Hvad er kærlighed

Hvad er kærlighed dukkedrengen
Ja det spurgte jeg mig selv om engang for længe siden.

Svaret fik jeg da min bedste kammerat døde i en alt for tidlig alder.

Kærlighed er, i min verden, positive og kærlige følelser for et andet menneske, ikke kun noget mellem mand og kvinde, kærlighed er også følelser for et andet menneske, uanset køn, for de kvaliteter det menneske har.

Da min bedste kammerat døde i en alder af 41 år, indså jeg et jeg nærede kærlighed til den mand, men læs KÆRLIGHED, ikke noget sexuelt, manden var et hjertegodt menneske som altid var der for mig når jeg havde brug for ham og omvendt.

For mig er kærlighed følelser der får en til at ønske man kan være der for andre mennesker når det kræves, følelsen af at betyde noget for andre mennesker, følelsen af at vide sig elsket netop fordi man er den man er.

Kærlighed er uegennyttig, kærlighed er ikke krævende, men givende uden at forvente noget til gengæld, kærlighed er, i parforhold, at glæde sig over at vågne op med sin elskede hver morgen, at sove ind med sin elskede hver aften.

Kærlighed er tilgangen til menneskelig forståelse og tilgivelse, uden at stille krav til andre.

Kan du leve op til det, vil du dø lykkeligt overbevist om at du var elsket her på jorden og du kan sove ind uden at skamme dig over din livsførelse.

Med kærlig hilsen

Ham med dukkerne (som kan ses på nedenstående link)
http://www.ernstjensen.dk

Kærlighed til de smukke dukker er også en slags kærlighed :-)

Dejligt indlæg sanessa
Jeg kan ikke på nogen måde sige dig imod...er meget enig. Jeg har det sådan med kærlighed, at jo flere jeg får lov at elske, jo flere farver kommer der på min indre palet. Der er ikke to mennesker man elsker på samme måde...nogen, meget får, elsker man på en måde, hvor der også indgår noget seksuelt, men mange elsker man på alle mulige andre måder.

Jeg synes det er stort af dig at turde fortælle om en kærlighed til en anden mand...som SLET ikke er af seksuelt karakter, men at venskaber er lige så dybe, og nogen gange dybere end den kærlighed der eksisterer i et parforhold. Jeg ved ikke rigtig hvorfor det er tabubelagt...mange digtere har da skrevet om den dybe forbundethed man føler i nogle venskabsforhold.

Jeg skrev dette til en af mine venner en gang....Jeg havde ham i tankerne da jeg skrev det, men jeg fandt ud af det også udtrykte, de følelser jeg har for min veninde, som jeg har kendt gennem 25 år ;o) De følelo)ser jeg har for dem hver især er forskellige, men de kan udtrykkes på samme måde ;

Nogen gange spiser jeg chokolade.
Det smager rigtig dejligt.
Jeg spiser mere...
jeg spiser meget -
får halsbrand, ondt i maven
og dårlig samvittighed.

Det skulle jeg ikke have gjort!
Jeg ved jo godt,
at så meget chokolade er dårligt for mig.

Det ville være bedre for mig
at spise chokolade,
hvis jeg vidste,
at det kunne lide at blive spist
af mig.

Men chokoladen er stum, udtryksløs,
ligeglad med, hvem der spiser det.
Det betyder ikke noget.

Du smager lige så godt som chokolade.
Jo mere jeg spiser,
des bedre er smagen,
og jo bedre får jeg det indvendig.
Du er god for mig.
Du er min ven.

Jeg undres over mange ting i verden.
Undrer mig over,
at små ting rummer
de svar,
jeg skal bruge til at forstå
de store.

Jeg spiser chokolade,
fordi jeg har lært,
at søde sager kan købes for penge -
men sålænge venskab kan købes,
er det ikke et venskab,
og så er det ikke godt for mig.

Dit venskab er hinsides målbarhed.
Du betyder noget.
Du får mig til at føle mig rig.

Der er ikke et tidspunkt i verden,
hvor jeg føler,
jeg modtager mere,
end når jeg få lov til at give -
give dig, hvad jeg har.

Kanont godt digt dukkedrengen
det vidner om et menneske der vil noget med sit liv.

Jeg indså blot at da min kammerat døde blev mit liv fattigere, jeg elskede den mand for de kvaliteter han besad, for hans optimisme og livsglæde, som smittede af på mig når min verden faldt fra hinanden, noget jeg har kunnet bruge i mit liv lige siden, jeg har lært at medmenneskelig kærlighed er det største og det mest givende der findes.

Kærligheden kleopatra
er smuk.


Jeg kan ikke udtrykke det på bedre måder, end du lige har gjort.

Især dette:

For mig er kærlighed følelser der får en til at ønske man kan være der for andre mennesker når det kræves, følelsen af at betyde noget for andre mennesker, følelsen af at vide sig elsket netop fordi man er den man er.

Kærlighed er uegennyttig, kærlighed er ikke krævende, men givende uden at forvente noget til gengæld, kærlighed er, i parforhold, at glæde sig over at vågne op med sin elskede hver morgen, at sove ind med sin elskede hver aften.


