Gud som det alternative?

Gud som det alternative? Askepot
Den bedste alternative behandling overhovedet, og som kan anvendes parallelt med en evt læge- eller hospitalsbehandling, er at tage Gud med, hvilket kan gøres med Fadervor, som det sidste man gør, inden man lægger sig til at sove.

Det er ganske vist ikke moderne i dag, men det hjælper (sgu) på alting, hvor mærkeligt det end kan lyde.

Hjertelig hilsen
Askepot

Kære Askepot Musi
Kære askepot.

Jeg er selv sygeplejestuderende, og i uddannelsen er der megen teori og undervisning i hvor vigtigt det er at se det hele menneske og ikke kun sygdommen, eller diagnosen. Derved sagt, at en del af mennesket også er tro og ånd.

Ja, jeg tror også det er vigtigt, men tror til gengæld også, at man som plejer også skal være afklaret med sin egen tro, for at kunne formidle videre... ikke at vi skal pådutte vores tro, men for at acceptere, at nogen tror på et og andre på andet, og evt. kunne diskutere/reflektere med patienten hvis dette er ønsket.

ja, det hjælper. Og, det giver ro, at give tankerne videre til en over/omkring/indeni sig.

Knus
Musi

og..... musi
en lille indskydelse... Pas på med at sige, at det sgu altid hjælper. det er vigtigt at fornemme hos sig selv(hvis man er patienten) eller hos patienten, hvis man er pljeren, om dette er en vigtigt del, og en evt. måde at mestre sin sygdom på. For hvert menneske er unikt, og deri også har hver deres måde at mestre og komme videre på. Sig til hvis det er vrøvl for dig.

Knus igen
musi

Sgu Askepot
Grunden til mit sgu skal søges i, at jeg ikke ønsker at fremstå som 'hellig' - når jeg møder et sygehus, kan jeg ikke lade være med at se op på dets tag. Jeg ser efter og tænker på noget, der ikke er synligt.

Gennem mange år var det almindeligt, at der i hvert sengebord fandtes en bibel, som det for år tilbage var almindeligt på mange sengeafdelinger, at personalet sang morgensang. På samme måde var det almindeligt, at præsten gik ud og ind på et sygehus.

I dag er det sådant, at hvis patienter ønsker at læse i bibel, kan de tage deres egen med, og vil de høre salmesang, kan de via sengeradioerne få morgenandagten fra Københavns Domkirke, og så er der heldigvis sat en stopper for præsters entre på sygehusene; idet patienterne selv skal give udtryk for, om de ønsker at tale med deres præst eller ej, og endelig har sygehusene efterhånden en præst eller flere tilknyttet; MEN man kan altså sagtens alene og uden en præsts medvirken bede/mumle et sagte Fadervor med hænderne foldet under dynen, og så alligevel føle at blive hørt.

Så er der plejepersonalet, ja som studerende, hvad der tidligere hed sygeplejeelev, skal man nok være lidt varsom, om man ønsker at medvirke som 'hjælpepræst'; idet opgaven for en studerende er at lære faget herunder også at lære at omgås mennesker, der snart skal dø. I øvrigt, når en ung kvinde spørger mig til, hvilken uddannelse, jeg synes, de skulle gå i gang med, siger jeg oftest sygeplejerske. Det gør jeg, fordi denne uddannelse er universiel, og særdeles velegnet om man gerne vil ud at se verden, men den er også en god base til mange andre stillinger, om man er indstillet på at tage en lille overbygning, der ikke behøver at have det mindste med sygepleje at gøre.

Håber, jeg har svaret på en sådan måde, at vi har nærmet os hinanden.

Hjertelig hilsen
Askepot

ja, jeg følger dig... Musi
..idet jeg også mangler præsten meget mere i det daglige på et sygehus. Og igen, ja, der er ´ca. en præst pr. sygehus, stakkels mand, han har travlt.

