Han kan ikke vise sine følelser

Han kan ikke vise sine følelser forvirret?
Hej...
Nu har jeg bare haft det skænderi for 1000. gang med min kæreste. Han kan bare ikke vise sine følelser.
Vi har været sammen i over 3 år og bor sammen; Det virker let for ham at sige at han elsker mig, men viser det bare ikke. Jeg tror gerne han ville. Hvad skal jeg gøre for at få ham til at forstå at det betyder noget at blive mindet om det med de mindste ting?
Noget helt andet er at jeg ikke er sikker på at han nogensinde bliver ked af at jeg bliver såret. Ikke en eneste gang har jeg set en tåre på hans kind. Det betyder måske ikke noget...?

mærk efter susannenif
Du skal vide , at du ikke kan forandre på ham eller iøvrigt andre mennesker.
Du skal spørge dig selv om du kan leve med ham sådan som han er. Hvis du mærker på dig selv at du godt kan leve med det, så stop med at beklage dig over det, selv om det kan føles svært, men fokuser på de gode ting han ellers indeholder og accepter at han er anderledes end dig.
Hvis du derimod mærker at dit svar går i retning af at du ikke kan accepterer det og ikke vil undværre følelsen af at blive elsket, så skal du nok beslutte dig til, at gå fra ham og evt. finde en anden som har lettere ved at vise følelser end din nuværende.
Husk du har kun dette ene liv og du bestemmer selv hvordan det skal forme sig.
Held og lykke med din beslutning

Til forvirret Ta det´bare roligt
Kære forvirret
Prøv at se lidt nøjere på ham.
Mænd viser næsten altid, meget tydeligt deres følelser.
De taler eller græder bare ikke generelt i det omfang, du måske håber på. Men udtrykker sig en del mere non verbalt.
Med årene lærer man hinandens udtrykformer at kende,tro det eller ej...der er sølvbrudepar der føler det samme som du, men alligevel er blevet sammen i 25 år.

Du kan være sikker på, at han godt ved... hvornår du er ked af det eller utilfreds,ellers var han "gået".
Når du til stadighed ikke får et svar fra ham ...er det simpelt hen fordi at han ikke aner hvad han skal svare !
( Fordi vi mænd og kvinder ikke altid taler/benytter samme udtrykform)

Du siger selv at du tror ham når han siger at han elsker dig,jeg tror du har ret...Han elsker dig.
Det kan i bygge videre på hvis i ønsker det.

Måske bunder jeres skænderi i at han har haft MOR til at ordne alt muligt forskelligt og det overføre han måske til dig?

Når du så siger fra...skælder ud..ja så for du ingen tilbagemelding...af samme grund som før. Han ved ikke hvad han skal sige.

du'r ikke Anonym
Hejsa
Tro ikke, at du er alene. Jeg har været gift i 34 år; han har stadig ikke lært at "holde af - elske er stadig ung, og kan vælge selv. Har du "lyst" så gør det.
Kærligst Liljan

Mænd... Anonym
Du er ikke den eneste som har problemer med de kære mænd... Nu har jeg været single i mere end et år, men mine veninder kommer ofte til mig med deres problemer med deres kæreste, og jeg må indrømme at de alle ligner din problemstilling til forveksling! Jeg kan bare sige: Slap af! Der er hverken noget galt med dig eller din kæreste, vi er bare ikke ens - vi kvinder og mænd. Det er en realitet og uanset hvor meget vi prøver, kan vi ikke lave det om! Kærligheden skal hvile i sig selv, så stol dog på at han elsker dig når han siger det... Tillid er nøgleordet!

Uha uha..proffi beritom
Hvem er det du lever af at rådgive....? forhåbentlig ikke andre ulykkelige mennesker.
Nu ved jeg jo din IQ ikke findes så du kan formodentlig finde på at sige at mennesker ikke kan forandre sig.
Mennesker kan forandre sig, det kræver bare en hård indsats.
I kvinder mangler at forstå mange ting , men den vigtigste er dog at mænd og kvinder er forskellige !!
Mænd er ikke skabt til vise så mange følelser, inderst inde er mange mænd fuldstændigt følelseskolde.
Men.... og her kommer visdommen...mænd kan lære at vise en lille smule følelse, det kræver bare at de hele tiden bliver gjort opmærksomme på det.

Fortæl ham hvordan du føler i et brev.. Anonym
Det lyder måske latterligt det her, men måske skulle du prøve at skrive et brev til ham, hvor du fortæller hvad du føler når han ikke viser at han elsker dig.. Skriv kun ned hvordan det føles.. prøv ikke at anklage ham. Måske er han slet ikke klar over hvordan det påvirker dig.. han tænker måske " selvfølgelig ved hun det, efter 3 år" Når du så har skrevet det, så læser du det op for ham.. selvfølgelig ikke hvis han er i dårlig humør.. Prøv at finde et godt tidspunkt.

I bogen " vejen til mandens hjerte" som selv er skrevet af en mand skriver han, at nogle mænd reagere bedre på et brev, en bare en samtale, da de så ikke i så høj grad føler sig sat på anklage bænken..

Held og Lykke