Hvad er forelskelse ?

Hvad er forelskelse ? frede-rikke
Har du nogensinde spurgt dig selv, hvad forelskelse er . . . . . og hvad, det måske er for dig?

Er forelskelse et udtryk for en følelsestilstand, der altid er forbundet med seksuelle følelser??

Kan man være så glad for sit lille barn, at det føles som at være forelsket, og når noget føles som, er det så?
Kan man være forelsket i en veninde, uden at være lesbisk og kan man være forelsket i en ven, uden at være bøsse?

Kommer der noget efter en forelskelse, hvad og hvornår?

Jeg synes, vi livet igennem oplever følelser overfor andre mennesker, - det er som at opleve en regnbue i alle palettens farver og alligevel har vi kun få ord, der beskriver vores følelser!!

Vi får af vide at kærlighed starter med forelskelse og bliver afløst af kærlighed – måske, for livet lærer os jo, at ikke al slags kærlighed varer ved!

Følelser til kæresten, børnene, familien, vennerne, søskende, alle vi nærer kærlighed til, men hvad er forelskelse???

ingen tvivl Vilma
Hej

Er du nødt til at spørge, så tvivler jeg på du nogensinde har oplevet en ordentlig forelskelse...

Kærligheden til sit barn kan sagtens føles som en forelskelse. At få et lille menneske man elsker betingelsesløst, og som man vil gå igennem ild og vand for. Følelsen med kærlighed, omsorg og ansvar er så overvældende, at man 'svømme helt over' af ren begejstring.
- Jeg har tre børn, og oplevet det ved hvér og en af dem - og gør det fortsat.

Kærligheden til en ven/-inde eller søskende kan også være stor, men ikke i form af en forelskelses-følelse. Dér tror jeg, at jég i hvert fald´, distancerer mig. Jeg elsker min lillesøster utroligt højt. Hun er netop fyldt 30, men hun vil altid være min lillesøster, og følelsen af at 'beskytte' hende og være glad for hende, vil være vedvarende.

Oplevede selv i en alder af 31 at finde mit livs store kærlighed i en partner, og dét var så stort, at ingen i hele min omgangskreds var i tvivl om, at jeg havde fundet den eneste ene.
3 år er gået og vi er fortsat lige så stormende forelskede. Der er evigt forår i vores sind, og ingen - absolut ingen - kan slå os af pinden. Sammen er vi stærke!
Kærligheden overvinder alt.
Oplever du den er du ikke det mindste i tvivl!

Tvivler du - er du ikke forelsket. Så meget har jég i hvert fald lært. Livet er for kort til fejltagelser og den forkerte partner!

God vind fremover.

Mange hilsner
- Vilma

Tvivler ej Ecolab unplogged
Jeg tvivler ikke på mit eget ståsted eller nuancer i mine følelser.

Derimod læste jeg noget igennem, der fik en drejning, der kom totalt bag på mig. Deraf mit indlæg. Jeg synes, det er rart at debattere et emne, hvor alle kan komme med indput og alle går derfra med ny indsigt!

Som du så rigtigt skriver. Er man i tvivl, er man ikke forelsket.
Mange hilsner

Var godt at læse... Vilma
- at du ikke tvivler. :)

Forelskelse/seksuelle følelser !!!! Ecolab unplogged
men den der med forelskelse i forhold til en veninde/søskende...den vil du ikke være med til, kan jeg forstå? Men det, vi føler overfor vores børn kan godt sidestilles!
Nu bliver jeg jo så lidt spørgende igen. Hvor hører den seksuelle orientering henne i alt det her?? Er du med på, hvor jeg vil hen??

Forskel Vilma
Nu ved jeg ikke om du har børn, og har oplevet det med 'forelskelse' i dit barn...
Men det er vel en overvældende følelse af kærlighed, omsorg og ansvar. Man føler sig som en stor bjørn, som er alt-overbeskyttende for det her barn. Ingen skal fame gøre det her barn noget ondt.
Jeg bor til daglig i Norge, og oplever lidt i naturen - bl.a. elge. Blevet oplyst at ser jeg en elgkalv sammen med sin forælder, skal du holde dig langt væk. Forældrene kan gå helt amok, hvis du bare viser den mindste interesse for dens unge... Og dét kan sgu godt sætte mig ind i. Jeg har det på samme måde.
Det seksuelle i kærligheden til sit barn er absolut ikke-eksisterende!

Dér er der forskel på forelskelse og kærlighed. Er man rigtig skruet sammen i hoved og krop, klarer man at se og mærke forskel i hvad der er rigtigt og forkert.

Spørger nogen mig hvem jeg elsker mest i hele verden, - er det et svært spørgsmål. For jeg elsker mange mennesker, - men på hvér sin måde. Hvem er vigtigst for mig? Dén er sgu også svær, for mange er vigtige for mig.
Jeg elsker min familie, min mand og mine børn betingelsesløst. Men jeg også så moden, ansvarlig og selvudslettende, at skulle det skæres helt ind til benet, - ville jeg sige 'mine børn'.
Det ville være afsindigt smertefuldt, men dé har jeg valgt at sætte i verden, og de er mit ansvar - fuld og helt. Hvordan de vokser op til selvstændige modne mennesker, er mit ansvar og job, og dét tager jeg sgu meget seriøst.

