Hjælp - jeg er ved at fortvivle.

Hjælp - jeg er ved at fortvivle. Nursen
Hvad stiller man op med et ægteskab, der er ganske langsomt ved at gå i stå ?
Jeg har været gift med min mand i 15 år, men boet sammen i 26, vi har 2 vokne børn på 17 og 22.
Jeg elsker stadig min mand, men er ved at gå til efter længsel efter bare et rimeligt sexliv.
Synes det er svært at undvære, når det ellers altid har været der.
Min mand har været syg siden januar, ikke alvorligt, men formentlig nok til at det psykisk går ham på.
Han orker intet, udover at passe sit job, og ellers bare sove, sidde ved computer eller se tv.
Jeg klarer al husholding, har skiftende vagter, og derfor vel heller ikke det store overskud.
Men rent sexuelt, har jeg stort behov, som for øjeblikket klares af mig selv. Har altid været meget varmblodig, og vel altid haft større behov end ham.Når jeg forsøger at lægge op til ham, vender han mig ryggen, eller går i seng før jeg.
Hvad gør jeg ?
Jeg er kunn 45 og han er kun 51, det er for tidligtat føle sig gammel.
Mit håb er at i ferien, vil jeg prøve at tale seriøst med ham om det, for det er noget vi ikke plejer.
det er nærmest tabu.Så det bliver sikkert svært.
Samtidig er jeg nødt til at indrømme, at jeg er så desperat at jeg har lyst til at kaste mig i armene på en elsker. Jeg kender en mand som er helt og aldeles vild efter mig , han er også gift.
Dette har jeg igennem lang tid undgået, da det ikke fører til noget , udover den fysiske tilfredsstillelse.
Og derfor ikke vil sætte mit ægteskab på spil.
Men indrømmet jeg er fristet.
Hvad gør jeg, er jeg bare for forkæletog skabagtig.
skal jeg bare vente til at min mand bliver sig selv igen ?? (det kan vare længe)
Skal jeg se om det hjælper at få snakket om det ?
Eller skal jeg bare opfylde mine egne fysiske behov ??
Er der noegn der har prøvet noget tilsvarende, eller nogen der bare har et godt råd ?

Vær egoistisk ! Liselotte
Jeg har læst dit brev, jeg kan føle med dig...også forstå dig.

Du er for ung til et liv uden sesx...men hvis din mand ikke kan / eller har lyst mere, så tag dig en hemmelig elsker..du kender en gift mand siger du, hyg dig med ham.

Det vil være problematisk at fortælle din mand om dine hensigter, og hvis du først har luftet problemet, vil han være meget obs. på din gøren og laden for eftertiden.

Jeg har været gift med en meget syg mand, så syg at jeg ikke længere har ham, det stod på i meget lang tid, og han var indlagt i syv måneder på et tidspunkt....jeg havde en elsker, ellers var jeg aldrig kommet igennem den tid.. jeg fik energi og overskud til at være noget for ham, fordi jeg selv fik det meget bedre....det kom os begge to tilgode, uden at han dog vidste noget.

Muligt nogen vil kalde mig umorralsk, men dem om det..det handler om at leve et tilfredsstiællende liv, og kan et sidespring være vejen, så er det ok. syntes jeg.
Hvis du får et sexliv, i eller udenfor ægteskabet, bliver du hyggelige og gladere at være i stue med, til glæde for jer begge to....men du skal selvfølgelig passe på det ikke kommer nogen for øre.....hyg dig og und dig selv det lidt godt.

Go´ sommer
Liselotte

28 år og allerede samme problem den unge
hvor kan jeg godt følge dig... jeg er så træt af vores manglende sexliv.... vi har fået en søn for ½ år siden og tror sammenlagt vi har været sammen 4 gange siden.. problemet her er at han desværre er den type som affinder sig med ikke at få sex.. han har før vores forhold levet med sex måske hver 3 mdr hvis han var heldig,så han kan sagtens leve uden....
jeg hverken kan vil eller skal leve uden og hvis ikke der snart sker noget så må jeg finde mig en elsker...der er ingen tvivl om at han er manden i mit liv.. finder ingen der på nogen måder kommer op på hans plan,men desværre bare ikke sexuelt..jeg er ikke et frådene nymfomanistisk kvindemenneske men jeg har brug for at der bliver rørt ved mig... jeg vil begæres,elskes med,røres ved.. tages uhæmmet......suk....

Nej pige 27
Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig. Hvad ville du sige til at din mand var dig utro? Hvis du elsker din mand så giv ham lidt ro og lidt plads istedet for at presse ham. Hvis man har mange problemer går det gerne ud over ens sexlyst og hvis man føler sig presset skubber man den anden endnu længere væk.

