Gemmer mig i mit hjørne

Gemmer mig i mit hjørne Evy
Stigende svalers vingesus
mødes mod himlens farvespil
min mors stemme i det fjerne
som den krystalklare lyd af glas

Vi legede jo bare en leg
en ganske uskyldig leg
med rifter og blødende sår
vi gemte os i nattens mørke

En mørk og truende stemme lød
som stigende torden i det fjerne
mit åndedrag blev kort og hårdt
og angstens sved fik løbe

Jeg gemmer mig i mørkets krog
usynlig, bange og med gråd
hans fodtrin gungrer hårdt forbi
jeg føler mig så svimmel

Jeg vil så gerne finde mit liv
men tør ikke hjælpes af nogen
aldrig mere vil jeg trues igen
eller mærke den største smerte

Jeg beder dig Gud om hjælp her og nu
lad ham aldrig mere finde og røre ved mig
min mor synger fra det fjerneste
lad mig få lov at forlade mit skjulte hjørne