gravid og angst.....

gravid og angst..... sarahzenia
jeg er en kvinde på 29 år har en dejlig dreng på snart 12 år, jeg har i 7år lidt af angorafobi som betyder at man ikke kan forlade sit hjem, køre med de offenlige transport midler og være alene.I december 03 var jeg på fobiskole og det var skønt en ny verden åbned sig og jeg kunne pludselig en masse igen. mit problem er nu at jeg har fundet ud af at jeg er gravid og det har sat gang i min angst, jeg vil meget gerne høre fra nogen der stå i det samme som mig, jeg er meget bange,skal jeg beholde mit ufødte barn eller få en abort???

Hvad går angsten på ! Balsika
Hvad går din angt ud på..du skriver du lider af Angorafobi, men jeg forstod på det, at du var symtomfri efter du havde været på fobiskolen..det er måske misopfattet af mig.

Er du bange for at blive mor igen..eller går angsten ud på at du er ræd for et tilbagefald af din fobi.

Angt er så energikrævende, det er moderrollen osse..så hvis det er kræfterne du er i tvivl om rækker, ja så skal du tænke dig godt om..men abort lyder "grimt"
Vh..

svar Farmand
Hej med dig!

Du gennemgår det måske sværeste der findes i denne verden - da jeg skulle være far for første gang, led jeg af samme angstsymptomer som dig - jeg var skrækslagen for om jeg kunne klare at have ansvaret for et lille barns liv. Men ikke på et eneste tidspunkt overvejede jeg tanken om at lade barnet miste retten til livet pga mig. Bare det at du er gravid er simeplthen et mirakel (jeg går udfra at det er med en mand du elsker) Hvis du klarer dig gennem graviditeten med hjælp fra venner og proffesionelle, så lover jeg dig at den dag du holder den lille perle - vil du kunne klare alt. (jeg har 3 små nu og har ikke haft symptomer på angst siden...) Held og lykke - lad dit barn leve.

Det jo mig pigen.
Det lyder fuldstændig som min situation du beskriver, og det er svært og give råd når man selv har det ligeledes!.

Men du er ikke alene om det, og jeg tror at din energi og kræfter til endnu et bare nok skal komme når først barnet kommer, MEN vil ikke våge og påstå det bliver nemt!
Det var det ikke for mig, eller ER!

Men jeg kæmper og prøver, og gør mit bedste.
Håber du har nogen der kan hjælpe dig!

pigen.

til farmand... sarahzenia
tak for dine varme ord, det har virkelig sat nogle posivtive tanker igang hos mig.
jeg kan godt huske da jeg fik min søn for snart 12 år siden hvor nervøs jeg var for om jeg kunne klare det men da jeg fik ham op på maven var det et mirakel jeg lå med :)
det er rart at høre andres meninger så opdager man at det hele ik er så slemt som man trode
varme tanker sarahzenia

til pigen.. sarahzenia
jeg ved ik om det er ondt og skrive at jeg er glad for at jeg ik er den eneste?
mine tanker gå til dig og de andrer der sidder i det samme (og mig selv :) ) jeg er glad for at jeg har en kærste der elsker mig og er der for mig men til tider kan det være svært for ham og forstå da han aldrig selv har haft angst.
det må ik være sjovt at sidde alene med det hele har du slet ik nogen til at hjælpe dig? nogen at dele dine tanker med?
varme tanker fra sarahzenia

Skal angsten bestemme? Dark Wings
Op med humoeret!

Jeg tror allerede, du ved svaret inde i dig selv til, hvad du skal eller ikke skal.
- Og jeg tror, idet du har vaeret paa fobi-skolen, at du allerde HAR bestemt, at angsten ikke skal styre dit liv.

Naar jeg laeser det, du skriver, taenker jeg: Jamen det er da helt vanvittigt,- taenk at hun kan taenke paa, at faa en abort, forbi hun har fobier.
(Det er ikke for at nedgoere din fobi, men kan du ikke selv hoere, det ikke er det rigtige grunde til at faa en abort?)

Hvis jeg endeligt skal skrive noget, saa syntes jeg, du skal tale med din laege om din angst,- evt. arbejde videre med den evt. med hjaelp fra Fobiskolen?

Jeg var ogsaa bange, da jeg skulle foede min dejlige soen.
Jeg var panisk angst for at komme paa hospitalet,- og bange for ikke at have noget at have sagt, at laeger og jordemoder bare ville jorde mig.
Jeg skulle ovenikoebet foede i England,- og var bange for, om jeg ville glemme, hvordan man snakker engelsk midt i alle smerterne.
Men det gik. Selvfoelgeligt gjorde det det, taenker jeg her bagefter ;-)

Det skal nok gaa. Faa styr paa dig selv og din angst,- og glaed dig til det lille vidunder!

Kaerligst Dark Wings