Har jeg svigtet familien?

Har jeg svigtet familien? Anonym
Jeg har i aftes meldt mig ind i en forening som formand for at støtte op. Der var krise i foreningen som pludselig stod uden formand. Derfor følte jeg at der var brug for mig selvom jeg aldrig har prøvet lign. før...
Fortalte min mand om det der var sket da jeg kom hjem og han er nu bare kanon sur over det.
Jeg er meldt ind i en 2 årig periode så det er jo ikke ligesom for resten af livet. Men jeg følte bare at der var brug for mig og at jeg virkelig kunne hjælpe til.
Nu har jeg det bare rigtig dårligt. Føler at jeg har svigtet min familien inden jeg er gået igang og begynder nu at sætte spørgsmål tegn til om jeg egentligt kan magte opgave.... :O(
Hvad skal jeg nu gør?!

Medmindre du er blevet formand Veninden
for den lokale singleklub, så kommer han vel over sin surhed.

Jeg kender fornemmelsen, kaiogkaren
men du skal selvfølgelig fortsætte. Det er naturligt at få tvivl, men du vil få glæde af din indsats.

Jeg synes ikke du har svigtet mig-katie
Jeg synes ikke du svigter familien.

Det kunne være, at du kunne have adviseret dem i forvejen om, at du havde interesse for at engagere dig, men så havde du måske ikke turde gøre det.

Jeg er selv for nyligt kommet med i bestyrelsen af en sportforening, og jeg havde selv kort efter tvivl om jeg overhovedet kunne bidrage med noget. Men man må tage tingene lidt ad gangen, og så gøre sit bedste.

Jeg tror man får mange gode erfaringer, som man senere kan bruge i sit arbejde.

Tillykke med engangementet og god arbejdslyst!

Endelig et selvstændigt kontorchefen
Menneske, der tør at vise initiativ, og som også ønsker at deltage i lokalsamfundet. Også jeg går ud fra, at der ikke er tale om en forening, der er i direkte modstrid med de værdier, din familie har levet efter gennem tiden.

Din ægtefælle vil formentlig snart blive overrasket over, at du viser nye sider af dig selv, ligesom du også vil bidrage til nye samtaleemner ved spisebordet.

Held og lykke med foreningsarbejdet.

Nej, du har ikke. frankfurt1
Du har ikke svigtet din familie. Det er på en måde din mand, der svigter dig ved ikke at støtte dig i dig valg.

Tro på dig selv, vær glad for din formandspost - og for at du kan være noget for andre mennesker.

Tro mig, du vil vokse med opgaven!

Held og lykke med arbejdet.

Godt gået..!! jahn
Tillykke med dit valg...
Syntes det er dejligt,du gider engagere dig i foreningslivet,nej mener ikke du skal have dårlig samvittighed over det.Jeg sidder selv med i en del foreninger,hvor jeg har en formandspost i den ene,kan da sommetider godt mærke fra konen,at nu må jeg lige geare lidt ned,men jeg kan li´det så det er sgu svært.
Syntes det er blevet svært,at få folk op af stolene,mange folk gider ikke gøre et stykke frivilligt arbejde mere,de vil ha´,men ikke gi,det er den fornemmelse vi har her i byen.Tordenskjolds soldater skal nok møde op,men det kunne da være rart med noget frisk blod og nogle nye input bare en gang imellem.
Jeg tror det er vigtigt,at vi bakker op om hinanden,nu hvor de store kommuner står for døren og der bliver længere imellem os..
Så held og lykke med dit nye job..