hvad gør man? Utroskab

hvad gør man? Utroskab piav
hej

jeg fandt ud af i fredags at min samlever gennem 5½ år, har haft et lille forhold kørende med en anden i ca 2 måneder.
jeg fandt ud af det ved at tjekke hans telefon, og der var nogle ret hede sms'er fra ham til hende og omvendt. havde haft mistanke til det.
vi købte for 1 år siden en ejendom i jylland, vi boede før den tid i nordsjælland. der har faktisk siden vi kom herover været problemer med penge og vi har været nød til at i perioder tog jeg til sjææland og arbejdede og i det sidste halve år har min samlever været det. hver gang vi har snakket sammen i telefon, er vi kommet op og skændes om penge og at vi aldrig så hinanden.

nå men jeg fandt de sms'er og han nægtede stadig alt, det var bare noget sms pjat. så konfiskerede jeg hans telefon og ringede op til det nummer, hvor den pige fortalte at ja min mand var hendes kæreste. han havde da godt nok fortalt han boede sammen med mig, hans barns mor herover i jylland, men at vi ikke havde noget forhold.
hun fortalte en hel del meget utrolige ting, som jeg tvivler på kan være rigtige.

jeg fik konfronteret ham med det, og nu måtte han jo krybe til korset og indrømme. vi har fået snakket det hele igennem og ingen af os har lyst til at afslutte vores forhold.
vi elsker hinanden utrolig meget, men jeg føler mig langt nede lige pt. jeg ved faktisk ikke om jeg kan leve med det, der er sket!

inden jeg fandt ud af det her i fredags, skal det jo så siges at han havde fået fast arbejde herover, så han kom hjem hver dag. det havde han ca 14 dage inden afsløringen. så han har jo også valgt os herhjemme, men det gør sku så forbandet ondt

kan man leve med sådan en viden?
gør de det igen, hvis de slipper afsted med det?
hvordan kan jeg komme videre?
jeg tjekker alt op nu, hvem han ringer til, tjekker hans lommer, gennemroder hans papirer.
syntes selv jeg er ved at blive lidt småskør.
og det skal så lige siges at den anden kvinde nu ringer til mig, hun har fundet vores nummer på nettet.
og nu er der også begyndt at indgå opringninger, hvor røret bliver smækket på.

mvh
en meget forvirret kvinde

Pas på dig En medsøster
Kære du,

Ingen tvivl om, at utroskab slår et stort hul i kærligheden, ødelægger tilliden totalt, ikke blot til den partner man regnede med og stolede på, men grotesk nok også i forhold til én selv. Tanker om ikke at være god nok, blandet med sorgen og skuffelsen over et svigt, er stærke faktorer, som i nogle tilfælde ikke er mulige at se ud over.. og derfor ender med at ødelægge forholdet for bestandig - til trods for gode intentioner fra begge parters side om at komme videre...
Du har nogle helt håndgribelige facts at forholde dig til, resten må være noget du finder ud af med dig selv.
1. Han har været dig utro, dvs. det kan ske igen.
2. Følelsesmæssigt er han involveret på et eller andet plan med en anden kvinde.
3. Han har løjet overfor dig, indtil det ikke længere var muligt at "slippe udenom" at fortælle sandheden...
Han har med andre ord vist dig en side af sig selv, tonet rent flag på, hvordan han OGSÅ er...
Dermed ikke sagt, at det er hele ham, men du må ikke lade det komme bag på dig hvis det sker igen. Måske har han lært sin lektie - måske ikke. Du er den eneste som kan afgøre om smerten og skuffelsen kan overvindes, velvidende at du lever sammen med en mand som potentielt kan svigte igen - eller du mener, at han tydeligt har vist dig hvem han er, og at du er for god til at ville stå model til det?
Jeg er klar over, at der er mange nuancer og følelser som spiller ind i en sag som denne - men mit bedste råd til dig er, at du går i tænkeboks et stykke tid og inde i dig mærker efter, hvilken drejning dit liv skal tage nu.
Jeg ønsker dig held og lykke og håber at du må træffe den rigtige beslutning.

Varm hilsen fra en medsøster.

Stol ikke på ham mere. anonym.
Du kan ikke stole på ham,det beviser han jo tydeligt over for dig.Lad dog den anden få ham,for jeg tror du er for klog til ham.Hvad vil du med en taber??????????

Elsker du ham Svigermor
At elske er at tilgive. Kan man ikke tilgive, elsker man ikke.

Elsker du din mand kan du derfor også tilgive ham, tro mig har selv prøvet hele turen. Jeg elsker min mand så meget at jeg under ingen omstændigheder vil miste ham, og slet ikke da han valgte mig da jeg opdagede utroskaben.

