Fremtidens bøger?

Fremtidens bøger? bibliote-karen
Forleden surfede jeg en tur forbi mit lokale biblioteks hjemmeside, og så at man nu kan låne mere end 1000 faglitterære ebøger og artikler.

Jeg er nok lidt gammeldags når det kommer til bøger, og er stadig til den go' gamle fysiske bog, når jeg skal læse, men der er vel ingen tvivl om, at vi også bevæger os imod en elektronisk behandling af læsestof, eller hvad mener du.

Hvordan tror du fremtidens bog kommer til at se ud?

Kommer vi til at læse den direkte fra vores håndholdte, eller udvikles der et par specielle læsebriller med indbygget tekst. Eller tror du bøger om 50 år ser ud som de gør i dag?

Kom med dit bud!

mvh
Bibliote-Karen

Åh nej!! gnaek
sikke en frygtelig tanke: at de smukke, knitrende, støvede og til tider meget tunge bøger, skulle blive erstattet af et par briller...
Jeg elsker bøger og har lige fået bygget bogreoler fra væg til væg og fra gulv til loft i mit lille kontor. Jeg synes bøger har noget magisk over sig, og jeg ville meget nødigt se dem erstattet af noget elektronisk. Men der er da ingen tvivl om, at det er i den retning udviklingen går, så hvis jeg kender mig selv ret, så vil jeg bruge mange år på (forgæves) at kæmpe i mod udviklingen og næsten kramp-agtigt holde fast i de støvede bøger.

Det er nok lidt ligesom med vinylpladerne, dem troede man også var passé, men de lever da stadig i bedste velgående. Der findes sågar bands der udelukkende udgiver deres musik på vinyl. Jeg tror det vil blive det samme med bøgerne.

Lidt med forskel ? Anon
Mon ikke det er lidt med forskel ?

De sidste 5 fagbøger, jeg har købt, har været elektroniske, som jeg betaler med VISA-kort og henter hjem over nettet 5 minutter senere. Det er bare nemt og hurtigt.

Men skønlitteratur som f.eks. "Madam Secretary" af Madeleine Albright eller den ny "Terroristen" af John Updike kunne jeg ikke hitte på at købe på den måde.

Der er en "timing-forskel". De fysiske bøger - der er ikke noget, der haster. Bliver det ikke i denne uge, bliver det måske i næste uge. Fagbøgerne - dem skal jeg bruge nu og her, og om fem år er de ikke meget værd. Og de fylder alt for meget i forhold til den glæde, de giver, hvis de stod på reolen i stedet for at ligge på en CD.

fremtidens bøger jane doe
jeg tror bestemt ikke man skal undervurdere fremtidens e-bøger.... forresten bibliotekaren, hvad er din egen yndlingsbog?

Som en håndholdt pda Majbrittt
Jeg kan forestille mig at bogen som den er idag er en sejlivet en. Men efterhånden vil teknologien udvikle sig så det bliver med bøger som mp3afspiller. En samlet enhed der kan vise nyhedder, afspille musik og man kan læse en bog på den. Eller downloade Ekstra bladet i frokostpausen...
Sådan at sammen med alle ens billder og musik, så er ens bøger downloadet her i også. Måske i en udforming der kan ligne et clipboard eller har lige så mange typer som man ser mobil tlf har. Alt efter om man er til en stor skærm eller kan nøjes m en lille en.
Den vil måske blive en som kan rulles eller foldes sammen når man ikke lige bruger den. Og den står i forbindelse med en pc derhjemme så enheden ikke har den store indbygget hukommelse men deler den stationære... :)
Men som sagt det er nok meget langt væk endnu

Svar bibliote-karen
Det er meget svært spørgsmål, da der er mange bøger som jeg kan lide.

I stedet for at vælge en yndlingsbog, så vælger jeg i stedet for at fortælle om den bog som har givet mig en god læseroplevelse, og det er Forføreren af Jan Kjærstad.

Jeg mindes at jeg var så intenst optaget af bogen, at jeg næsten ikke kunne slippe den, før sidste side var læst.
Det jeg husker allerbedst er beskrivelsen af hovedpersonen Jonas Wergelands møde med Mount Sinai i Egypten. Her beskriver Kjærstad så flot den overvældende natur, man møder på turen op ad Moses bjerget. Det at jeg selv har taget turen mod bjergtoppen i nattens mørke, gjorde bare bogen endnu mere spændende.

Ligesom hovedpersonen er overvældet af den flotte udsigt, der venter én på toppen, lige så fascineret var jeg. Jeg nåede toppen ved morgengry, hvor jeg oplevede den flotteste solopgang nogensinde. Og det var dejligt, at bogen kunne give mig denne dejlige oplevelse tilbage.

Mvh
Bibliote-karen

kan du anbefale nogle gode ungdomsbøger jane doe
hmmm...ikke uinteressant, den vil jeg huske. kan du (og andre selvfølgelig) anbefale nogle gode ungdomsbøger?