Hjælp - hylde med skjult ophæng !!!

Hjælp - hylde med skjult ophæng !!! Bette
Hej.

Jeg har planer om at købe hylder med skjult ophæng fra Ikea (190 x 30 cm), men er lige blevet opmærksom på at deres bæreevne kun er 8 kg !! Det er jo for lidt til mine bøger og stereoanlæg mv.
Hvad gør jeg for at øge bæreevnen???
Kender andre til hylder i samme stil med større bæreevne ??

:-) Bette

sorry ven
Havde selv samme problem. Hylderne fra Ikea ER flotte, men kan ikke bære så meget da de jo skal bores IND i væggen på en anden måde end de "normale" hylder.

Man kan jo ikke bare bore uhæmmet ind i væggen, med flere skruer og/eller længere skruer. Det holder jo slet ikke (er gift med en håndværker, som jeg videregav problemet til...).

Så nej, det kan altså ikke rigtig lade sig gøre (eller også gad han ikke rigtig, hi hi). Ligemeget, men jeg tror ikke på at det holder, og da slet ikke til bøger.

Man kan også se det på "grebet" i hylden. De har ikke så meget fat, og det er godt at de oplyser hvor meget de kan holde til.

Køb en flot reol i stedet for... :-)

:-)

omvendte hyldebærere lillefad
I vores køkken ville jeg også gerne have "svævende hylder", hvilket jeg løste på følgende måde.

Køb hylden.

Køb det nødvendige antal hyldebærere (standard 90gr. vinkel) i korrekt størrelse, hvis to ikke er nok, så køb tre.

Husk at hyldebæreren som tommelfingerregel skal gå 2/3 ud under hylden. (mere hvis vægten fortrinsvis er på hyldens forkant, men ved bøger er det en ok tommelfingerregel).

Tanken er så at hyldebærerene placeres "omvendt", således at den lodrette del peger opad. (og dermed om bag bøgerne)

Stem ud i bagkanten af hylden, så der bliver plads til at hyldebærene kan komme bagom hylden, og hylden stadig kan komme helt ind til væggen. (anvend sav og stemmejern)

Afsæt mål på væggen for hyldebærere (anvend vaterpas)

Bor for, og placer hyldebærene. Anvend 60-70mm lange og 4-5 mm. tykke skruer med plugs.

Har du gipsvæg, så spørg lige i byggemarkedet hvilke plugs og skruer du skal anvende.

God arbejdslyst

Big Board jsa
Hej Bette,
Hylderne af mærket BIG BOARD, produceret af
Regaleria, påstås af producenten at kunne bære
op til 30 kg, men måske er dette blot pral?

Regaleria har en hjemmeside, som viser hylderne,
og de kan vist nok købes i Bovo på Roskildevej
M.v.h.
Jørgen

ja ser du torsten
køb nogle nye, søde ven

Ikea hylder Trillehh
Vi har selv købt de hylder fra ikea.. og jeg vil sige at de kan holde til en hel del.. har selv haft et sterioanlæg til at stå på en. men det kræver selvfølgelig at det er en solid mur den sættes op på.