Men vil så tilføje, kærligheden er også det med at kunne være stille sammen, blive modtaget af den eneste ene med et knus. og hvis han/hun kan se, at man er ked af det. Bare er der med den trøst, der er behov for.



Mvh Kleopatra..*SS*

Takker... kleopatra
smukkere kunne det ikke udtrykkes.



Mvh Kleopatra.. *SS*

Dejligt indlæg her. Pusserpigen
Tak til dukkedrengen for de inspirerende ord :-)

Ja og at få mulighed for at give kærlighed, er det største af alt. Og ikke mindst at møde mennekser, der kan og TØR modtage kærlighed. Som en anden skrev - chokolade kan ikke modtage kærlighed eller give igen, men et menneske kan. At elske andre og turde elske uden fordring er befriende, men kom ikke og fortæl mig, at det kommer af sig selv, for det gør det ikke. Man skal frigøre sig fra sit ego, for virkelig at kunne give kærlighed uden fordring. Forældre elsker selvfølgelig deres børn, men at elske ANDRES børn er akkurat lige så stort. Jeg elsker "mine" børn, de børn jeg har nær mig i hverdagen fra venner og de jeg selv har "lånt" og givet en opdragelse. Jeg synes at kærligheden til børn overgår alt, fordi jeg her er villig til at give mit liv, for at kunne redde et barn, hvis det blev udfordringen. Ingen tvivl i mit sind, at et barn står for mig som den kærlighed, der er grænseløs. Børn og barnlige sjæle...

Forleden tog jeg to unge mennesker op i min bil, der var på hitch-hike tur. Vi kørte langt sammen, og der opstod en samhørighed og et fællesskab, som var helt specielt. De var så vidunderlige de to og så følsomme. De var fra Canada og Australien, og havde venner fra ungdomshuset, hvor de også tidligere var kommet. De gik i sort, og havde en megasmuk udstråling, derfor standsede jeg - normalt tager jeg aldrig tomlerne op...

De to smukke mennesker levede af næsten ingenting,det var deres princip at leve enkelt og ligetil. De var mere interesseret i mennesker og gode følelser end material ejendom. De huskede mig på min egen ungdom også.

De sagde de rejste rundt i Norden og siden i Europa, fra koncert til koncert hvor de fandt venner. Med sig havde de kun en lille rygsæk, og så en papkasse med fødevarer som de havde fået fra en container. Alt det overflodssamfundet smider ud, finder de og spiser. Der var advocados og frugt og en masse andre varer og de var helt friske! Utroligt at nogen kan have noget imod disse unge - visse steder overhælder man disse fødevarer med klorin, så de unge ikke kan tage varerne og spise dem...madvarer der var kasseret!Jeg fatter ikke sådan en ondskab.:-(

Der opstod kærlighed imellem os, vi behøvede ikke at udveksle adresser eller lign. Vi genkendte hinanden på tværs af alder og nationalitet, jeg følte vi var af samme stof. Og disse to var ikke bange for at tage imod kærlighed. Vi talte sammen som havde vi kendt hinanden altid og ville fortsætte med det til evig tid........

Da vi skiltes omfavnede de mig begge igen og igen og sagde de aldrig ville glemme denne tur. Det de ikke vidste var, at de gav mig lige så meget, eller nok meget mere. DFor de fik mig til at huske det livet handler om, det helt basale at give ud af det man har - både følelsesmæssigt og materielt, og ikke være så¨bange for dagen i morgen-om man nu overlever den også.

De to sorte sommerfugle var som to engle sendt fra himlen til mig. Inden havde jeg lige taget afsked med min elsker - definitivt og havde grædt meget og længe. Men da de steg ind i bilen, blev jeg som forvandlet. Deres kærlighed til hinanden var bare så smuk, og de kunne mærke jeg var i live, alt for meget i live følte jeg, men de vidste intuitivt besked...

Som Schoepenhauer har sagt et sted, så er den der vågner en morgen uden at føle glæde eller smerte et dødt menneske, der ikke er i live.Man skal ikke frygte smerten, den er noget af det mest levende som kærlighedsblomster gror godt i.

Så det er den lærdom livet har givet mig, hellere føle for meget end for lidt.

Spær ikke kærligheden inde, men lad os dele ud af den i frihed..

Ja kærlighed til dine dukker er også en slags kærlighed, måske fordi de for dig symboliserer noget levende. Jeg har f.eks. også kærlighed til de redskaber, som jeg bruger i min egen kunst..men de lever alligevel først når jeg arbejder med dem.

Tak for indlæg endnu engang :-)

Pus

Kærlighed er også..... Løvemor
at ønske at være sammen, og savne når man ikke er det!

Skønt indlæg, her sidder jeg så og savner min datter som er til fødselsdag og glæder mig over, at hun helt sikkert har det dejligt sammen med veninderne.

Ja man holder jo ikke op med at nære kærlighed til en person selvom denne ikke er der længere.

Kærlighed rækker langt ud over attrå og sex.

Løvemor