Hvad er normalt?

Hvad er normalt? HamSelv
Hejsa

Jeg spørger - hvad er normalt? Jeg har for nyligt fået en ny kæreste som har været i seng med en del. Det er så hvad det er. For nogle måneder (inden vores forhold) siden var hun i seng med en gut som hun sagde ja til over MSN Messenger, allerede inden de havde mødt hinanden i virkeligheden.

Hun fandt så en mere seriøs kæreste og dét forhold holdte i nogle måneder, indtil han pludselig ikke havde tid til en kæreste, og derfor forlod hende. Samme person ledte dog "mærkeligt nok" videre efter en kæreste og har fundet en ny.

Min kæreste skriver stadig dagligt med personen fra MSN Messenger og han kommer stadig med frække tilbud. Hun vil ikke afbryde kontakten med ham (hun siger at ingen skal kontrollere hende). Hun siger at det ikke var et forhold, men at de "bare havde sex fordi de begge ikke var i forhold".

Jeg spørger så...er det normalt i forhold at omgåes ex'er som til stadighed kommer med frække tilbud? Jeg synes selv at kotumen må være at afbryde kontakten med ex'er?

Endelig...er jeg unormal når det gør ondt i mig at det mest intime i vores forhold er blevet givet væk til flere forskellige som hun hverken var i forhold med eller noget?

jaa Anonym
du ska droppe den tøs, hun er ikke seriøs, hun tænker kun på sig selv

xxxx J Christensen
Kære du , du er normal den pige du har fundet har taget skade, lad værre med at knytte dig til hinde du kan saktens finde en sødere stol på dig selv Held og lykke

Drop hende! signesmail
Nej, det er ikke normalt, det tyder på hun måske i virkeligheden søger tryghed, opmærksomhed og omsorg via sex. Og hun får bekræftet sig selv ved at omgås flirtende fyre, og holde sine muligheder åbne.

Hun er tilsyneladende ikke klar til at indgå i et fast forhold!!

Drop hende og find en pige du kan være bekendt overfor dig selv! Èn med mere selvsikkerhed, og én der tør stå ved sig selv, og stå ved at hun er i et forhold. Det andet får du intet positivt ud af, desværre!

nej nej nej nej... drop hende Unnamed
hun har været i seng med en som hun slet ikke kendte?
og han spørg stadig? det lige før jeg tror hun bedre kan lide ham end dig. Find dig en ordentlig pige.
Held & Lykke det for du brug :P

Normalt? Titan
Hej.

Dybest set er det vel irrelevant, hvad der er normalt?
Det, der er kernen i problemet, er vel, om du kan leve med det.
At have haft mange forskellige seksuelle partnere er meget almindeligt. Det er det ligeledes, hvis det smerter dig at blive underholdt med det i tide og utide - men vi har jo alle en fortid. Det, det drejer sig om i den sammenhæng er, hvordan og hvor meget af den, vi formidler til en nuværende partner.

Det lyder lidt, som om hun har dårligt selvværd og bliver bekræftet gennem seksuelle oplevelser og/eller tilnærmelser. Ved at nævne det for dig, får hun jo så (igen) bekræftet, at hun er noget værd.

Såfremt hun respekterer dig som individ, bør hun bryde kontakten med ham den anden. Det tror jeg bare ikke på hun gør... Den pige er bad news... UD med hende... NU..

Medfølende hilsen Titan...

Følg din intuition... decibell
Ægte kærlighed bygger vel på gensidig respekt for og accept af hinandens ligheder og forskelle, og det lyder det ikke til, at der er meget af hos jer?

Hvad med bare at følge dit hjerte og din intuition? Hvis du allerede nu har så mange kvaler med hendes livssyn, opførelse og fortid (hvorfor har du i det hele taget fået så meget at vide?) at det går dig nok på til at søge andres råd, kender du så ikke allerede svaret, søde ven? ;o(

Gør ikke den samme fejltagelse, som netop mange kvinder gør: nemlig at tro DU er den, der kan lave hende om, og at du kan redde hende. Om hendes moral er almindelig i disse dage, eller den er affødt at traumatiske hændelser i fortiden, kommer her lige som ud på et, for hvis du ikke kan acceptere det nu, kommer du aldrig til det.

Håbet er lysegrønt, og selvfølgelig skal man aldrig sige aldrig, men nogle ting er altså tabt på forhånd ;o(

Good luck!

Hun er flyvsk!! Anonym
Du er ihverttilfælde helt normal vedr. din instilling til
parforhold. Kører hun stadigvæk på MSN, m,m. kan du være sikker på at det kun er tiden, der afgør, hvornår du ryger. Enten vil hun bare afprøve flest muligt og suge den hun har mest muligt så lønge den går. Hun er p.t. en hunter og vil sikkert aldrig ændre sig. Bedste råd. Gør
dig selv en kømpe tjeneste og skrot hende inden, at du får for mange følelser i klemme. Og du gør også hende en tjeneste ved at hun får at vide skal hun jagte konstant,
ja så for hun som fortjent. Ingen betøngningstid og ikke
noget med vi skal lige ha´overstået f.eks. en fødselsdag
el. lign. Her og nu.V. h. Pointe med ca. 50 år på bagen.
Jeg kender dem alle . Groft forefindes de i 7 typer. Din
hører til den dårligste, hvis det gælder parforhold. Yt
med hende. Held og lykke fremover.

drop hende! Maja
Selvfølgelig er det okay hvis hun er knyttet til en ex, men for mig at se lyder det som om hun overhovedet ikke respekterer dig! Hun prøver måske endda at provokere dig! Når hun på den måde overskrider dine grænser er hun ikke værd at samle på!
Til slut vil jeg sige at du nok må affinde dig med at hun (og fremtidige kærester) højst sandsynligt har været i seng med andre. Så længe pigen ikke snakker om det og nævner det hele tiden, så er det altså helt i orden. Det der er vigtigt i et forhold er jer ikke fortiden!