Har DU en holdning til barnevogne?

Har DU en holdning til barnevogne? Journaliststuderende
Vi er en gruppe journaliststuderende fra Århus, der er ved at lave en radioudsendelse om barnevogne. Vi har set, at der her på debatten er en del modvilje mod barnevogne (og i særdeleshed barnevognsførere), disse personer vil vi gerne i kontakt med.

Vi følger b.la en kvinde med barnevogn rundt en dag for at se, hvordan folk reagerer på hendes store barnevogn.

Vi vil naturligvis også gerne have fat i den anden part, altså dem, der bliver irriteret over barnevognene. Derfor vil vi gerne høre fra én af jer her på debatten (eller én, der læser dette), der er knapt så begejstret for barnevogne.

Med venlig hilsen og på forhånd tak:

Denny, Lars, Mette og Klinte

kontakt: 23824901

ps. Vi har deadline på fredag, så vi ville være meget glade for hurtig kontakt.

pps. Hvis indslaget bliver af høj nok kvalitet kommer det i "Klubværelset" på P1

Barnevogne overalt anonym
De er alle vegne,disse barnevogne/klapvogne.Det kan være noget besværligt at komme rundt i butikker,uden at støde ind i disse 4 hjulede.Alle vegne er de.

Tilhænger af barnevogne - lad os få nogle flere! Mormor
Jeg er rystet......

Er der virkelig nogen der kan have uvilje mod barnevogne.
Hvordan skal man dog ellers komme rundt med sine børn?
Har du nogensinde selv prøvet, at færdes rundt i byen med en barnevogn? Nej vel.
Det kan være noget af en prøvelse.

Nu er det sådan, at vi skal være her allesammen og den letteste måde at få fodgængertrafikken til at glide, er ved at dem der IKKE går med en barnevogn går til side. Man kan jo ikke styre sin barnevogn rundt mellem fodgængerne - det vil da være helt urimeligt. En fodgænger kan lettere skifte retning end en barnevogn - tænk på det.
Selvfølgelig skal barnevogns-førere også tage hensyn, - men mon ikke de gør det i det omfang det er muligt?

Helt galt er det, når der har været snefald, så bliver der lige skrabet en lille fodgængersti i midten af fortorvet!

Har du nogensinde selv prøvet at ase dig på fortovet, hvor barnevognshjulene lige akkurat rammer snebunkerne i siden - tro mig 4 timer i fitness-centret er vand ved siden af!

Og hvad med tvillingeforældre, må de aldrig komme på bytur? For en tvillingebarnevogn - den fylder.

Hvad så med kørestolene Den måbene
Bliver du som fodgænger også sure på dem, fordi de fylder?

Tag jer dog sammen og find på noget mere seriøst at debatere om, end at køre hetz på barnevognsførerne....

Hvad går der dog af folk JustMe
Den værste kommentar jeg har været udefor, med min tvillingeklapvogn, var i julemylderet. En gnaven ældre herre mente slet ikke at jeg burde være i det storcenter jeg nu engang befandt mig. I hvert fald ikke med børnene.
Men hallooooo...jeg er alene med dem. Vi skal da have frisk mælk selvom det er jul ?? (Og gaverne og grannet)

Men i selvsamme mylder, fandt jeg hurtigt ud af at jeg måtte bruge albuerne, ellers kom jeg aldrig ud af stedet. Så jeg er vel en af "bulldozerne"...i hvert fald til tider.

Men i dag har jeg da haft en dejlig oplevelse. Mor og datter skulle tisse, så hen til handicaptoilettet. Dér er plads til vogn og børn. Ud fra toiletet kom en gammel dame med rolator, som holdt døren indtil vi var inde.

Hvad der irriterer, og undrer, mig, er at jeg med tvillingevognen ikke kan komme ind i rigtig mange butikker. Lavprisbutikkerne kan jeg opgive med det samme, men også de dyrere dagligvarebutikker har ikke altid mulighed for indgang med sådan vogn.

Alle kan have en dårlig dag. Både mig og andre fodgængere. Så sådan set har jeg aldrig taget folks mindre blide ansigtsudtryk så tungt. Men den store debat her på sol, kom meget bag på mig.
Gad vide om det er tidens tendens eller sådan noget. Er man ikke vred på tørklæder, så er det barnevogne, folk der ryger, er for fede og/eller klæder sig forkert. Skal man være vred og irriteret på nogen hele tiden ?? Det er da virkelig for langt ude.
Er det lavt selvværd der trænger igennem ??

Tåbelig debat Konen
Det er dog et af de mest tåbelige debatemner, jeg endnu har set! Hvad i alverden er der galt med barnevogne!!!!

Jeg kunne forstå, hvis man brokkede sig over bilers forurening, dødskørsel på villaveje, stupide unge på ulovlige knallerter osv., men barnevogne????????? Det er da fuldstændig latterligt.

Så vanskeligt er det vel ikke at bevæge sig uden om en barnevogn - hvis man ellers er et normalt menneske og ikke en kværulerende pedant!!

Du har fuldkommen padborg1
ret i at det er en tåbelig debat - MEN!! siden debatten nu er her, kunne jeg godt tænke mig at vide hvordan de personer - der klager over barnevognene - normalt færdes rundt i byerne.

Det er vel ikke dem der kører på rulleskøjter eller dem på skateboard eller mountenbikes eller cykler - og forventer at fortovet er ryddet foran dem?? Og hvis det ikke er ryddet, og man ikke går til side for dem bare moser frem og rammer en. Jeg er desværre fristet til at tro det.

