Hej Helle

Hej Helle anonym
Tak Helle for dit svar, jeg kan sagtens forholde mig til det du skriver, pludselig ser jeg faktisk mange ligheder mellem min far og de 2 sidste mænd.
Og at jeg render fra mig selv, ja ja, det har jeg vist gjort i mange år...
Men jeg kan undre mig over et par ting, måske du også har svar på dette.
Jeg føler mig meget tæt forbundet( egentlig ikke den rigtige formulering men tror du ved hvad jeg mener) til den mand som jeg er ved at skilles fra, til trods for at adskillelsen også er mit eget valg, noget indeni sir' at jeg faktisk slet ikke er færdig med ham endnu, og så går min hjerne i selvsving, tænker på om jeg/vi har gjort nok, om der er noget der kan redde os, eller om vi vil få et forhold til hinanden igen??
Tit har jeg tænkt at hvis én af os har brug for hjælp, må det da i den grad være ham og mindre jeg, er der noget om snakken, har han så store problemer med sig selv som jeg føler, og kan jeg gøre noget for at hjælpe ham??

KH Malene 2/11-1967

Kære Malene hellenemborg
Kære Malene.

Jeg har en fornemmelse af, at det er det rigtige I har gjort - derfor kan I jo stadig godt være venner. Brug tiden nu til at samle dig selv op, plej og vær god ved dig selv. Jeg oplever ikke der er noget du kan gøre end at henvise ham til en, der kan se tingene lidt mere klart end dig, der jo har været og er dybt involveret i ham. Det bedste du kan gøre nu er at være noget for dig selv.
Jeg oplever, at det du er forbundet med og det du har svært ved at slippe er "trangen til at hjælpe", mere end det er personen bag. Måske det er forkert formuleret, men jeg håber du forstår hvad jeg mener. Det er den del du må kigge på - ellers risikrer du at gentage mønsteret endnu engang.
Jeg oplever ikke, at I finder sammen som det der var - derfor kan I jo godt være venner.
Har du bug for yderligere hjælp, er du velkommen til at maile eller ringe til mig
Kærligst
Helle nemborg
www.nemborg.dk