Fritagelse fra idræt, på HF?

Fritagelse fra idræt, på HF? Studine
Jeg er en 20 årig pige der skal starte på HF efter sommerferien.

Der er dog een ting jeg frygter, og det er idræt.

Det ligger nemlig sådan at jeg har mange ar - og jeg derfor ikke vil bryde mig om at skulle have idrætstøj på og værst af alt, bade sammen med andre så de kan se dem.

Tror i der er mulighed for at blive fritaget? Og hvordan skal jeg gribe det an?

Prøv at gå leaeb
til din læge og få en lægeerklæring eller tag kontakt til skoleinspektøren og spørg om du må være fritaget det første stykke tid indtil du har lært dine klassekammerater at kende.
Held og lykke

Det bedste... anonym
Det bedste ville jo nok være du på en eller anden måde fik noget mere selvtillid og lærte at blive glad for din krop. Du kan ikke blive ved med at gå uden om problemet. Kender selvfølgelig ikke din fortid og Situation. Skulle da også mene at dine jævnaldrne ville være modne nok til at acceptere det hvis du er bange for at blive mobbet eller ligende.

rigtig deroha
jeg kan kun bakke op om den anonymes svar. Men tag under alle omstændigheder en snak med en af studievejlederne (og ikke skoleinspektøren som det anbefales længere oppe i tråden) på uddannelsesstedet. Jeg tror bestemt at de vil have forståelse for dit problem, og kunne hjælpe dig med at tackle problemet

Søde du.... Det lange ar
Mange ar - skriver du..

Tja, der sidder nok en pige som skal starte i sammen klassse, som tænker at hun har tykke lår, hænge el. små bryster, lidt mere sul på maven end andre....os.v.

Alle har vi vores små "ideér" om at vi er grimme og anderledes.

Jeg har et langt ar på ryggen, hvilke jo tydeligt ses her om sommeren hvor bluserne er lidt mindre.
Jeg har lært at tænke : Nå..

Hvis folk spørger om arret - ja, så er svaret at jeg engang har fået fjernet en knude. Og det var så det.

Elsk din krop...Elsk dig selv... Hver glad for det du ser hver morgen når du vågner - nemlig en frisk ,sund og rask ung pige der skal igang med livet.

Jeg har altid haft meget store lægmuskler og nægtede at vise mine ben frem - engang!

En dag sagde jeg til mig selv : Helt ærlig, folk skal da ikke elske mine ben, men MIG.
Så hvis folk ikke bryder sig om mine ben - så bryder de sig jo heller ikke om mig. Og hvad skal jeg så med dem ?

Næ min søde ...kom igang med din idræt - og med at elske dig selv.

Knus fra mig

Ikke grundet min selvtillid.. Studine
Det er ikke så meget på grund af min selvtillid - da jeg har det fint med sådan som jeg ser ud.

Men jeg er bange for at de vil tænke når de ser nogle ar man ikke kan give en forklaring på, ud over at jeg selv har lavet dem da jeg var yngre.

Hvis jeg dog bare kunne sige det var operationsar - ville det være fint.. Men det kan man udemærket godt se det ikke er.

Du kan ikke gemme dig ... Mettemusen
... resten af livet.

Hvis nogen spørger, kan du jo fortælle at du havde en rigtig svær periode engang - og lur mig om ikek andre også har haft svære perioder. De har måske ikke skåret i sig selv, men så har de måske gjort noget andet.

Det er 1000 gange stærkere at stå frem istf. at forsøge at skjule, hvad der alligevel på sigt ikke kan skjules.

Ønsker dig alt muligt godt
Mette

kan godt se dit problem... deroha
...Men tænkt samtidig på om du i længen vinder noget ved at bliver fritaget for idræt? Hvis du bliver fritaget, vil dine medstuderende også undre sig over, hvorfor du mon er det? Tror du ikke, at du vil opleve det som et stort pres gennem to år at skulle skjule den del af dig over for dine medstuderende. Der kan jo også komme andre situationer hvor, du får svært ved at skjule dine ar, f.eks. hytteture, studieture eller måske bare en hyggetur i parken.

Selvom det kan være ubehagelig for både dig og dine kommende studiekammerater at blive konfronteret med den del af dit liv, tror jeg du vil vinde meget ved at spille med åbne kort, og jeg tror bestemt også at langt størsteparten af dine studiekammerater vil acceptere din baggrund. Håber du er stærk noget til at tage udfordringen

Måske..? anonym
Hej...

Jeg sidder og tænker lidt på om de ar er nogle du selv har lavet? Mener her at du måske har haft det meget skidt og at du som på den eneste måde, kunne skære i dig selv? For det har jeg nemlig! Jeg har fra jeg var 17 og frem til nu (22) skåret meget i mig selv, fordi jeg følte at det der gjorde ondt indeni, ikke kunne håndteres, så derfor valgte at lave en fysisk smerte - for at dulme det psykiske... (Jeg er heldigvis stoppet med det, fordi jeg har fået tilstrækkelig med hjælp)
Jeg har så fået en henvisning fra min læge på en plastisk-operation, også kaldet ar-korrektion. Det er en operation hvor de fjerner arrene - det er gratis, hvis du får en henvisning fra lægen.

Så mit råd til dig vil være at du først og fremmest får snakket med rektor på HF, og at du derefter går til lægen.

Trykker tommelfingre for dig, ven!

Ja... Studine
Som jeg skrev i tidl indlæg er det nogle jeg selv har lavet.

Jeg er dog i tvivl om hvor meget de kan reduceres, jeg har mange lange tynde ar som ikke generer mig SÅ meget igen, men så har jeg 3-4 stykker der buler meget ud af. Kan de reduceres eller forsvinde?

Jeg mener nemlig at jeg kun har læst de kan gøres mindre, og da mine allerede er "tynde" burde de være det resultat der kommer efter sådan en operation..?