Hjælp om min mors selvmord

Hjælp om min mors selvmord Anonym
Hej Helle

Kan du fortælle mig hvorfor min mor begik selvmord for 16 år siden ca.?

Lidt om hende: Hun var vist ca. 32 år.
4 børn (jeg er den mindste)
Havde borderline (mener jeg)
Var altid hjælpsom og lyttende
Drak lidt for meget.. sammen med min far

Men hvorfor forlade 4 børn..

Jeg mener hun har haft en grund til det, men hvad for en???

Mine andre søskende har et had til hende og er sure på hende.. fordi nu er vi splittet. Men det er jeg ligeglad med.. Jeg vil bare gerne vide hvorfor- hvorfor gjorde hun det??

Mange hilsner mumi1987[:)]

hej mumi hejmumi
Undskyld, at jeg blander mig her. Kan bare ikke lade være.
I løbet af mit liv har jeg tre gange været psykisk syg, en gang med spisevægring, to gange med psykotisk depression. Den sidste sygdomsperiode var mit livs allerværste periode, hvor kommunen midlertidigt tog børnene fra os, og vi vidste ikke, hvornår - og OM - vi fik dem igen!
Nej, jeg forstår ikke, at din mor kunne forlade sine børn, som mor kan man ikke forestille sig noget værre end at miste sine børn. Det siger mig, at hun har haft en rigtig god grund. Og hvis du ikke kender nogen med psykisk sygdom, kan jeg fortælle dig, at det godt kan være en rigtig god grund til selvmord.
Har man aldrig været psykisk syg, kan man faktisk ikke forestille sig den angst, man kan føle, angsten for sygdommen, for vrangforestillingerne, alle de mennesker, der hvisker om en - både virkeligt og indbildt!
Jeg kan heller ikke selv forstå det, når jeg er rask, så jeg forlanger ikke, at andre skal forstå.
Af nysgerrighed over dit indlæg læste jeg om borderline på netpsykiater.dk. Jeg havde engang en veninde, som var netop sådan en person, som her beskrives - humørsvingende og med meget ustabile følelsesmæssige kontakter, hvilket i længden gør et menneske meget ensomt. Hun tog livet af sig, og hvis din mor har haft det sådan, er det nok simpelthen grunden til, at hun ikke er hos jer mere.
Ingen kan forlange, at I skal forstå det, hvis I ikke selv har været psykisk syge. Det er helvede på jord [:)]
I virkeligheden skal I nok glæde jer over, at I ikke forstår det. Men tilgiv jeres mor, hvis I på nogen måde kan!
held og lykke med at samle familien igen[:)]
louise

Ang din mors selvmord. hellenemborg
Kæreste Mumi.

I skrivende stund har jeg en ung kvinde stående her hos mig der fortæller mig, at hendes valg var truffet i en rus. Hun var ikke sig selv, men havde en meget tung bagage fra sin barndom at slæbe på og den tvang hende i knæ gang på gang.
Hun og din far levede som hund og kat. De elskede og hadede hinanden. Hun havde forsøgt at forlade ham flere gange, men overkom det ikke af praktiske grunde.

Hun er en meget kærlig og omsorgsfuld kvinde overfor andre, men havde meget svært ved at drage omsorg for sig selv og sætte sine egne grænser.
Det første barns fødsel gjorde en stor forskel og i nogle år så det ud til at lykkes for hende at leve et lykkeligt og harmonisk liv.
I siger hun I mine børn var min lykke, mit liv. Hun elskede Jer meget højt og brugte al den Kærlighed hun havde i sig på at få Jer til at trives. Hun gjorde alt det hendes egen mor ikke formåede. Hun elskede Jer betingelsesløst. Navnene Malene, Merethe/Magrethe og Anne/Anna bliver ved at dukke op her - siger det dig noget?

Hun og din far destruerede sig selv og hinanden.
Jeg oplever at der ikke kun er alkohol ind over her men også piller.
Den dag hun valgte at slippe livet, var en storg sorg men også en lettelse for hende. Hun var så opslugt i sin egen smerte, at der ikke eksisterede andet. Det var ligesom en anden verden - ligesom hvis du ser en film.
Hun røg tilbage og blev 4-5 år i sit sind og den smerte hun oplevede der tog magten over hende og hun tænkte ikke mere klart. Hun var i sine følelsers vold - ligesom besat af fortiden.
Den smerte hun forinden oplevede tog fornuften fra hende og tog virkeligheden fra hende også. Hun var i en anden virkelighed, hvor dæmoner og ondskab åd sig ind i hendes sjæl.
Det valg hun traf der, er min følelse, blev truffet i en tilstand af
lettere "Sindssyge", altså hvor den virkelighed vi kender bliver overlappet af en anden virkelighed og stemmer fra hendes indre nærmest befalede hende det...............
Din mor har det godt hvor hun er nu skal du vide. Hun er fri af sine indre pinsler og jeg skal sige til dig at hun elsker dig meget, meget højt.
I vil blive forenet igen I søskende.
Et godt råd fra mig; Kontakt et dygtigt medie, der kan komme i kontakt med din mor og få en snak med hende. Det er meget meget forløsende lover jeg dig.

Du er velkommen til at kontakte mig, så kan jeg måske anvise en i dit nærområde.
I Kærlighed Helle Nemborg