Hjælp! Behandles som en 15årig!

Hjælp! Behandles som en 15årig! Sophie-Lou
Argghhh...
Aner ikke hvor jeg bør placere det her indlæg, men
nu ligger det her.
Sagen er den at jeg er en pige på 21år, i oktober slog jeg op med min forlovede efter halvandet år.
Jeg blev skrevet op til en ny lejlighed, der er ventetid, så kan først få den til februar. Da jeg pt ikke har noget sted at bo flyttede jeg hjem til
mine forældre. Hvilket er helt skrækkeligt. Jeg er
flyttet direkte tilbage på mit gamle pige værelse
ca. ti kvadrat meter. Det er i og for sig fint nok
men føler jeg er gledet ind i rollen som teenager igen. Min mor ryder ind i mellem op på mit værelse
og synes simpelthen det er for grænse overskridende, også selvom hun gør det for at hjælpe. Skal lige siges at jeg sjældent roder meget, og at mit værelse bestemt ikke er snavset. Så er der det at årsagen til brudet mellem mig og min forlovede skyldes, jeg mødte en anden. Vi er ret forelskede, men han har aldrig rigtig haft en fast kæreste og jeg har frygtet at det mest kunne
risikere at blive en overgangs kæreste. Derfor er vi begge på det rene med, at vi gerne vil vente med at præsentere hinanden for venner og familie.
En anden faktorer der har fornærmet min mor. Når jeg har skulle mødes med ham, er jeg blevet overdynget med spørgsmål a la "Hvor skal du hen?" "hvem skal med" og "hvornår kommer du tilbage" Det siger jo næsten sig selv at man efter
at have boet ude i et år, føler sig meget kontrolleret af den slags. Og følte slet ikke jeg i starten var klar til overhovedet at lufte det med at jeg har fået ny kæreste.
Samtidig har min mor besluttet at varetage min økonomi. Har nogle praktiske vanskeligheder og er heller ikke god til at strukturerer mine penge. Men føler mig simpelthen så umyndig gjort. De sidste to uger har jeg brugt for mange penge, og min mor har nu sagt direkte at hun tror min nye kæreste snyder og stjæler fra mig. Og kan simpelthen ikke holde det ud. Det har intet med ham at gøre. Hvad i al verden skal jeg gøre?

slap af morfar
der er jo ikke mere end knap 2 måneder til du flytter, og selvføgelig skal du det, men nyd nu julens glæder, tænk lidt mindre på drengene, så går det tiden jo hurtigt, og med et langt liv forude har du da alt at vinde. Knus morfar

At være forældre lala
betyder at man er det hele sit liv, uanset hvor gamle ens børn er.
Jeg kan godt forstå at du føler at din mor overskrider dine grænser for du er jo voksen, og har tilmed prøvet at bo ude, så det er for meget af det gode.
Men du skal også prøve at forstå dine forældre, for de holder jo aldrig op med at være dine forældre.
Så når du føler at dine grænser overskrides, så bliver de det kun fordi de vil dig det bedste og har en større livserfaring end du har.
Så det de gør er ikke ondt ment.
Jeg tror at det handler om at de ikke har vænnet sig til tanken om at du er voksen og selvstændig, men stadig deres elskede lille pige, og det tager tid og tillid at vænne sig til det.
Du kan prøve at tage en snak med dem om det som voksen til voksen, forklar dem hvor meget det de gør generer dig, og giv dem plads til også at forklare deres handlinger.
I det hele taget så lyt til hinanden.
Og så se ellers på det positive, de interreserer sig for dig = at elske dig, og så skal du kun leve med det i to måneder mere ;)

Ja...ja...ja.. sådan er livet.. sjoveren
Du viser ikke særlig voksen adfærd. Du administrerer dine penge dårligt og sætter dig i en situation kæreste mæssigt, således at du har brug for andres hjælp....

Når man har brug for andres hjælp... så blander de sig, det gør forældre, venner, kollegaer ja selv statsmagten, prøv at spørge den der skal have kontanthjælp om de behandles som voksne ;-))

At få hjælp er ikke gratis! Selvstændighed og modenhed gør voksen ikke alderen alene.

Undskyld ;-)) Men det skal nok gå, for når du er træt af andres indblanding i dit liv, lærer du ikke at komme i den slags situationer.

Smil til de gamle og giv dem et knus, så får du dobbelt hjælp sålænge du har brug for det ;-))

Må hellere Sophie-Lou
lige spørge hvad det er med min kæreste situation
der gør at jeg har brug for hjælp. Du mener fordi
jeg flyttede?

Hør her kaiogkaren
Det er i den bedste mening din mor spørger. Selvfølgelig er det irriterende, fortæl hende det. Med hensyn til penge, er det er det en af de ting min mor lærte mig, at føre regnskab. Også da jeg blev gift førte vi regnskab, for at få et overblik over, om vi havde råd til at bygge et hus.

Ja. sjoveren
Som jeg læste det.... flyttede du i vrede og trods, mest nok fordi du ville noget andet og bare KUNNE, fordi det nok ikke var dig der stod for huslejen, det er lidt barnligt.... Derfor,,, måske jeg har opfattet det forkert?

Men altså jeg opfatter dig som lidt "forkælet" og i særdeleshed beskyttet, af dit bagland,,, som heldigvis er der for dig, så derfor mener jeg ikke du skal brokke dig ;-))

Held og lykke, bid tænderne sammen og husk at livet er herligt,,, selv en regnvejrsdag ;-))