Hvad skal jeg gøre - hun vil flytte sammen

Hvad skal jeg gøre - hun vil flytte sammen Finofyr
Min kæreste er sød, dejlig, levende og yndig og vil rigtigt gerne flytte sammen med mig. Hun har boet alene hele sit liv. Jeg har boet sammen med to kvinder før hende. Så det har jeg prøvet. Nu vil jeg gerne bo alene og siger det til min kæreste. Hun bor i en by 50 km fra mig, og hun studerer i samme by, hvor jeg bor. Jeg synes, det er synd for hende, at hun skal flakke så langt hver dag mellem hjem og arbejde. Men jeg kan simpelthen ikke holde andres lyde, snakken, TV-kiggeri osv. ud hver eneste dag. Jeg har OGSÅ brug for fred og ro. Min kæreste siger, at hun har brug for at bo med en mand. Og hvis jeg ikke vil, så finder hun en anden. Det sidste er vist mest noget, hun siger i affekt. Hun er meget impulsiv. Lider også af OCD og har ikke rigtigt veninder. Jeg er stort set anspændt hele dagen, når vi er for meget sammen. Jeg vil gerne have, at vi er sammen et par gange i ugen og i løbet af weekenden. Hvad gør jeg. Nogen der har en mening?

Jeg anonym q på 34 år.
syntes du skal se tv, læse og gøre dine ting ifred. Hvorfor kan hun ikke bo alene.... Må være hendes sygdom der spiller ind der. Jeg har kæreste men han skal bare ikke flytte ind. jeg nyder min fred om aftenen når mit barn sover og jeg vil også selv bestemme hvad jeg skal se i tv, spise til aften, om jeg vil sove tidligt eller være på nettet til kl bæ. Er løsningen for jer ikke at hun får et hjem i din by og i ses når det passer??
Tro mig det virker.
Lykke med det.

Hun vil ikke være alene, fordi . . . . Fnofyr
Hun siger, at hun synker ned i et dybt hul, hvergang hun er alene og kun tænker på mig og har lyst til at være sammen med mig. Hun siger, hun ikke er til at bo alene mere. Følgeligt kan hun godt blive sur, hvis jeg så lige skal noget andet end med hende. Jo, jeg ville gerne, at hun fandt en bolig i min by, så vi kunne være sammen, når vi begge havde lyst. Vi har fin humor og mange ting til fælles, også sex. Her siger hun, at min by virker for fremmed for hende til, og at hun ikke har nogen omgangskreds, selv om hun studerer her i hvert fald de næste halvandet år.Jeg bliver bare kvalt af hele tiden at skulle være sammen. Jeg mener, hun bør arbejde med sig selv om at kunne være alene og få et godt liv derudfra. Dog kan jeg ikke tvinge hende. Hvad mener I?

Sig det til hende Anonym
som det er. -Vil hun ikke akseptere det, så er der ikke noget at gøre ved det!

man kan jo ikke få i pose og sæk anonym
og hvorfor skal det være at betragte som en sygdom, at ens kæreste vil bo sammen med en?? synes da nærmest det er sygt, at ville leve for sig selv, og så kun se kæresten når har lyst til det.
Man er vel for egoistisk og kun tænker på hvad man kan få ud af det? hvad med fremtiden, skal I så også bo hver for sig. Skal I aldrig have fælles hjem, og fremtid?

Mener kærligheden kan rumme alt, også at man fx tager en tur med vennerne, selvom bor sammen. Man skal jo ikke sidde lår af hinanden fordi fælles adresse, men det giver en tryghed især for kvinden, er dejligere og så er der mere tid til hinanden. Hvorfor have to husholdninger? giver også flere penge!!

anonym

Undskyld men er Anonym
Du dum, prøv at læs hvad du selv skriver:

Hun giver dig et ultimatum, enten flytter jeg ind til dig ellers finder jeg bare en anden.

Der er ikke meget kærlighed i sådan en udtagelse, så måske hun kun har dig for at få et sted at bo.

