige, og du skubber ham væk... Du er nødsaget til, at tænke på de to andre børn du har nu. de ser din sorg, og føler ikke de er gode nok, fordi du græder af sorg over det barn du fik fjernet. Du kan ikke ændre det der er sket, du må videre for dine børns skyld.. klart han benægter, for han risikerer jo at miste dig.. men sandheden kommer jo frem en dag.. har du forklaret ham det? hvis ikke han har mistet dig nu, så mister han dig jo der, for så har han jo svigtet din tillid. bedre at få ham til at indse det nu, og være ærlig at sige at det er muligt at han er faderen, så i er forberedt på situationen..
husk uanset om du bliver hos ham eller ej, er han faderen, må du aldrig bebrejde barnet det. barnet har jo ikke valgt sine forældre, eller at komme til verden på sådan en dum måde.. tro på dig selv.. Knuz.

er du muslimer?? uden face
det er meget syndt at en mand , en penis og sin sæd, et par testikler og sine sved styrer dit liv og det er TOTALT UFORSTÅELIGT at du tiilgiver han endda (hvor blev selvværdihed af???)han gik og kome bare tilbage lige som hvis i boede i en løveflok eller hundeflok. Kan du tage din torklæder af når du er hjemme? er den anden kvinde muslimer også? Og hvis du er ikke muslimer, tag dine rødestromper på og send den mand ad helvede til og forsætte med dit liv med en terapi..eller lignede.

svar den ulykkelige
mit problem er jo at han er i mit liv nu, han var mig utro med hende der blev gravid og gik fra hende,de var sammen i ca.2. mdr. efter jeg viste det men hvad jeg ikke viste var at de forsatte i 8. mdr. efter han kom hjem til mig igen.

der er meget mere! den ulykkelige
min sorg er ikke kun omkring aborten men også hans svigt over for børnene og jeg. de ved ikke at jeg har været gravid overhoved,og kommer nok aldrig til at vide det!
hans utroskab har kørt mig ned. han behandlet hende som en dronning og mig som luft.
det fylder så meget i mit liv, og ja jeg vil gerne ud af smerten, men er bange for at forlade ham af frygt for at miste mine børn!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

tak den ulykkelige
tak for dit brev. det er godt at få nogle råd, for det er ikke nemt det her. hver dag er en kamp mod ens tanker både med utroskaben og aborten osv. jeg er virkelig fyldt med smerte i mit liv og har så svært ved at komme vider.

idiot Anonym
Hej
Jeg har da aldrig hørt om sådan en kold skid før.
jeg håber da at du kan skille dig af med han hurtigst muligt.

øv
Gitte.

kære kvinde kvind40
når jeg læser dit indlæg og dine senere svar, er der flere ting der springer mig i øjnene.

Det ser ud til at du er helt i lommen på din ex.
Du fravælger et barn i dit liv, fordi HAN ikke vil. Ok det er bestemt rarest at være enige. - men var det det her du allerhelst ville?
(og her spør jeg kun om du ville det barn, ikke noget om jeres forhold)

Dernæst, sådan som du meget kort beskriver lidt af hans adfærd, får jeg lyst til at spørge dig, om han generelt, og over længere tid har ignoreret dig?
Talt grimt til dig?
Hånet dig?
Nedgjort dig?
Måske truet dig, med f.eks. at gå, eller bestemme over alle pengene, eller tage fællesbørnene?
Eller måske i perioder nægtet at tale med dig, eller nægtet overhovedet at høre på dig uanset hvad du havde at sige?

- hvis du kan svare ja til de fleste af de punkter, tror jeg du skal kigge lidt på hvad det vil sige at leve i et forhold med psykisk vold. Det kan du se på www.kvinderikrise.dk

_________________________________________________

og så til selve det at fortryde at have fået fjernet et lille foster. Det er ret almindeligt, at kvinden indenfor det første år, af til to år, efter, faktisk får en stærk sorg, og fortryder voldsomt. Faktisk er det så voldsomt, at nogle bliver gravide igen for at dække den sorg. Det lyder til at du reagerer normalt her.
Det der kan være svært at se, er hvor meget du har ladet din egen lyst til det barn tilsidesætte af han KRAV. - hans krav er jo kun udtryk for hvad han vil. - HVAD VIL DU? - hvad var dit behov`?

Der kan du få brug for noget efterbearbejdning.

Du kan evt. få henvisning til psykolog via din læge (lav egenbetaling når det er henvisning som følge at krise)

Måske du kan ringe til mødrehjælpen, - jeg ved ikke om de kan hjælpe dig, men prøv at høre: 33 121 121

knus, og jeg ved det gør ondt, og kan høre du står midt i en hård tid på mange fronter.

Du må ruste dig, få nogen til at støtte dig, og så må du få hjælp til at få fundet ud af hvad der er dine øsnker og behov, så du ikke længere kommer til at leve en mands liv/ opfylde alene hans behov, men at du faktisk får sat dit eget liv øverst på dagsordenene. - tænk her også på, at hvis du ikke lærer at passe på dig selv, og sørge for at få dine egne behov med på den fælles dagsorden, - så lærer du også dine egne børn, at MOR, - det er sådan en man kan tvære ud....... hendes behøver man aldrig respektere......... - er det det dine børn skal lære? Og hvis det er døtre, skal de så gå ud i verden med den viden, og møde mænd, der behandler dem sådan??? ;o) nej, vel. så på med vanten.

Projekt om abort Anna Cathrine
Hej!

Det lyder til at du har været igennem en del, og vi forstår dig fuldt ud. Det kan være utroligt svært at komme videre, men videre skal man, og en af måderne kan være at snakke med folk om det, få sit budskab ud, og fortælle andre om, hvad de kan gøre.

Vi er 3 piger der har eksamensprojekt om abort, og det ville være en kæmpe hjælp, hvis du havde lyst til at hjælpe os!
Det er selvfølgeligt anonymt og det handler bare om nogle spørgsmål.

Min email er: acc@adm4you.dk

Hilsen Anna Cathrine :o)