Hvad er skovenes serviceydelser værd?

Hvad er skovenes serviceydelser værd? ftg
Næsten en tredjedel af jordens landareal er dækket af skov, men arealet svinder ind. I tidsskriftet Choices — The Human Development Magazine, der udgives af FN’s Udviklingsprogram, kunne man i 1998 læse at alene i udviklingslandene forsvinder der årligt „4 millioner hektar skov — et område på størrelse med Schweiz“.

Nogle eksperter mener at den vedvarende rydning af skovene er et paradoks. Man fortsætter med at fælde og afbrænde skovene af økonomiske årsager. Men en rapport siger at skovene „er langt mere værd som de står, end når de bliver fældet eller brændt af“. Hvordan det?

Forskerne ph.d. Philip M. Fearnside og ph.d. Flávio J. Luizão, der arbejder ved Brasiliens nationale forskningsinstitut for Amazonas i Manaus, har til udtalt at når regnskovene bevares, udfører de hvad disse forskere kalder „serviceydelser til gavn for hele verden“. ’Serviceydelserne’ indbefatter at de optager og oplagrer kuldioxid (en drivhusgas), modvirker erosion og oversvømmelser, genbruger næringsstoffer, regulerer nedbørsmængden, er hjemsted for truede dyrearter samt vilde planter der måske med tiden vil kunne udvikles til at blive landbrugsafgrøder. Skovene er desuden et fascinerende skue, et sted som kan byde på spændende oplevelser. Alle de miljømæssige tjenester har ifølge forskerne en økonomisk værdi.

Tag for eksempel skovenes evne til at oplagre kulstof. Når en skov fældes og træet brændes, slippes der kuldioxid ud i atmosfæren som bidrager til den globale opvarmning. Man kan derfor beregne den økonomiske værdi af denne oplagring af kulstof — ’en serviceydelse til gavn for hele verden’ — ved at finde ud af hvad det koster samfundet at nedbringe udledningen af kulstof i form af kuldioxid.

Ifølge Marc J. Dourojeanni, en miljørådgiver ved den brasilianske afdeling af Inter-American Development Bank, viser sådanne beregninger at „skovene er mere værd som ’kulstofdepoter’ end som tømmer eller landbrugsjord“. Alligevel bliver flere og flere skove fældet. Hvorfor?

Man kan bruge følgende sammenligning: En gruppe mennesker ejer et kraftværk. Kraftværket leverer elektricitet til de omkringliggende byer, men forbrugerne betaler ikke en øre for det. Efter nogen tid ræsonnerer ejerne som så: ’Der er større økonomisk gevinst ved at lukke værket, fjerne al udstyret og sælge det, end ved at bevare et kraftværk der ikke indtjener noget.’ Det er tilsyneladende sådan nogle myndighedspersoner i skovrige lande tænker. Eftersom verdens forbrugere ikke betaler for de tjenester skovene yder, er der mere økonomisk fornuft i at fælde skovene og sælge træet (så at sige fjerne udstyret og sælge det) for at skaffe sig en hurtig og fed fortjeneste. Det er i hvert fald sådan man ræsonnerer.

Den eneste måde hvorpå man kan vende denne udvikling, er ifølge Dourojeanni at gøre det økonomisk interessant at bevare skovene. Professor dr. José Goldemberg, atomfysiker og forhenværende rektor ved São Paulos universitet, har fremsat den idé at man kunne opkræve en „global kulstofskat“ af dem der bruger fossilt brændstof.

Fortalerne for denne idé mener at skatten skulle afhænge af hvor meget brændsel et land bruger, samt af hvor stor en mængde drivhusgasser landet udleder. For eksempel udleder USA, der repræsenterer omkring fem procent af jordens befolkning, næsten 24 procent af verdens drivhusgasser. Nogle økonomiske strateger forestiller sig så at de penge der kommer ind ved en sådan skat, skal bruges som kompensation til de lande der i stedet for at skaffe sig hurtig profit ved at fælde skovene, lader dem blive stående. På den måde vil forbrugerne så at sige betale deres ’elregning’, og de såkaldte ejere vil få et økonomisk incitament til at bevare deres ’kraftværk’.

Men hvem skulle fastsætte prisen for disse miljøtjenester? Og hvem skulle inddrive skatten og fordele pengene?

„Disse spørgsmål vil bedst kunne drøftes ved en global skovkonference,“ mener Dourojeanni. På en sådan konference kunne man fastsætte hvad skovenes miljøtjenester er værd. Derefter „kunne man oprette en verdensskovorganisation der kunne stå for dette internationale tiltag“.

Men selv om det lyder fornuftigt at bruge en international organisation til at tage sig af et internationalt problem, indrømmer Dourojeanni: „De mange institutioner og kommissioner der er blevet oprettet for at tage sig af spørgsmål vedrørende skovbrug, har ikke været til nogen hjælp.“ Det der virkelig er brug for, tilføjer han, er „nogle drastiske ændringer i den sociale og økonomiske adfærd“. Ja, det kræver mere end en lovændring hvis skovene skal bevares — det kræver en mentalitetsændring.

Vil disse problemer nogen sinde blive løst? Ja, det lover jordens Skaber. Bibelen viser at Gud har oprettet et rige eller en regering, der inden længe vil styre hele jorden og løse alle dens problemer. Dette rige ’vil aldrig blive ødelagt’, siges der i Daniel 2:44. Guds regering vil sørge for at jordens beboere tager sig af økosystemerne på rette måde, efterhånden som de lærer mere om deres Skaber. Læs for eksempel hvad der står i Esajas 54:13. Alle der lever til den tid, vil have den rette værdsættelse af jorden, ikke mindst af skovene.

Vi læner os tilbage slapper af
Mens et nye regering løser problemer.
tak fgt.

Dejligt nyt.

Vi undgår ikke ftg
konsekvenserne af vore handlinger, men Guds rige vil sørge for at problermene bliver løst.

Mit eget stykke regnskov dulkis
Jeg har da mit eget stykke, som jeg købte af Jarl Friis Mikkelsen for en del år siden.

Var der ikke andre af Jer, der også købte ved den lejlighed?

Fint nok! ftg
Det viser at du interesserer dig for miljøet. Regnskovene kan betegnes som jordens lunger. Vi har brug for ilt og jorden er en fantastisk organisme. Den frembringer alt hvad vi har brug for. Hilsen, ftg.