Hvad skal jeg dog stille op med ham?

Hvad skal jeg dog stille op med ham? Sabeena
Har været sammen med en fyr for et års tid siden, men jeg gjorde det forbi inden vi nåede at blive kærester, for jeg skulle på udveksling. Jeg vurderede, at det ville ødelægge mere end gavne, at udsætte et helt nyt forhold for at skulle stå model til et halvt års adskillelse. Jeg holder meget af fyren og kunne også godt blive interesseret i ham igen, da vi virkelig har det rigtig godt sammen.
Da jeg kom hjem i vinter ville jeg gerne mødes med ham face to face og se om det var mere eller om vi bare skulle være venner. Det var meget svært at mødés med ham og jeg regnede med, at han nok havde fundet en anden så. Det viste sig at være rigtigt, så jeg tænkte at vi nok kunne være venner i stedet. Han lider lige for tiden lidt af kærestesorg kan jeg fornemme og de få gange vi har mødtes har han lagt lidt op til flirt og så trukket det i sig igen og så flirtet lidt igen og så fremdeles.
Jeg udelukker stadig ikke at jeg kunne blive interesseret i ham, men jeg vil lige lægge låg på mine følelser. Kan ikke rigtig finde ud af, om han egentlig stadig er interesseret men ikke magter det fordi han jo også har følelser for sin eks eller om han bare ikke ved hvad han laver? Og hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare holde poterne væk, eller skal jeg stille og roligt indprente min interesse ??
Jeg kan ikke helt blive klog på ham og jeg har aldrig haft med en fyr at gøre, som næsten lige er kommet ud af et forhold. Hvad råder i mig til?

Han er nok lidt interesseret Sussssiii
men farvet af, at han lige har været sammen med en anden. Man skal lgie ahve lov at komme sig helt bagefter. Så du kan da godt indikere interesse, men forhold dig ellers neutral, er mit bedste råd. Men held og lykke med ham :0)

Vent riggi
hvis jeg var dig ville jeg holde snuden for mig selv, og vente på at han fik slikket sine sår og der efter slå til. tålmodeighed er en dyd. held og lykke.

Involver dig ikke dulkis
med ham endnu. Han har mere behov for en sutteklud end en kæreste.

Vent til han er kæresteklar.

jep, det var også min tanke Sabeena
...gider ikke være sutteklud :0)

Og jeg kan sagtens være tålmodig Sabeena
Det er heldigvis én af mine stærke sider, så det må være fremgangsmåden her :0)

Tak for jeres svar

du skal vente Sigrid
hvis I har det så godt sammen, så vent til han er kæresteklar - måske kan du blive hans :0) Men vent med at henvende dig til ham til om et godt stykke tid, så han har tiden til at komme lidt ovenpå igen. Måske finder de sammen igen hende og ham, men det går som regel i stykker, så det udgør nok ikke den store trussel :0)

Ja det er jo en mulighed Sabeena
Det er jo meget normalt, at man ender sammen igen. Men det er også meget normalt, at det ikke holder. Jeg er bare tålmodig og ser hvad tiden bringer. Men vil ikke lade ham stå i vejen for andre fyre evt :-D