Jeg har aldrig følt mit selvværd blev mindre af den grund.

chancen. jahn
Har læst dit indlæg nogle gange,og tænker..
Jeg er en mand der har prøvet noget nær det samme,bare hvor det var hende der havde et forhold.Min første tanke var da jeg fandt ud af det,slut på det forhold.Jeg havde taget en beslutning,men,ændrede den.Ingen tvivl,der går lang tid hvor du har svært ved at stole på ham,det tager tid at læge et så stort sår,men det er muligt.Jeg talte med mine børn,hendes mor min egen familie,skulle ligesom prøve at rede nogle tråde ud,nåede til den konklusion at det måtte have en chance.Det er nu en del år siden det sket og vi kom videre,men det kræver diciplin fra begge parter.Han skal bevise du kan stole på ham,uden at være "slesk" og for påtrængende,men du skal,hvis han får chancen,også prøve at tro på ham.Ja det er svært den første lange tid.Men jeg fik lagt det på en hylde i baghovedet og tænker som sådan aldrig på det mere,hvilket jeg tror vores børn er glade for,de elsker jo som regel begge forældre.Men i skal kæmpe for det og tro på det,så vil det kunne lykkedes.Men det er op til dig og vurdere om der er noget at bygge videre på.
Håber det bedste for dig i fremtiden...

Smid stodderen. Mjølner.
På porten....... det kan kun gå for langsomt !.... han er ikke værd at gemme på.

Det er nemmere at tage en hurtig beslutning, og så bare sige til sig selv et man er en erfaring rigere, end leve i berettiget mistro til en partner..... det slider dig op, så ta' hellere konsekvensen nu, og kom videre.

ja, elsker ham helt vildt piav
hej igen

jeg mener ikke på nogen måde at det er min skyld han er gået i seng med en anden. men jeg har alligevel lidt forståelse for det, da vi har haft problemer både økonomisk og med kommunikationen i 1 års tid.
nu er jeg selv blevet brændt før og er derfor en person som i svære tider, lukker mig inde i mig selv og i stedet for at vise jeg er ked af det, bliver jeg vred.

jeg elsker ham af hele mit hjerte og ved også han føler lige som mig! jeg kan ikke forestille mig et liv uden ham.
dog sidder jeg også lige pt. med følelser af svigt, vrede, håbløshed og sorg.
vi har snakket meget om det her og snakker stadig om det, da jeg indimellem har nogle ting der popper op, som jeg mangler svar på.

jeg har givet os en chance til, men har også sagt til ham at jeg intet kan garantere. jeg ved ikke om jeg på sigt kan leve med det her, og det har han forståelse for. vi er blevet enige om at starte op på en anden drejning af vores forhold og nu hvor han er hjemme hver dag og ikke væk i 14 dage af gangen, føler jeg vi har en chance.
jeg syntes bare ikke man kan smide manden i sit liv ud, vi har været igennem mange ting sammen og er sjælevenner. vi har altid været der for hinanden og jeg burde jo også have set alarm klokkerne ringe, da vi gled fra hinanden.

men jeg er trods alle de følelser stadig i tvivl om man kan lære at leve med det?

jeg har også altid sagt at det er nok den ting jeg ikke kan acceptere man gør ved mig, og det bare var slut hvis det skete. men nu står jeg selv i det, og kan ikke afslutte vores forhold.

mvh
piav

tak for dit svar piav
hej fynbo

tak for dit svar. rart at hører det kan lade sig gøre, for han er virkelig min sjæleven og han valgte jo også at komme fast hjem og arbejde inden jeg fandt ud af det. han ville jo ikke lige kunne poppe til sjælland herfra uden jeg ved det.

følelserne troede jeg egentlig ville blive til had og vrede, men jeg har igennem hele forløbet været rolig og snakket pænt. min kærlighed til ham er i hvert fald ikke død, og jeg har bedt ham give mig lidt tid. vi snakker godt sammen uden at snakke uden om alt det her, han er meget forsigtig i hvor langt han tør gå, altså i henseende med kontakt.
jeg troede egentlig jeg ville føle afsky ved at ligge sammen med ham inde i sengen, men det gør jeg ikke. vi putter tæt ind til hinanden om natten, men jeg tror dog der måske vil gå noget tid inden jeg kan være rigtig sammen med ham.

men dit indlæg har givet mig lidt mere at tænke over, for det kan jo så lykkes!

mvh
piav

Jeg giver fynboen helt ret... callie2100
- Det kræver disciplin fra begge parter at få rettet op på en knækket tillid. Det har so far taget mig to år, at få genoprettet det meste af min tillid til min bedre halvdel, som han misbrugte i et forhold til en anden kvinde.
Det er hårdt, men hvis det lykkes så kan det næsten kun blive til et bedre forhold for så har i lært en del mere om hinanden.
- Jeg har ihvertfald været heldig.

Jeg ønsker dig held og lykke med dine beslutninger

God vind.. jahn
Jeg tror det vil lykkedes for dig og din mand..
Du har da ihvertfald kamp ånd,det er den første betingelse for succes.sååå jo det skal nok gå.
God vind i fremtiden

Meld han her Hr. Jensen
!!!

Her da!. Hr. Jensen
http://outpersonals.com/search/g766460-pct?override=1&ip=auto&show_city=1&lang=spanish&picid=1uqV2giMD6wJCCu8azYA1xt.sA.a97_lOknjb1fyD&hr=aHR0cDovL3d3dy50ZW1hZ2F5LmNvbS8=&picid=1i_EcviWej4VsN3s_NHsCcatCHCVt1fWqluUpn1Gm&hr=aHR0cDovL3d3dy50ZW1hZ2F5LmNvbS8=
===

Ja, din generation var bedre til at klare den slags Vivi
ud fra en rolig næstekærlig tankegang end nutidens umodne ego-folk.