Hjælp: Den perfekt dåbsgave???

Hjælp: Den perfekt dåbsgave??? Faster
Hej alle....

Jeg blev i sidste måned faster til en dejlig lille pige som skal døbes her til november. Jeg er så småt begyndt at tænke over hvad jeg og min kæreste skal give i dåbsgave. Vi vil rigtig gerne give noget som er specielt, som rammer:) og noget som vil blive husket i lang lang tid.

Jeg ved godt at man ved de diverse guldsmede kan købe sutter, tallerkner etc. i sølv, men jeg synes bare efterhånden at det er blevet en kæmpe kliche at købe sådan noget.

Er der nogen af jer der har nogle god ideer og erfaringer? Det ville være en stor hjælp.

Mvh. Faster

Egoisme?? ernst_kolding
Jeg forstår ikke helt dit problem, hvis du vil give en dåbsgave er det så ikke ligegyldigt hvad du giver?? er det ikke tanken der tæller ??

Som jeg læser dit spørgsmål kan jeg kun forstå, at det er dig selv du vil glæde, gaven skal huskes i meget lang tid, i min verden noget egoistisk, et tegn på, at du vil være midtpunkt.

Mit indlæg er ikke et personligt angreb på dig, men sådan opfatter jeg blot dit spørgsmål.

Selv ville jeg aldrig skele til om min gave ville blive husket eller glemt, jeg ville give en gave som barnet eller forældrene kunne have glæde af.

Men ok, skal du give en speciel gave som kan leve i mange år, er der jo muligheden for at brodere en klokkestreng med oplysninger om barnets fødselstidspunkt, længde og vægt og hvis muligt, barnets navn.

Den slags var på mode for mange år siden, men man ser det sjældent i dag.

Du kan få de samme data graveret i en tin eller sølvtallerken og levere tilhørende barnebestik med, det kan købes hos sølvsmeden.

Du kan også købe noget helt ordinært, som sparkedragt, kyse/hue eller hvis det skal være noget imponerende, hvad så med en "kongelig" barnevogn så forældrene sparer de 8- 10000 kr.

Fantasien har frit spil og mon ikke forældrene til barnet blot er glad for en opmærksomhed ?

Med hilsen

Ernst

Gave 123
Hej.

Tillykke med titlen. Jeg synes at en god gave feks kunne være at give et træ. (Altså hvis de bor i hus med have vel at mærke). Din niece vil så kunne plukke æbler, pærer, blommer eller andet godt lige fra hun kan begynde at gå rundt i haven.

Det er da noget som kan huskes...

Malerier, glaskunst, sutteholdere mv. Sabina Laursen
Hej,

Jeg gav nogle rigtig fine malerier sidste gang vi var til barnedåb, med navn, dato osv. De faldt i virkelig god jord, og de har sådan set "bestilt" nogle nye af mig til deres næste barn, som lige er blevet født. Jeg malede dem selv, så de blev rigtig personlige og de var åbenbart helt perfekte. - det er jo også noget, børnene kan have i rigtig mange år.

Dernæst kan man også købe rigtig meget flot glaskunst, bl.a. en stork med lyserød sløjfe på næbet og navn, dato mv. på "foden". De er også super fine! Der findes mange muligheder og man kan ofte selv være medbestemmende til farver, former mv.

Derudover har vi også givet nogle speciallavede sutteholdere med navn på.. de kan bl. købes på trendsales, hvor du selv kan bestemme stoffet og sytråd til navnet.

Jeg håber i hvert fald, at du finder en rigtig god og personlig gave.

- Sabina Laursen

få malet et billede lomborg
hejsa
jeg har haft stor succe med at male billeder, med en prinsesse/prins/sørøver, hvor på jeg har haft skrevet barnets navn, fødselsdag, vægt, længde dette er en gave der bringer glæde, og som vil blive husket i mange år, mine niecer og nevøer har deres hængende på værelserne, og min nevø er nu 9år. har også lavet dem til venner og andet familie. Så find kreativiten frem, kun fantasien sætter grænser :-)
Håber det kunne hjælpe lidt på dit problem :-)
Knus sanne

3D graveret glas gave
Hej faster,

Vi faldt tilfældigt over at man kan få billeder, dåbsdato mv. indgraveret/ laser skudt ind i et stykke krystalglas, så det får en 3D effekt.

Det har vi nu anvendt mange gange - til stor succes hver gang.

prikken over i et er at man også kan købe diodelys til at oplyse glasset, så tekst billeder figurer mv. fremtræder.

man kan få lavet dem ved guldsmede - jeg får lavet mine i en lille guldsmed i Køge.

.... Faster
Hej Ernst.

Tak for dit indlæg. Helt fint at du påfatter mit "problem" som du gør, og måske har jeg da også formuleret mig lidt forkert. Jeg har ingen intentioner om at være midtpunkt, det er forhåbentlig min niece der bliver det på dåbsdagen...

Det jeg mente med mit indlæg var, at jeg gerne vil give en gave som er personlig og som barnet vil kunne få glæde af i mange år. Det er selvfølgelig tanken der tæller, men stadig vil jeg gerne som faster give en speciel gave.

Jeg ved ikke om det er sarkasme fra din side af mht til barnevognen, men det er nu overdrevet nok. Men skal i hvert fald lige høre dig om hvad en klokkestreng er? Kender ikke til det...

Halskæde med barnets navn? Faster
Hej Alle...

Mange tak for jeres svar. Det er virkelig godt at man sådan et sted kan få så stor inspiration:)

Jeg har selv tænkt på en halskæde med barnets navn. Ved ikke om det er for moderne eller hvad man lige siger, hehe, men hvad synes I til det?

