HJÆLP hvad skal jeg gøre

HJÆLP hvad skal jeg gøre icegirl80
hejsa
jeg er en 29 årig kvinde som har 2 børn (drenge ) på 11 og 8 år
jeg gik fra faren til min børn i 2007 og nogen md efter møder jeg så min nuværende kæreste på nettet og vi bliver kærester men lige efter vi blev kærester (ca 1 md efter )fandt jeg udaf han lå og dusket en anden en , han stoppet så med det og vi flyttet sammen efter 34 md det hele var så godt så godt og jeg svævet på et lyserøde sky og var snot forelsket ,men forelskelsen gjor jeg blev blind jeg så ik alle de fare signaler og de fejl han havde , ca 6 md ind i vores forhold begyndt han at drikke meget så når han blev rigtig fuld så svinet han mig til "fede ko"-jeg var så klam og ulækker han led af sinds forviring siden han kom sammen med mig osv osv -forlader mig ned i byen og køre væk fra mig for jeg var så tyk at han ment jeg havde godt af at gå hjem -smadret 2 af min biler i han brændert osv sådan gik det i 6 md mere og han blev rigtg ked af det dagen efter og sagde han ik kunne huske noget og uuhhaa jeg måt ik forlade ham han elsker mig så højt og bla bla bla , jeg var så dum jeg hoppet på den hvergang men jeg døjet med dårlig selvtillid hver dag bagefter og blev depremeret og havde det skid pyskisk mere og mere med hver gang han gjor det , samtidig fandt jeg udaf han sad og flirtet på nette med andre piger og samtidig havde vi næsten aldrig sex ,han så meget porno og hygget sig selv ,men jeg elsket han så meget jeg valgt at være stærk og præve at rede vores forhold hvergang , men jeg forændret personlighed med hver dag jeg blev mere og mere ked af det -vred og agrasiv overfor ham smed med ting osv , græd mig selv i søvn hver aften , mine drenge kunne se og mærke hvordan vi havde det og de kunne se jeg var ked af det så fik vi en lannngg snak og det hele begyndt at gå bedere og han fik endelige arbejde og vi begyndt at leve normalt i nogen md og vi var lykkelige så længe det varet for så begyndt han på det der igen han gad ik at hjælpe til der hjemme ,drak meget sad ved computeren en del og flirtet og så blev jeg ked af det og gik helt ned med flaget og det kunne han ik håndtere og begyndt at svine mig til igen ,jeg begyndt at få øjnene op for at han gad ik rigtg børnene mere og var meget hård ved drengene og det skændes vi også meget om , jeg plejer altid at være en stærk kvinde med benen i næsen og stå fast på mit og det var ingen der kunne piss på mig , men ligepludslige var jeg blev en naiv,dum og en svag pisser ,samtidig jeg var ikke glad mere var vred og ked af det hver dag slået ud efter ham smed med ting osv jeg kunne ik lide den person jeg var blevn til
alle sagde til mig ,,helen du fortjene beder skynd dig væk ---ligepludskige stod jeg der med en mand jeg virkelige elsket og alle min venner og familie var imod vores forhold pga den måde han behndlet mig på og hvad han gjor ved mig og ungerne pyskisk
vi valgt så at flytte til en mindre by der hvor vi havde nogen venner i et hus med have så kunne vi få en hund og mere frihed osv , jeg trode på det ville rede os vi fik lidt mere familie liv når vi fik hus og hele mullevitten ,mennnnnnnnnnn det var bare starten på en maridt , han drak hver dag med gutterne gad ik en skid mistet sit job og behandlet mig virkelige slemt , jeg blev mere og mere sur .vred og ked af det hver dag .
så en dag en onsdag aften kom hans kammerat på besøg og de kom op at diskutere og for at gøre en lang historie kort så gik hans kammerat helt amok og stak min kæreste i hoved og begge skulder og det hele lign et slagterhus med blod osv men han overlevet og kom hjem nogen dage efter og jeg puslet og plejet om ham og glemt helt mig selv hvordan jeg havde det og det jeg havde oplevet
nå men det hele blev værre og værre mellem os selv om jeg trode det ik kunne blive værre han begyndt at spille (ludoman) og han var aldrig hjemme jeg lå i min seng næsten hver dag og græd og fik det værre og værre , han spillet hele vores opsparing op plus det løse uden jeg vidst det og ligepludslige en dag jeg skulle ud og handle var alle kontier tomme dvs 20.000 kr bare VÆK jeg flippet ud og ville gå fra ham med han blev meget sur og gal og jeg tænkt lad mig kom væk men jeg er sådan en svag pisser igen igen jeg gav ham en chance til og han forsæt bare han ruger nu hash hver aften,ingen job,snakker lort til mig hver dag ,jeg må ik kom ud til veninderne ,han røre ik en pinn her hjemme jeg orner alt rengøring,børn ,mad ,handle ,slå græs ,klip hæk ALT han laver ik dagens go gerning
jeg er så ulykkelige og helt ned i kælderen og pyskisk nede jeg har fundet en pyskolog som jeg har været ved en gange og efter en haklv time siger hun "kan du så kom væk der fra og det kan ik gå for langsomt "jeg var modig da jeg gik hjem og tænkt hun har ret lad mig kom væk men modigheden varet ik længe jeg er her stadig og han er stadig den samme nu sidder jeg her 5 dage før jul med en tom konto for han har spillet igen ingen gaver til min børn ingenting til jul .lige nu har jeg lyst til at pakke min taske og tage ungerne og bare skride men jeg tør ikke ,jeg har heller ik andet bo i ingen penge og jeg ville nødig af med min hund
og inderst inde elsker jeg ham rigtig meget men jeg kan bare ik leve sådan ,han lover hver dag at i morgen bliver det beder og han skal nok gør alt beder men der sker bare ik noget. HVAD SKAL JEG GØRE ???? skal jeg bare pakk vores lort og tage hjem til min mor med drengene eller skal jeg blive og prøve at se tiden an og se om han forændre sig ,måske det er mig der er blev for hidsig og en vred person at jeg driver ham der ud og skræmmer ham væk her fra ???håber du har nogen go råd til mig jeg er så desperat, jeg kan også mærke på min børn de tager afstand til ham nu og de kan se og høre hvordan han er overfor mig og det har jeg bare ik lyst til de oplever eller de skal se deres mor ked af det hver dag
håber på et hurtig svar
knus

