Har ik glemt det.

Har ik glemt det. Annika
Jeg er en pige på 18år. For et halvt år siden skete der noget som jeg sikkert aldrig glemmer. jeg går på en efterskole og der er jo en masse søde drenge og piger. en dreng ved navn Kewin snakkede jeg meget med en weekend jeg kan ik fordrage ham. og nu hader jeg ham endnu mere. for om natten kom han ind til mig og jeg havde ik låst min dør. jeg vågner ved at han har hånden inde under mine trusser og jeg bad ham om og gå ud resten af natten kunne jeg ik sove. jeg bliver ved med og give mig selv skylden. hvorfor smækkede jeg ham ik en? hjælp mig, please.

hmmm.... mmjr
Det var ikke din skyld. Du skal tilgive dig selv.
Hvis jeg var dig, ville jeg snakke med politi.

Hilsen

Trøst nanna20
Hejsa ...
Jeg synes det er meget vigtig at du snakke med nogle om det og ikke bare lukker det inde, jeg forstå godt at du er ked af det,Men prøv at fortæl dig selv at du ikke kunne have gjort noget galt,Det med at snakke med politiet, får du ikke noget ud af, når der ikke er ske mere ( dermed mener jeg ikke er det ikke er nok det han har gjort) håber du finde ud af det, eller så skriv igen knus nanna20

Hej Nanna20 kan ik glemme det
tak for dit svar, men jeg tror ik at det hjælper noget for jeg har to vildt gode venner og jeg har snakket med dem om detmen enten sidder de bare glor ellers så siger de bare at det nok skal gå... nogen gange hader jeg mine to venner for de trøster mig næsten aldrig når jeg kommer i tanke om det... men jeg tænker heller ik så meget på det nu som jeg gjrode før det er mest når en dreng prøver og rører ved mig at det hele dukker op igen.. og jeg hader det... men bortset fra det så er mine to gode venner helt vildt søde imod og jeg vil aldrige miste dem som venner... jeg har været til en psykolog men det hjalp ik så meget... så nu prøver jeg selv og komme over det... det er bare det problem at når jeg sover kan jeg drømme om det og nogen gange vågner jeg op badet i sved... jeg drømmer mange gange om hvad der kunne være sket... det var det... håber at du vil skrive tilbage.. Hilsen Annika...