Jeg ville klare mig, og klare mine børns opvækst. Men indvendig ville jeg nok være ulykkelig på mine egne personlige vegne. For min mand er lige så vigtig for mig - men på en anden måde.

Så kærlig er ikke et begreb der kan 'redes over én kam'. Ikke alting er sort og hvidt. Der findes et hav af grånuancer! Believe you me. :)

Mvh - Vilma

Forelskelse Tovaritch
...er en tilstand af akut utilregnelighed. Jeg selv kan gå og smile for mig selv, og opdager det først ved at alle andre også smiler til mig.

Eller jeg kan stå og kigger i et udstillingsvindue i flere minutter, selvom jeg kunne se det jeg ville på 15sek.

Forelskelse sætter noget i gang i din krop. En slags lykkehormon. Og når du virkeligt er forelsket, så vil du ikke være i tvivl.

Videnskabeligt set Sofia
hvad er forelskelse så? Det er vel en slags stress opstået i sindet efter at nervesystemet har været udsat for forskellige stimulansers hærgen, der så har bragt sindet i oprør, som man siger.
Som når alkohol f.eks opløser cellemassen så den forgår, for derefter at lade andre dele af hjernen gendanne de tabte funktioner, sådan kan traumer af forskellig art fysisk som pskisk - også påvirke sindet, så skader opstår...- eller der kan ske fortrængninger.
De tabte funktioner kan gendannes igen som efter alkoholskaden. Nogle personer kan blive helt gode til at styre disse processer med at bygge op og rive ned med deres vilje tror jeg.
Dog kan der forekomme f.eks. hukommelsessvigt som ikke lader sig genoprette.

Heldigvids har vi masser af hjerneceller som kan bruges til at gendanne tabte funktioner.
Mht. til sammenhængen mellem forelskelse og det seksuelle, ja, det rækker min viden eller fantasi ikke til at give en forklaring på.
Det seksuelle kan vel bare være en idé eller drift....helt uden forbindelse til personens følelsesregister iøvrigt.

Ens barn Ecolab unplogged
Jo, Vilma, jeg har børn og blot for overskuelighedens skyld vælger jeg blot et af dem. En af mine drenge er i dag en stor knægt på snart 16. Et utroligt dejligt barn, jeg nærer virkelige dybe følelser for. Han er og har altid været en utrolig charmetrold overfor piger. Måske, fordi han har fået så meget omsorg, kærlighed og knus af sin mor, der stadig er dybt forelsket i ham.
Jeg husker stadig, hvordan jeg stod med det dejlige barn på armen, da sundhedsplejersken kom på besøg og jeg fortalte hende hvordan jeg følte!

En sådan følelse kom lidt bag på mig, idet jeg kun havde oplevet den i forhold til mænd! Det er nøjagtig som at være forelsket i en mand, blot uden den seksuelle tiltrækningskraft. Så er den ligesom afklaret.

Selvfølgelig er der forskel på forelskelse og kærlighed.

De kan stå alene eller være sammen som to brikker! Lige nu, ser jeg så også en tredje brik i puslespillet og det er jo netop den seksuelle tiltrækningskraft!

Den har jeg ikke i forhold til mit barn og heller ikke i forhold til mine veninder eller familie! Den træder kun i funktion i forhold til en mandlig partner ellers er den i ”dvalefunktion”

Tilbage er der så spørgsmålet: Kan jeg være forelsket i en veninde? Umiddelbart ville jeg sige nej, men hvad er det så for en slags kærlighed og den skal jeg altså lige tænke lidt over???

For lige at afrunde med dit, det sidste, ville jeg gøre som dig . . kold og kynisk (godt nok med sorg), skære helt ind til benet og vælge mit barn, før al anden kærlighed (mig selv inkl.), hvis det kom dertil!
Den situation har jeg faktisk stået i. Jeg vil altid vælge mit barn først!
Mange hilsner

Griner*** Ecolab unplogged
Du har fuldstændig ret. Kommer lige til at tænke på en hel skrupskør situation i går og griner vildt ved tanken

Det seksuelle - en ide`/en drift Ecolab unplogged
Det lyder spændende, især det sidste du skriver:

"Det seksuelle kan vel bare være en idé eller drift....helt uden forbindelse til personens følelsesregister iøvrig"

Hmnnnn...det lyder ikke helt tosset!!

Hvad er forelskelse ? Loner
Jeg mener godt man kan blive forelsket i et barn, også børn som ikke er ens egne...store som små børn. OG dette behøver intet at have at gøre med pædofili. For pædofili er når man ønsker at have sex med barnet. Det som er klamt er sexuel tiltrækning og opstemthed over børn. Men forelskelse kan være noget helt andet og slet ikke forbundet med sex. Man kan have et bestemt barn, eller flere børn, som gør en varm indeni, blød i knæene, og det er blot et fantastisk "forhold" til de barn/børn, som ikke bygger på noget i retning af et Kæresteforhold eller noget sexuelt.