Selvfølgelig skal alle tage hensyn, men som et andet indlæg siger, så er det altså nemmere for en fodgænger , og jeg mener fodgænger uden "tilbehør" at gå til side, og det koster altså ikke andet end lidt venlighed.

accepter tingenes tilstand bjørnemor
Ja, det har jeg!
Barnevogen er et nødvendigt transportmiddel til transport af små nye mennesker. De har brug for et sted at føle sig trygge og at sove. Desuden har de brug for deres mor og far. Mor og far er mennesker der skal ud isamfundet,derfor kører de rundt med det lillebitte menneske i en barnevogn....
De fleste barnevogne har relativt gode køreregenskaber, men de er af sikkerhedshensyn store og klumpede. At gå på fortov gågader og lignende med disse barnevogne kræver fuld koncentration!!! Man vil jo så gerne passe godt på den lille.
Desuden skal vi alle sammen være her, så jeg synes man skal accepterer tingenes tilstand og lade være med at brokke sig. Desuden har vi jo alle engang ligget i en barnevogn. Lad dog børnene og deres forældre have dette priviligium i fred.

Hensyn.... J.Krohn
Det kunne ikke være mere rigtigt, at man skal tage hensyn til hinanden, og det er da rigtigt at cyklister, knallertkørere, bilister osv. kan opføre sig dårligt... men det kan barnevognsførere altså også... Flere gange er jeg blevet kørt ned bagfra af en sådan, uden så meget som et undskyld, men snarere et bebrejdende udtryk fordi jeg ikke i tide har gjort plads til de åh-så hårdt prøvede børnefamilier.... ligeledes tenderer det da til det vanvittige og decideret egocentriske at tage barnevognen med ind i endog meget små butikker (fx. Netto på Kr. Bernikowsgade)men det sker hele tiden! Ydermere sker det ikke sjældent at barnevognsførere forventer at få vognen med i bussen i myldretiden!!! jamen så tager vi andre da bare hinanden skuldrene, eller ligger i lag for at der er plads til dette ikke "tilbehør" af ikke ubetydelig størrelse".

Vi skal tage hensyn til hinanden, men det virker som om at netop barnevognsførere har tilkæmpet sig en status højt hævet over dette princip, og tromler hen over andre fodgængere uden skrupler.

Kunsten at overleve en barnevogn. Trafik-kæmperen
Her på Frederiksberg er der smalt mellem bygninger og vej. Forretningerne har deres "fold-ud" skilte stående, så man skal gå skalom.

Men Ingen barnevogn er så slem, at intet ikke er endnu værrer, hør her:

En matrone skubber sin magnum-barnevogn med den ene hånd, og holder en hund i snor i den anden hånd. Hunden går ved barnevognens højre side.
Til venstre for barnevognen, går matronens kæreste, trækkende en flad cykel ved sin side.

I den slags situationer er der kun et at gøre, nemlig springe for sit liv, og begrænse sine skader med et frontalt sammenstød med en cyklist og rulleskøjteløber.

hvor herre bevare os yvonn
Det er da godt jeg ikke bor i en by kun med små butikker, hvis det så ville betyde at jeg ville være nød til at betale en barnepige for at kunne komme og passe mit barn mens jeg gik på indkøb.

Det er da også heldigt at jeg ikke er nød til at tage en bus for at komme rundt, det hænder nemlig ikke sjeldent der er ting jeg skal om eftermiddagen og det lyder jo til at jeg så ville være en stor egoist hvis mit barn ikke kunne blive hjemme og passe sig selv, for helt ærligt så ville jeg ikke havde råd til at skulle betale barnepige vær gang jeg skulle ud af døren fordi der findes intollerante minnesker som ikke fatter at man fordi man har børn ikke kan blive siddende derhjemme og få alting bragt entil ungerne kan gå selv.

Hvornår havde du forestillet dig folk med børn skulle handle, gå til læge eller tandlæge, eller for den sags skyld bare hente deres børn i vuggestue eller dagpleje? skulle de når de fik fri fra arbejde sidde sig på en bænk og vente på at myllertiden var forbi så de kunne komme hjem uden at støde folk som dig der ikke fatter at fordi man har barn da ikke har mindre behov for at kunne benytte den fældes trafik.

Det skal dog siges at jeg aldrig nogensinde kan huske at have mødt nogen af slagsen, tværtigmod syntes jeg generalt folk har været søde og hjælpsomme med at hjælpe mig med at få barnevognen op i bus eller tog, og jeg har dog tre børn som jeg har været så egoistisk at tage med både ud og handle og til forskellige arrengementer, også selv om det har ligget i mylretiden og jeg har heller aldrig bet børnehaven om at passe mine børn et par timer ekstre for at undgå at optage plads i en bus eller et tog.
Det er nemlig sådan at vi forældre arbejer på samme tidspunkt som alle andre..

Talens brug... Dark Wing
Oehn..jeg forstaar det ikke helt.
Er historien, at du gik paa fortovet og maatte springe ud paa cykelstien?!?

- Er det ikke legalt at gaa paa fortovet, uanset hvem man er, og hvordan man ser ud?

- Du kan saa tydeligvis godt ytre dig, saa hvorfor bad du dem ikke om plads til at komme forbi?
(Det er vel bedre at lige give sig tid til at spoerge, end at springe hovedkuls, selvmordsagtigt ud i trafikken...)

Du maa undskylde, men det lyder altsaa saadan lidt hysterisk...a la Basil (John Cleese) i "Halloej paa Badehotellet", og det siger naermere noget om dig, end det siger noget om os med barnevogne.

Hav en dejlig dag & pas nu paa dig selv derude.

Dark Wings.

Det SKAL sgu' være en prøvelse! Hahahihahaha
Det er kun ret og rimeligt, en sådan pestilens for os andre som I svagtryggede der insisterer på at slæbe det latterlige køretøj med alle vegne er!
Noget for noget!