Jeg synes det er en rigtig god ide at tale med din mand om hvordan du føler. At du har behov for at han er der og han giver dig opmærksomhed og alt hvad dette inkluderer. Lad være med at fortælle ham du overvejer at være ham utro det vil kun forværre hans problemer. Sig til ham at du gerne vil hjælpe ham, men han bliver nødt til at fortælle dig hvad han føler og hvad det er for problemer han har. Jeg kan godt se det er svært hvis han intet vil fortælle, men så må du fortælle ham at du ikke kan leve med den måde tingene køerer på i øjeblikket og hvis han gerne vil have et "parforhold" bliver han nødt til at involvere sig i det. Fortæl ham hvordan du ser situationen og hvordan det påvirker dig.
Jeg kan godt forstå dig med hensyn til sex, men utroskab er ødelæggende. Vil du selv kunne leve med det og det det indebærer mht. løgne?

Tal med ham og få ham evt. til en psykolog. Stil det evt. som et krav for at du bliver i jeres ægteskab. Selv om du ikke ønsker at forlade ham ønsker du vel heller ikke det skal fortsætte på denne måde. Forlad ham hellere end at være ham utro. Hvad ønsker du af dit liv? Er du lykkelig nu og hvis ikke hvad skal der til for at du bliver det? Gå efter det dit hjerte fortæller dig og tænk på du bliver ikke mere lykkelig i dit ægteskab ved at være sammen med en anden mand. Men måske bliver du lykkelig af at få tingene sat på plads med din ægtemand.

Følg dit hjerte og tænk på konsekvenserne.

ødelæg ikke andres liv... sillke
Man kan da ikke bare ødelægge andre menneskers liv, fordi man selv har problemer. Den gifte mand du opfordrer til utroskab med har en kone derhjemme og måske også børn.

Jeg skal ikke anfægte dine egne erfaringer, men der er altså flere der kommer i klemme her.

tal med ham Anonym
Godmorgen kære nurse..!
Har lige læst dit indlæg. Jeg kan godt forstå at du er fortvivlet, et halvt år er lang tid uden at få noget..
Det er efter min mening en menneskeret at have et godt sexliv. Omvendt er det også en menneskeret ikke at ha´det, hvis man ikke har de lyster! Hvad din mand fejler nævner du ikke noget om, udover at det ikke er noget alvorligt. Skal du vente på at han bliver frisk og klare dig selv så længe eller? Du har jo trods alt sagt ja til både medgang og modgang(formoder jeg).
Mit råd til dig må afgjort være at du skal få snakket ud med din mand. Fortæl ham om dine behov. Er han ikke istand til at klare opgaven, så kan det jo være at han selv foreslår at du finder dig en elsker. Jeg tror at du vil blive positivt overrasket over hvor lidt der egentlig skal til..
Pøj pøj til dig og fortsat godt ægteskab!
knus Suleima

tøjte beritom
det er et navn der passer på sådan en som dig.
Du skider på andres følelser når bare dine bliver opfyldt.
Du er et super forbillede på det der sker idag...en tid der kommer til hedde egoismens onde cirkel.
Kvinder er ikke født varmblodet Det er bare noget i tror fordi der skrives så meget om det så undertryk jeres behov og de forsvinder som dug for solen. Det er som reklamer..kvinder påvirkes så nemt af den slags.

Vågn dog op beritom
Kender ingen der som kvinder kan forveksle ting.
Det du søger, det er ikke sex..det er kærlighed og hvis du mangler det så er han ikke dit livs store kærlighed.
Kærlighed er ikke = at bo sammen...kærlighed er omsorg- forkælelse og berøring så huden slå gnister.
Sex som du tror du søger...smid dig på ryggen og få 10 dyt i bamsen det er sex.

100% enig Anonym
det var noget af det klogeste jeg har set skrevet af en Quinde

er du bøsse ?? Anonym
hold da kæft hvor er du en narrerøv at høre på, men du ligner også en bøsse !!!!!!!!!!!!!1

Tålmodighed.... optica
Kære Nurse, kan godt forstå dine frustationer og at du er ved at falde for fristelsen at tage en elsker. Men jeg tar' udgangspunkt i din bemærkning, om at du elsker din mand.
Jeg var selv for 10 år siden udsat for en fejloperation som nær var ved at tage livet af mig. Det var hårdt både fysisk, men måske mest psykisk. I perioden efter, altså også efter de fysiske smerter var aftaget, havde jeg en periode hvor sexlivet med min daværende kone var tæt på nulpunktet. Men min vilje var tilstede, og heldigvis forstod min kone, at finde ind til mig. Nu vil jeg ikke her gå i detaljer om mit sexliv, men hun lagde sig f.eks. tæt ind til mig og lå bare i ske. Efterhånden blev hun (heldigvis) mere og mere "dristig" og gjorde det meste af "arbejdet" i starten....og langsomt vågnede mine drifter....eller jeg fik "modet" tilbage...og til sidst var alt som før...herligt.
Jeg syns du skal ta' en forsigtig snak med din mand og fortæl ham at du elsker ham, at du savner ham....og prøv at undgå bebrejdelser (kan være svært). Prøv så at tage et skridt af gangen....uden at stille krav. Det er Jeres 26 års samvær vel værd....
Hvis ikke så er jeg tilbøjelig til at tro, at du og måske han har "ondt i kærligheden" og så er det jo en hel anden sag.
Jeg håber I finder ud af det....

