Hvad nu

Hvad nu Hustruen
Jeg lever i et ægteskab, hvor min mand til fuld tilfredsstillelse opfylder alle behov på nær et.

Jeg tror vi mentalt er vokset fra hinanden, måske har vi aldrig været på samme niveau, men det er først nu (efter 10 år) at jeg er ved at køre lidt træt i det.

Jeg elsker ham over alt på jorden men jeg trænger til mental udfordring en at disskutere nogle ting som ikke er børn hus eller privatøkonomi med. Nogle emner som ligger på et højere plan! Ikke fordi jeg nødvendigvis er klogere end ham, men hans interesser ligger sikkert bare et andet sted.

Er der nogle som kender det?? Hvad gør I??

Fortæl lidt mere... Buller Nullermand
Kan du sige noget om hvad dine/hans interesser er evt.? Jeg kender lidt til problemet selv, men det *kan* lade sig gøre at mødes.

Hvor skal jeg begynde... Hustruen
Tja... Hans verden er mest hans arbejde.

Forsøger jeg med at stille et spørgsmål fx. omkring arbejsløsheden, når vi bare til hans svar, som er: Tja... den er der jo....

Forsøger jeg så at skubbe lidt på kommer så, jamen hvad vil du have jeg skal mene....

Herefter begynder selv mine lilletæer at stritte og jeg giver mig til at gøre rent eller andet og det er jo begrænset hvor mange gange vinduerne kan pudses på en dag eller aften.

OK - it sucks Buller Nullermand
Ja, det er jo ikke ligefrem sjovt at snakke med sig selv. Omvendt så kan manden jo heller ikke løse arbejdsløshedsproblemerne for dig. Jeg tror at den hemmelige formel lidt enten er at du tager udgangspunkt i noget der interesserer ham eller at du selv begynder at lave det der interesserer dig - fx. hvis du interesserer dig for at male eller brodere eller noget helt 3. Jeg tror at hvis du ikke forcerer det at du vil have manden til at snakke så skal han nok på eet eller andet tidspunkt begynde at spørge til hvad det er _du_ foretager dig. Ingen kan udholde at blive overset gennem længere tid. Men så længe han føler du måske presser lidt for meget på ja så tror jeg ikke du får noget ud af manden.

Endelig kan det jo også være at det er ham der simpelthen er gået helt i stå - er han som andre danske han-drog: Ekstrabladet, fodbold, lotto og ringe personlig hygiejne mv.?

Kan ikke dele samme tanker i alt anonym
Tag et aftenskoleblad, slå op under det du kunne tænke dig. Ex. vinsmagning, kirkens historie, filosofi, yoga, foto, ud og kigge på fugle ved solopgang, H.C. Andersens liv og meget meget mere.
Har han ikke lyst til noget tager du afsted selv, evt. med en veninde, kollega, nabo, søster, bror, mor, far, moster, barns kammerats mor osv.
Meld dig til noget. Har han ikke lyst - fair nok - bare i laver noget sammen, det behøver jo ikke være altid. På denne måde kan du komme "frisk" hjem og fortælle om dine "eventyr". På den måde kommer kommetarene helt af sig selv. En dag kunne du jo så sige, hvad med næste gang, der synes jeg du skal med.....
Jeg er selv gift, vi har brug for at lave noget sammen, men sørme også hver for sig. Han føler sig heller ikke altid oplagt til at "tale". For husk, det er jo når du vil du prøver. Tænk på når du er uoplagt og nogen ville tale "dybere", så ville du måske hellere vente. Evt. aftal en dag med ham hvor i aftaler, at den dag vil i tale. I starten bliver det måske lidt akavet, men det kan man grine af. Næste gang kan man begynde at tale om en film i har set og derudaf starter det.....

Jamen her Assesment
kan du jo diskutere alt. Hvorfor så møde nogen?
Indrøm det nu, det har et eller andet med sex at gøre også.

Vokset fra hinanden... puttefis
De andre der har svaret råder dig til at lave noget for dig selv, men jeg mener ikke at dette er løsningen på problemet. Jeg kender godt til det du beskriver. Jeg var på et tidspunkt sammen med en fyr som heller ikke gad diskuterer ting med mig. Tit vil jeg gerne snakke om det jeg ser i nyhederne eller oplever omkring mig og selvfølgelig vil man gerne snakke med sin partner. Til sidst blev det for meget for mig og jeg sluttede forholdet, for jeg synes det var anstrengende at vi kun kunne snakke om uddannelse, bolig osv.

Nu har jeg fundet mig en kæreste som gerne vil snakke om alle mulige andre ting med mig og det er bare så dejligt. Jeg føler at vi deler meget mere. Selvom vi ikke altid har samme politiske holdning, kan vi stadig få en god diskussion, hvor jeg bagefter føler jeg er blevet klogere eller bare har fået snakket om noget godt.

Jeg vil bare fortælle dig at jeg godt kender til den følelse du har. Nu ved jeg ikke om der er børn indblandet, for det gør det selvfølgelig lidt mere besværligt. Men hvis ikke du synes du får det ud af din mand som du gerne vil, må I snakke om det og se om I kan finde en løsning.

Mvh.

din alder? savanna
ku være interessant:-))

Debat? MrBrains
Hmmmm, er det den omstændighed at du ikke kan diskutere med din mand, eller den at du ikke har nogen at diskutere med? For at bevare husfreden, kunne du jo debattere med her? Jeg ved at det er et stort kompromis, for en del af din frustration ligger vel i at du har måttet indse at den du giftede dig med, ikke længere er den du troede?

Der er mange mekanismer i et forhold. Et af dem er at undgå diskussioner for at det ikke skal udarte til skænderier. Kan det tænkes at DET er hans alibi for at "glide af" på dine oplæg?

Hej igen Hustruen
Vi er i bund og grund lykkelige, gør ting sammen og hver for sig.

Og nej det drejer sig ikke om sex. Sexlivet fejler skam ikke noget.

Ja der er børn hele 3 stk. Og det er jo ikke ligefrem sådan at det er noget vi skal skilles over, blot en lille irriterende ting, som vi sikkert kommer til at tale om. Ville bare høre om andre kender til det og om der var nogle gode ideer

Mht. alder så spørger man jo ikke en .... nej pyt 32.

Og sidst men ikke mindst, så glider han ikke af fordi det kan blive til et skænderi, det er jo ikke diskussioner som jeg gider skal ende i skænderier, jeg mener hvem gider dog skændes med sin ægtefælle om fx. samfundsproblemer? Det er jo ikke noget han kan ændre på, for min skyld.

Det var blot interessant at diskutere vores måske forskellige holdninger.

Tror bare at når han ikke selv har taget stilling til noget, så vil han vel bare gerne mene det han tror jeg gerne vil have han skal mene. Det er jo det nemmeste ikk?