Fra kæreste til ven - muligt?

Fra kæreste til ven - muligt? I vildrede
Hej Carl-Mar (og evt. andre med erfaringer med dette)
Kan man gå fra at være kærester til at være venner?? Hvordan lykkes man med det?
Efter et flere år langt forhold til en gift mand er det hele nu revnet - eller rettere det er revnet for MIG, jeg er endelig vågnet op og vil længere ikke finde mig i at være hende på reservebænken, som han altid kan komme til og hente ned, hvis ægteskabet revner. Jeg vil sgu vælges af en mand, der vil mig ordentligt. Det har passet ham fint at have mig som "supplement", ven, kæreste, elskerinde, kammerat, fortrolige, den man kan ringe og sms'e til i tide og utide. Men komme og være min seriøse partner og stoppe bedraget af hende derhjemme har han ikke haft nosser til. Jeg har sørget længe over det, der ikke blev til noget, mens han - har jeg indtryk af - godt ville have kunnet leve videre med sit bedrag og 2 kvinder, hvis vi ikke havde gjort vrøvl (konen har opdaget ham 2 gange, hun har begge gange overtalt ham til at blive, alligevel er bedrageriet fortsat). Jeg har fået en depression over det her, jeg har det skidt med løgnen, og jeg er selvfølgelig skuffet over, at hans store ord til mig ikke gav sig udslag i handling. Jeg har mistet respekten for ham, og så smutter kærligheden samme vej, men jeg holder jo af fjolset stadigvæk. Jeg synes, det er så luset, det han - og jeg som medskyldig - har gjort, og det har jeg gjort ham meget klart. Jeg vil til at leve, så jeg kan være mig selv bekendt. Men han har ingen dårlig samvittighed over for konen, og det forstår jeg simpelthen ikke. Hvorfor bliver han i ægteskabet, hvis han har så lidt respekt for hende, og han ikke gider prøve at redde noget? Jeg skubber ham fra mig nu, vil egentlig helst have fred og være fri. Fri til enten at være alene eller være åben over for at møde en anden mand. Jeg lukker ham ikke ind i mit hjem, for han kender ikke forskel på at være ven og kæreste. Så jeg kan næsten være sikker på, at han vil prøve at lokke og liste mig under dynen og rage på mig. Jeg ser ham mere og mere som det han er - en gift, utro mand, og så kan jeg ikke nyde fysisk kontakt med ham. Det fatter han ikke. For ham er den fysiske berøring og sex måden at vise mig på, hvor meget jeg betyder for ham.
Jeg tror nok, jeg har fået fortalt ham med ret store bogstaver,hvad jeg mener om det han gør, at jeg ikke kan udstå det, og at han ikke længere skal betragte mig som noget der bare ligner kæreste eller elskerinde. Jeg er efterhånden ligeglad med, om han skulle blive tosset på mig. Men han kan ikke undvære mig og vil gerne være venner. Jeg giver det en chance - hvis han lærer at kende forskel på venskab og et kæresteforhold.
Jeg føler/har ikke følt, han respekterer mine grænser og min moral. Jeg har forklaret og forklaret ... Hvis han kan overholde grænserne for venskab, vil jeg faktisk godt have ham som ven, for vi er startet som rigtig gode venner. Men jeg skal være tryg ved, at han respekterer grænsen for venskab.
Hvad siger du, Carl-Mar, har du erfaring for, at kærester kan gå hen og blive venner, med succes? Og hvordan fanden gør man, hvis den ene part ikke rigtig kan finde ud af, hvor grænsen går?
Kh. kvinde i vildrede

Hvorfor... rimtursen
...vil du være ven med sådan en mand? Jeg ved godt at du holder af ham, men han lyder ikke til at være værd at samle på.

Lige hvad jeg tænkte Mette Melgaard
han lyder ikke videre sympatisk

Utroligt! SHAKY
Utroligt hvor naive og blinde I kvinder dog kan være!!

DU er forelsket i ham!
Han er IKKE forelsket i dig!!
Sårn er dét!! Lev med det eller lad være!

Hvad du KAN gøre nu er følgende:
1. Fortsætte med at være hans elskerinde, og acceptere at du ikke er, og aldrig bliver mere!!

2. Stoppe dit sexuelle forhold til ham, og HOLDE FAST ved IKKE at have sex med ham...så vil du se at hans interesse i dig hurtigt ebber ud!
Han er nemlig IKKE interesseret i at være venner med dig!
Mænd og kvinder kan nemlig ikke være venner!
Dét er kun noget kvinder tror!!
En kvinde vil for en mand altid være et potentielt parringsobjekt!


Så nej, man kan ikke gå fra at være venner til at være kærester!