Svar Icebreaker
Hej

Jeg synes, det lyder, som om din psykolog har fat i det helt rigtige, når hun foreslår, at du må væk fra den mand. Hverken du eller dine børn er tjent med hans opførsel. Du kan vælge, om du vil finde dig i det, men det kan dine børn ikke. Du bliver derfor nødt til først og fremmest at tænke på dine børn. De skulle jo nødig heller miste respekten for deres mor, når de bliver ældre og finder ud af, at du ikke gjorde, hvad du kunne for at sige fra over for din kæreste og beskytte dem.

Har du ikke nogle venner, I kan bo hos midlertidigt?

Kom væk... solveig_bruhn_garst
Kære Icegirl80

Jeg er meget ked af, at jeg ikke har kunnet svare dig før nu. Men jeg håber, at du har fulgt psykologens og den anden debatørs råd, for jeg kan kun tilslutte mig dem.
Jeg håber virkelig, at du er kommet ud af det forhold, omend ikke for din egen så for dine børns skyld. Du må simpelthen ikke udsætte dem for de ting, som de oplever, for det kan og skal de slet ikke tåle.
Du kan lige så godt se i øjnene, at han aldrig ændrer sig varigt, medmindre han begynder at arbejder med sig selv med professionel hjælp, og det er han vist ikke lige typen, der kunne finde på. Du er hverken blevet for hidsig eller vred. Du skal slet ikke begynde at påtage dig skylden for jeres dårlige forhold. Du har levet sammen med en mand, der slet ikke forstår, hvordan man lever med respekt for hinanden i et forhold og han har fået det allerværste frem i dig, hvilket ikke er så underligt.
Jeg har også levet sammen med en mand, som fik nogle sider frem i mig, som selvfølgelig findes i mig, men det er sider, som jeg ikke ønsker skal være fremtræpdende i mit liv. Jeg elskede ham også, men vi var nødt til at skilles, for hver især at få et godt liv. Selvfølgelig er det hårdt, men jeg lover dig at du kommer igennem det, og når du først er kommet ud på den anden side og har fået skabt ro og fred i dit og dine børns liv, så kan du slet ikke forstå, at det skulle tage dig så lang tid at indse det og komme videre.

Som sagt håber jeg, at du allerede er kommet ud af det forhold, men skriv lige til mig og fortæl, hvordan det går.

Mange kærlige hilsner og tanker til dig og dine børn

fra Solveig [s]