Også synes jeg at et træ til haven er en rigtig god ide (og selvfølgelig alle jeres andre ideer).

du kan også sol
købe et flag med fod på, hvor du får indgraveret navn og dato, og så har barnet det resten af livet...
Ellers har Kay Boyesen også de der trægardere med flag, som også er fine :o)

husket i lang manden1
Tid.
Nu ved jeg jo ikke hvor mange penge i råder over, men i kunne åbne en konto til barnet, på 1000 kr og så overføre 200 kr hver mdr; til barnet intil det fylder 18 år

Ok faster ernst_kolding
En del af mit indlæg er ironisk ment, også den med barnevognen [:D]

Mener også at jeg skrev at indlægget ikke er et angreb på dig.

En klokkestreng er noget som du med garanti har set hos dine bedsteforældre, måske andre steder, de hænger oftest i en entre med broderi på, nogle med en velkomst til gæster, andre med anden skrift, det er broderi, oftest syet af en af husets beboere (næsten altid kvinder [:D]) eller af en nær slægtning.

Hvis du henvender dig i en broderi/syforretning og spørger om en klokkestreng til at brodere selv, vil du blive præsenteret for sådan en, der er i sådan et sæt alt du har brug for til at lave den og der er normalt beslag i messing til ophængning og et mage til, til at sy ind i bunden af klokkestrengen, så den hænger lige.

Det tager lidt tid at sy den og det er et stort stykke arbejde, men noget mere personligt kan jeg ikke forestille mig du kan give, da det jo er dig der selv har fremstillet den.

Ernst

som aldrig hænger sig i en klokkestreng (gammelt udtryk for ikke at tage tiden højtidelig)

jeg ved det Anonym
hej Faster.
Da min gudsøn skulle døbes gav jeg ham kaj bojesen aben - klassikeren i træ med lange arme du ved..
Den vil din niece have altid... og med tiden vide at den fik hun af faster..man bliver aldrig for stor til den.
Håber jeg har hjulpet dig.
-venligst den kommende mor og faster

En scrap bog inflix
Hvad med en scrap bog? Hvor det er muligt at sætte billeder ind i og hvor gæsterne også kan skrive en personlig hilsen. De fås i hobby butikker og kan dekoreres efter eget ønske, hvis du er en smule kreativ. Du kan give det sammen med noget andet, hvis du ikke syntes det er nok. Min datter laver ofte sådanne i forbindelse med barnedåb, konfirmation og bryllup. En helt enestående og personlig gave til at gemme.
Eller hvad med en bog med en personlig hilsen. Mine børn har bl.a. fået en tyk HC. Andersen eventyrbog af deres oldemor, med en personlig hilsen.

God idé inflix
god idé

Både træ og maleri inflix
Både træ og maleri !

Enig med dig, Nyt forslag NGNM
Jeg er helt enig med dig, det virker som om giveren ønsker at blive centrum.

Hvis målet er ikke at blive glemt, vil jeg forslå denne t-shirt

http://www.toxico.co.uk/shop.aspx?g=m&p=1&d=194&s=1

Samme forsøgte jeg uden held da der ver en der ville haveråd til en konfirmationsgave der ville blive husket.

GAVEN DER RAMMER.... PRØV DETTE flowergirl
gå ind på denne hjemmeside og bestil en bog.

WWW.X-PRESS-IT.DK

god jagt, og held og lykke med at finde den helt rigtige gave

Navnetæppe Maibritt
Vi holdt barnedåb for vores datter i juni måned, hvor vi fik mange gode ting. En ting, vi blev rigtig glade for, var et navnetæppe. Der står hendes navn, fødselsdato, vægt og længde. Det er broderet ind i tæppet og er super sødt. Kan bl.a. bestilles i BabySam, men også over nettet. Mener der er en leveringstid på ca. 14 dage. Du kan se det på

http://www.voresborn.dk/get/2266.html.

Der findes også fleecetæpper, som er lidt billigere (dette her koster kr. 450,-), men fleecetæpper bliver grimme, når de har været vasket en del gange, så dette her er bedre.
Vi synes simpelthen, det har været sådan et dejligt tæppe, som vi har brugt rigtig meget i løbet af sommeren, hvor det har været for varmt at sove med dyne i barnevognen.
Tæppet vil blive brugt i mange år og gemt, til vores datter en dag er voksen og selv får børn.
Du skal dog være sikker på, at ingen andre giver denne gave også - der er jo ligesom ingen returret, når det bliver produceret specielt til dig.

Jeg selv har givet en HC Andersen eventyrbog - jubilæumsudgaven, hvor der er en cd med. Den er også utrolig flot, og 10 af eventyrerne er indtalt på cd, til når mor og far ikke lige har tid til at læse højt. Det synes jeg også er en god idé. Den koster kr. 300,-

Jeg synes også, at bøgerne fra Bogslottet.dk er en god idé, men det kræver, at man ved en del om fødslen for at kunne udfylde alle fakta.

Håber du kan bruge idéerne.

Mvh Maibritt

Giv et tegnet portræt af barnet Lonelamp
Jeg har gennem 10 år tegnet portrætter af børn.
Mange af dem givet som dåbsgaver.
Jeg får mange tilbagemeldinger om at det er en gave der spreder glæde.
Dels fordi den er personlig,men også fordi barnet kan have glæde af gaven som voksen.
Det kan man kalde en gave for livet...
Se eksempler på min hjemmeside: www.lonelamp.dk

Den perfekte dåbsgave Thea
Stamtræet fra www.mellembakken.dk er den perfekte dåbsgave. En sjov, sød og anderledes gave. Billedrammen er formet som et træ i limegrøn med plads til fotos af hele familien.
mvh Thea