Vågn dog op! Tea
Som "nurse" burde du jo vide et og andet om mennesker.. Jeg synes din meget egoistiske indfaldsvinkel til dit problem (JERES problem) er slående... For mig virker det som om at du er mere fortvivlet over din manglende tilfredstillelse end du er bekymret om den mand du siger du elsker's velbefindende..... undskyld mig, men det giver jeg altså ikke meget for!! Og så efter 26 år sammen... ??? Hvordan tror du din mand har det - en kone der passer og plejer, er sød og omsorgsfuld overfor vildt fremmede - men når hun kommer hjem, så skal hun hurtigst muligt sørge for at forlange(og det af en syg mand) ellers så er der ingen varme at hente??? Hvis jeg var ham ville jeg fornemme ordene selvoptaget, kold og kynisk...

Jeg tror egentlig slet ikke jeres problem er af seksuel karakter... Det er bare en god måde at få frustrationerne ud på! Du siger at I ikke taler sammen om det.. -hm, måske det er her kimen til alt ondt ligger. Hvad taler I ellers ikke om? Tabu i et ægteskab - det er vist selvsagt at I så ikke fungerer på de præmisser I hver især nu er i besiddelse af. At elske er ikke at kræve og få tilfredsstillet sine behov - det er nemlig betingelser for at give. Kærlighed er at give uden at få noget igen på kort sigt(sex) men derimod til dens anden bedste - og dermed jeres fælles (Et velfungerende ægteskab, hvor begge parter har det godt). Hvis du virkelig elsker din mand, så er du interesseret i at nå ind til ham, da han åbenbart har set sig nødsaget til at flygte fra dine krav og betingelser for at yde ham kærlighed.. Måske du skulle vende blikket indad og se hvad du kan gøre for ham, hvad han har brug for - det er jo trods alt ham, der er syg! ..troede bare det måtte være logisk for en der kalder sig "nurse"!

Husk, den dårligste undskyld for at være utro er: "Fordi jeg kunne". Man kan nemlig altid vælge at lade være!!

Beklager hvis jeg lyder streng i dine ører, men egoismen er efterhånden ved at være en folkesygdom. Måske er der ved at gå for meget anti-Jantelov i vores samfund?! Alting er godt i de rette mængder...

Tea

pas på mille33
jeg tror lige som livsnyderen, at du nok nærmere har ondti kærligheden end at du savner sex. men det er bare min mening.

Jeg har absolut ingen respekt for mennesker der smutter ud og får sex bare fordi de ikke får det de savner derhjemme. Du har pligt til at respektere din mand i medgang og modgang og lige nu har han altså modgang. Hvis du ikke vil det, så er skilsmisse den enste mulighed. og det er måske lidt voldsomt efter 26 års samliv ikk??

men det er også din pligt at tale med ham om problemet, gøre ham opmærksom på at det er et problem for dig og at du savner ham, det kunne jo være at han har det på samme måde. Det er sjældent at den ene i et forhold er lykkelig gift når den anden ikke er det!!!

Jeg mener at utroskab er en fej løsning på et umiddelbart problem, det behøver altså ikke være så svært.

Hvis du virkelig elsker din mand, hvordan kan du så overhovedet tænke tanken??

Har du tænkt på at din mand kan være dig utro, eller forelsket i en anden? og det måske er derfor han afviser dig?

held og lykke

Du er en fis beritom
Lille annonyme skiderik...stor i slaget bette mus.
Kom ud i den åbne debat ..få en profil så vil jeg måske bede for dig på den store dag hvor idioter som dig skal sorteres fra.

Takkkkkkkk :-) Liselotte
Tak for det....det må være en Herre der har skrvet det.

Men det er komplimentet bestemt ikke dårligere af....

Liselotte

SÅDAN :o) Anonym
Hej Tea.

Jeg vil ikke komme med de store tilføjelser til dit indlæg, da det taler for sig selv.
Jeg vil blot komplimentere dig for din indsigt og din evne og vilje til at formulere den konstruktivt videre. Det var vist bare det... hej hej..

Venlig hilsen Titan

forstår dig godt kvinden
selv i samme situation sådan cirka: forholdet 5 år gammelt - sexlivet har været totalt = intet i over 2 år. Jeg har prøvet alt. Jeg har ingen gode råd. Kender din frustration. Jeg er så heldig, at jeg ikke har børn, som du har. Tænker på dig.
Snak med din mand om det. Prøv at inddrage din/jeres huslæge.
Foreslå en skemalagt sexdag om ugen el. hver 14. dag, hvor man kan nusse, hygge og måske elske, hvis lysten opstår.
Det er vigtigt at pleje forholdet - især hvis der er børn. Du bliver nødt til at få ham i en konstruktiv dialog - at lade stå til slår det bare mere ihjel.
Pas på ikke at virke anklagende.
KNUS fra mig.