Du skal fortælle hende at hvis hun ikke kan affinde sig med at bo alene så må hun finde en anden, for du er ikke parat til at flytte sammen med nogle

Parat??? Anonym
Han har været der og gjort det... nu er han blevet overbevist om at det ikke er lykken for ham at bo sammen med an anden!!! -Det har ikke noget at gøre med at være parat.

Forskelligheder Vi er 50 år begge to
Vi har, skal jeg sige, en meget forskellig baggrund. Hun har boet i kollektiver og rejst verden rundt efter en indisk guru, jeg har været sat i Danmark i to forskellige ægteskaber. Vi er 50 begge to. Der har været meget bøvl med den følelsesmæssige kommunikation i vores forhold. Det er nu ved at komme på plads. Dog har jeg brug for plads til mig selv nu og da. Og jeg kan kun helt mærke mig selv og mine behov, når jeg er alene.

Antennerne ude.... anniehall
...mine antenner stritter strax jeg læser at hun, når hun er alene kun tænker på dig og synker ned i et dybt hul.

Tror også at det er meget vigtigt at hun bliver glad for sin alene tid. Desuden lyder det som om du kender digselv rigtig godt...og det er en stor gevinst for hende.

Med fare for at lyde som en stor og upersonlig generalisering, vil jeg gerne sige, at hvis man ikke har det godt alene, bliver et forhold sjældent tæt og tillidsfuldt ved at flytte sammen. Da den meget tryghedssøgende part tit vil forsøge at skabe rammer og vaner som har til hensigt at skabe tryghed (selvfølgelig)...men som tit kan resultere i en overfokusering på følelserne og en temmelig udmarvende temperaturtagning på forholdet i tide og utide.

Det kan være utroligt anstrengende det meste af tiden kun at måtte eksistere i en symbiose, når man nu en gang har brug for også at være alene.

Der er jo ikke noget at sige til at hun har lyst til at flytte sammen, når i jo, som du også giver udtryk for, har det godt sammen på så mange måder.

Pas godt på digselv og hende.

Mange hilsner herfra.

puha bonde
den er lidt svær men hvor længe er det lige i har været sammen?? det har jeg ikke kunne læse. men jeg har lært at de forhold hvor han har ville have mig til at flytte ind næsten med det samme er det gået helt galt for mig...(vold) det sker nok ikke for dig med sådan som jeg kan læse mig til at hun er så kan jeg lige forstille mig at din frihed sammen med vennerne smutter når hun er flttet ind.. tror du er nød til at snakke evt skrive det brev til hende og folklare hende hvordan du har det og for og i mod at i flytter hende.. hun truer dig allerede nu hvordan bliver det så ikke når hun først er flyttet ind..
håber du kan bruge it svar til noget

Prøvetid på en uge Finofyr
Ja det er hårdt. Vi har kendt hinanden i fire år.
Nu har vi foreløbig aftalt at skrinlægge alle diskussioner en uge og får en slags fred og helle, og så må vi se, hvordan tingene flasker sig i løbet af den uge. Når hun er her hele tiden, har jeg fortsat spændinger, og jeg kan ikke helt slappe af. Men jeg er også mærkelig. Nogle gange har jeg lyst til at græde og løbe langt væk. For jeg vil jo også gerne have hende i nærheden. Det er også vigtigt for mig. Ikke at være for meget alene. Men ind imellem.

Følg Anonym
dit hjerte og gå i den retning din hjerte fortæller dig. Forståes på den måde at du skal gøre det du føler for og hvis du føler for at bo alene, synes jeg at du skal gøre det, og hun må vel acceptere det sådan. Man skal ikke tvinges til noget man ikke føler 100% for eller står 100% inde for. Så følg dit hjerte det vil jeg råde dig til ellers vil du sikkert fortryde det senere at du ikke lyttede til dit hjerte..
Held og lykke :-)

Hilsen sunshine