Venskaber er nemlig baseret på fælles interesser og en psykologisk binding, som man kun kan have med én af samme køn!

Ganske vidst findes der flere som vil påstå de virkelig ER venner med én af modsatte køn, men det er IKKE venskab.. højst kammerat/bekendtskab!

En mand som er "ven" med en kvinde, vil altid være parat til at bolle hende hvis han fik lov!!
Det ligger i ALLE mænds natur!

Enig i noget af det du skriver - og må lige korrigere I vildrede
Ja du har så evig ret - vi kvinder er naive og blinde - godtroende, håber det bedste og vil gerne tro, hvad mænd siger og skriver til os. Men jeg vil godt lige korrigere dig.
Jeg HAR været forelsket i ham, men det er slut, helt slut. Jeg har mistet respekten for ham, fået øje på for mange negative sider af ham og drømmer ikke længere om et liv med ham. Men han kan ikke lade mig være i fred, selv om jeg synes, jeg er ret så reserveret og afvisende. Det ryster ham ikke af. Han sender mig masser af sms’er, ringer, beder om at besøge mig. Jeg er ikke længere hans elskerinde, og det har jeg slået fast med syvtommersøm over for ham. Han har ikke fået sex i flere måneder (selv om han har prøvet), men det har netop ikke fået hans interesse til at ebbe ud, han giver ikke slip. (Er jeg måske ligefrem endnu mere attraktiv, nu hvor jeg afviser ham, eller hvad?? Nu skal der virkelig slås for at fange ”byttet”? Forstår det ikke, jeg havde måske netop troet, han blev træt af det).

Jeg vil delvis give dig ret i, at det er svært for mænd og kvinder at være venner. Mon ikke der næsten altid ligger ”et eller andet” og lurer?? I det øjeblik, der kommer en særlig fortrolighed, kan der så let komme andre følelser med. Du har en vigtig pointe i din teori om, at det højst kan være kammeratskab kvinde og mand imellem. Det tror jeg faktisk du har ret i, godt set.
Jeg er nok også godt klar over, at det her venskabsforsøg sandsynligvis ikke falder heldigt ud. Måske forsøger jeg det også mest af hensyn til min ex, for jeg orker næsten ikke selv mere, det æder så meget energi. Det er som om han - når han ikke kan have mig som elskerinde - godt vil nøjes med mig som ven. Han har det pissedårligt, og det kan jeg ikke rigtig tåle at se. Jeg er bange for at jeg er kommet til at fylde for meget i hans liv, og han forguder mig mere, end jeg bryder mig om eller kan leve op til. Han taler med mig om alt, også om problemer med konen, og han synes, jeg hjælper ham. (Hvorfor taler han dog ikke ud med konen eller går i terapi/parterapi … jeg har foreslået det mange gange, men han gør det bare ikke. Han og konen kan åbenbart ikke tale ordentligt sammen).

Tak for din reaktion, det er altid spændende at høre, hvad andre tænker og mener.

Kh.

tja... SHAKY
Du bør jo nok være endnu mere afvisende overfor ham!!
Vi mænd forstår jo ikke altid et: "NEJ"!!

Eller sig til ham,, at han kan få dig igen, NÅR han ér blevet skilt fra konen!

men kan han være hende utro,, kan han også være dig utro!!
Og tro mig DET vil han være!!

Utro igen .. I vildrede
Shaky, det er netop en af grundene til, at jeg er "stået af" (sammen med kæmpe jalousi, ejermentalitet, mærkelige moral osv.). Hvis han kan retfærdiggøre utroskab over for konen, kan han selvfølgelig også, hvis det skulle blive ham og mig. Når det bliver hverdag, falder jeg uundgåeligt ned fra den piedestal, han sætter mig op på, og som intet levende menneske kan leve op til. Han lever i en drøm om den perfekte kærlighed, det er nok nødvendigt for ham at have den drøm for at holde sit dårlige ægteskab ud.
KH.

fra kærste til ven- muligt carl-mar
jeg tror det er sjællendt at det kan lade sig
gøre i praksis, men jeg har hørt om det.
jeg kan ikk være tæt ven med en eks kæreste, men
jeg kan hilse på en eks på gade og have et overfladisk forhold til eksen.
Det bliver svære for dig at finde en rigtig kæreste når du er ven med eksen, det bryder den
nye mand sig ikke om.
du er velkommen til siglefest her på gården
lørdag den 2-9 kl 16
festen vare 24 timer
send en mail til hej@carl-mar.dk og jeg sender
dig en invitation. festen er åben for alle
læs min bog Energiens Hemmeligheder
hilsen
www.carl-mar.dk