Jeg ville på ingen måde medvirke som hjælpepræst, men jeg ville gerne kunne stå bi ved vet. hårde stunder. Et blik, et ord, eller blot tilstedeværelsen.

Jeg ved også, at det var sådan før i tiden, og jeg tror det gav mere ro for patienten, at troen var accepteret i sygesituationen. Men det kirkelige er skubbet til side, og systemet har taget over.. hvilket så nu, igen, er ved at vende, så tro, alternativ tænkning, behandlings former, og kreativitet vinder indpas.. langsomt men det kommer.

derudover er der på mange sygehuse tilbud til patienterne om at deltage i andagter med sygehuspræsten.

Er glad for du anbefaler uddannelsen, for ja, den er universiel...

by the way, det med at du siger, at det ikke er moderne i dag med bøn og fadervor.. er det ikke en generalisering?

forårshilsner
musi

Livet Askepot
Jo, det er nok en generalisering, for vi ved jo ikke, hvad folk tænker og tror, dog tror jeg, at de fleste har behov for en højere instans, de ligesom kan lægge det af ved, som der ikke rigtig er nogen rationel løsning på. For mit eget vedkommende har jeg bildt mig selv ind, at jeg har livet til låns. Altså, jeg ejer ikke mig selv.
Alligevel er det min opgave at bruge mine talenter så godt, som det er mig muligt, og så er vi vist henne ved en lignelse om de, der huskede, og de der ikke huskede at få olie på lamperne.

Hvor langt er du i dit uddannelsesforløb?

Også en venlig/kærlig forårshilsen til dig, Askepot

til askepot Musi
Jeg er ca 2½ år henne, så har ca. et år to go.

Hvordan kan du have livet til låns. Hvem låner du det af? Hvis jeg må spørge? Jeg bliver lidt nysgerrig ved din udtalelse.

Hilsner
Musi

Hvem tilhører vi? Askepot
Kære Musi!

Jeg har fået lidt at drikke i aften. Har haft gæster (pligt) sent eftermiddag.

Hvem synes du, at du selv tilhører?

Du tilhører dig selv, vil du formentlig svare, og giver du mig det svar, vil jeg spørge dig om, hvad et Selv er. Og det spørger jeg dig så om nu: Hvad er et Selv?

Du er en klog pige, og du har sikkert allerede set, at jeg skriver med både stort og småt.

Jeg lukker ned nu, men kigger igen i morgen engang.

Hjertelig hilsen
Askepot

PS: Åbner altid først på "Tab og sorg". Herefter "Ensomhed" og "Depression".

Selv Musi
Jeg har tænkt over det samme her til aften, og kom frem til, at jeg tror, at vi er sjæle alle sammen, en del af Gud, og lavet af det samme stof som Gud/eller denne altets skaber.

Derudover har vi fået/taget denne form, som nu er en menneske krop, for at erfare os selv som en sådan. Lroppen er organisk, og derfor nedbrydelig, og medgår i den store cyklus, så hvem den tilhører.... tja, så tilhører vi vel alle hinanden?!

Men hvad et Selv er, ja... vi kan jo gå i den psykologiske retning, og svare ud fra lærebøgerne. Men ellers tror jeg at et Selv er sjælen, og sjælen er fri.( Fri til at være mig selv ;))

Så helt at svare på hvad er Selv er, kan jeg ikke.. desværre.

Hvad mener du selv? Hvem har vi lånt os af? Jeg vil enormt gerne høre din udlægning af det du skrev den anden dag. For hvis vi kun er til låns, hvad sker der så, og hvad erder sket? og hvad er meningen egentlig?

Med din sidste bemærkning kan jeg kun spørge: Har du været ude for en krise? et tab af udefrekommende eller hos dig selv? Eller lign. Du behøver ikke svare, bare en tanke.

Kærlige tanker fra Musi; der har fået røde kinder af aftenturen før dette indlæg:)