Gud har et navn!

Gud har et navn! ftg
I det 17. århundrede blev der i mange europæiske lande præget mønter der bar Guds navn. På en tysk mønt fra 1634 ses navnet Jehova meget tydeligt. Sådanne mønter blev populært kaldt Jehova-dalere, eller Jehova-mønter, og de blev brugt i årtier.

Jehova er en gengivelse af Guds navn som har været alment brugt i flere hundrede år, også her i Danmark. På hebraisk, et sprog der læses fra højre til venstre, gengives navnet med fire konsonanter, הוהי. Disse fire hebraiske bogstaver — der translittereres JHWH — kaldes tetragrammet. Guds navn i form af tetragrammet var også præget på europæiske mønter i flere årtier.

Guds navn findes også på bygninger, monumenter og kunstgenstande samt i mange salmer. Ifølge det tyske opslagsværk Brockhaus Enzyklopädie var det på et tidspunkt almindeligt for protestantiske fyrster at bære et insignia med et billede af en stiliseret sol og tetragrammet. Dette symbol, der også blev brugt på flag og mønter, blev kaldt Jehova-sol-insigniet. Religiøse europæere i det 17. og 18. århundrede vidste tydeligvis at den almægtige Gud har et navn. Og, hvad der har større betydning, de var ikke bange for at bruge det.

Guds navn var heller ikke ukendt i kolonitidens Amerika. Tag for eksempel den amerikanske frihedskæmper Ethan Allen. Ifølge hans selvbiografi beordrede han i 1775 sine fjender til at overgive sig „i den store Jehovas navn“. Da Abraham Lincoln mange år senere var præsident, brugte en del af hans rådgivere ofte navnet Jehova i de breve de skrev til ham. Andre historiske dokumenter i USA som indeholder Guds navn, kan beses på mange biblioteker. Dette er blot nogle få eksempler på den fremtrædende plads Guds navn har haft i århundreder.

Hvad med i dag? Er Guds navn blevet glemt? Bestemt ikke. Forskellige bibeloversættelser benytter Guds navn mange steder. I nogle lande kan man ved at gå på biblioteket eller slå efter i opslagsværker se at navnet Jehova har været den klassiske gengivelse af tetragrammet. Encyclopedia International giver tydeligt udtryk for at navnet Jehova er „den moderne form af Guds hellige hebraiske navn“. I en nyere udgave af The New Encyclopædia Britannica forklares det at Jehova er „det jødekristne navn for Gud“.

Men interesserer folk sig for Guds navn i dag? Guds navn, i den ene eller den anden form, kan stadig ses på mange offentlige steder. For eksempel er navnet Jehova indgraveret i en hjørnesten til en bygning i New York. Navnet kan desuden ses på hebraisk i en farverig mosaik på en af byens travle undergrundsstationer. Guds navn findes også mange steder i Danmark, blandt andet på Rundetårn. Men det er sikkert kun et fåtal af de tusinder af mennesker der er gået forbi sådanne steder, som har tillagt indskrifterne nogen betydning.

Betyder Guds navn noget for folk i den del af verden hvor vi bor? Eller omtaler de fleste Skaberen som „Gud“, som om denne titel var hans navn? Måske er du kommet til den konklusion at mange slet ikke engang har overvejet om Gud har et navn. Hvad med dig? Er det naturligt for dig at kalde Gud ved hans personlige navn, Jehova?

Tetragrammaton (retvendt) ftg
יהוה

Guds navn på Rundetårn ftg
http://www.fotokritik.dk/?x=/kritik.html_pic=143712

Hvis det er så vigtigt eks-vidne
Hvad skulle det bevise at Guds navn står flere steder? Havde det været så vigtigt at kende den nøjagtige udtale, havde Jesus nok sørget for at lære os alle det, tror du ikke? Altså lære os nøjagtig hvordan det staves og udtales, med konsunanter og vokaler.

Og mon ikke at Gud havde ladet det nedskrive som noget af det første, allerførste i 1 mosebog?

Det er de religiøse ledere der har skjult Guds navn ftg
I en bøn til Gud sagde Jesus: "Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig ud af verden. De var dine, og du gav mig dem, og de har overholdt dit ord." (Johannes 17:6) Så, jo, Jesu disciple kendte Guds navn, og de holdt også fast ved hans ord.

Og i skabelsesberetningen i Første Mosebog står der: "Det er himmelens og jordens skabelseshistorie. Da Gud HERREN*) gjorde jord og himmel." (1 Mosebog 2:4,da.aut.) HERREN er en omskrivelse af navnet Jehova. (Se ordforklaringen) Så, igen, Gud har ladet sit navn nedskrive som noget af det første i Første Mosebog.

Og med hensyn til udtalen kan du bare kikke i Dan Danske Salmebog, Salme 3. http://www.galtenkirke.dk/Salmer/Salme%203.htm Det står i fjerde linie, vers 1.

Ligesom ethvert andet navn, bliver Guds navn også udtalt forskelligt på forskellige sprog. Hvordan det blev udtalt i det gamle Israel ved man ikke med sikkerhed, men det har vel også mest betydning for forskere? Bibelen kræver ihvertfald ikke at man udtaler det på en bestemt måde. Derimod siger Bibelen: "Enhver der påkalder Jehovas navn vil blive frelst." (Romerne 10:13; Joel 3:5) Det er altså vigtigt at man bruger Guds navn.

Med venlig hilsen, ftg.

GUDS navn ER! jalmar
´

........sóm det fremgår meget tydeligt her, IKKE jehova..........!

http://www.religion.dk/religionsdebatten:ktg=kristendom%20:aid=264786


Med venlig hilsen

jalmar


P.s. Nedenstående er et pudsigt lille link re.: JV/WTS misbrug af betegnelsen jehova i deres udgave af bibelen kaldet NWT!

http://www.catholic-forum.com/members/popestleo/hiding.html


J*

Digteres lingvistiske friheder ,,,,,,,,,,,,,,,,, jalmar
´


....bør ikke bruges i et forsøg på at retfærdiggøre en eklatant lingvistisk brøler
p.gr. samme mangel på sprogkundskaber som Fred Franz - digteren af bibelplagiatet NWT!


M.v.h.

jalmar

Du modsiger dig selv ! Jens P.
Først skriver du:

"Og med hensyn til udtalen kan du bare kikke i Dan Danske Salmebog, Salme 3. http://www.galtenkirke.dk/Salmer/Salme%203.htm Det står i fjerde linie, vers 1."

Og derefter:

"Hvordan det blev udtalt i det gamle Israel ved man ikke med sikkerhed,"

Kan du blive enig med dig selv ???

Desuden overser du det klare faktum at "navnet" IKKE findes i de grundtekster til de græske skrifter som man kender.

Du skriver:

"Bibelen kræver ihvertfald ikke at man udtaler det på en bestemt måde."

Hvorfor insisterer I så på at bruge en bestemt form ?

mvh JensP.

Guds navn er türk
Allah.

du er kær elven
kært barn har mange navne.