hvad sker der for mig?

hvad sker der for mig? kan ikke
Hej!

jeg er en ansvarlig pige, der elsker sit studie og plejede at gøre op i det..
men for ca. 2 måneder siden er der sket noget ret så mærkeligt, jeg åbner bøgerne men kan ikke tage mig sammen og læse. sidder foran samme side og kan knap nok koncentere mig om 1 linie. bruger en hel dag på en halv side som er ikke så svær. og kæmper faktisk med mig selv for at læse det...
jeg er derfor blevet mig bagude, alle har lagt mærke til det. jeg var meget aktiv og lavede alt. har aldrig før oplevet det.
jeg synes faget er meget interessant, som sagt elsker jeg det jeg laver. men når jeg så kommer ved bogen kan jeg ikke læse.. ved ikke om det kan skyldes angst af at jeg alligevel ikke kan nå og læse det hele som kræves??

men ikke nok med det, når jeg skriver rapporter sidder jeg på msn, facebook og sol debat.. læser nærmest alle debaterne hverdag selvom de ikke lige er interessanter.. tjekker alle mine venneres nyheder på fb..

noget er helt galt med mig, det ved jeg. jeg er unormal opfører mig meget mærkeligt...
er også ligepludselig begyndt at tænke at jeg er ved at blive gammel og stadig singel.. er dog ikke så gammel er alligevel.. ser alt sort ud og har lige pt negativt syn på alt selv mit udsende, stemme, ja alt!!!!

hvad sker der for mig? hvad skal jeg gøre? skal jeg snakker med lægen?
har mega dårlig samvittighed, for at andre kan ikke komme ind på studiet pga den høje snit og jeg er der men ikke tage mig sammen...

håber virkelige nogen kan hjælpe mig og kommer med seriøse råd
på forhånd 1000 tak
jeg kender ikke længere migselv!

Det er kun dig selv kap21
der kan ændre tingene ... hvis du er bevidst om problemet ja så er det jo bare at ændre adfærd.

Så stop med de dårlige mønstre og ta ansvar for dit eget liv .. så enkelt er det

du har dep. doc
en depression som er ved at udvikle sig--------> psykolog eller medicin, snak med din læge, go vind

forkert dep. doc
det er da noget vås at skrive. Det er tydeligvis depression, og det kan man ikke ændre ved adfærdsregulering.

det kan du sku da ikke kap21
vide ...

har en del erfaring med sagen dep. doc
men tro du hvad du vil

går udfra den var til mig kap21
ok ..

Jeg kan da medgive at peronen er depri ... men depression .. hmm skal jeg ikke gøre mig klog på. ... vil mene det kræver en lægelig vurdering.

Umiddelbart er personen jo ikke fuldstændig passiv .. det virker mere som en livskrise af en art. Det er jo ikke det samme som en depression.

tillæg kap21
hvis det jeg skrev er umuligt at følge så opsøg en læge. Bedre en gang for meget end en gang for lidt.

Tror så måske du har en krise af en slags men det kan din læge finde ud af.

øjenlæge Anonym
ta en tur til øjenlægen, og optikeren, jeg havde samme problem, øjenlægen fandt intet ud over jeg pludsleig så dårligere i forhold til alder, jeg gik til en optiker og havde samsynsproblemer og var både nær og langsynet på samme tid, jeg gik et sæt alm og et sæt læsebriller og hjalp meget, og har slet ikke problemer mere, øjnene vænner sig gradvist til en vis grænse, før man lægger mærke til det, men da jeg fik de nye briller på kunne jeg slet ik forstå jeg ikke havde opdaget det noget før

måske det er en mulighed [;)]

held og lykke

enig Anonym
tror nok også mere på noget midlertidigt frem for desideret depression, måske præstationsangst, eksamensangst eller andet, som ligger i underbevidstheden

kan lægen ik hjælpe, kan et par besøg ved en psykolog eller en coach give dig gode værktøjer til at komme videre [;)]

man behøver dep. doc
bestemt ikke være passiv for at lide af depression, slet ikke. Der er mange stadier, og dette hun beskriver er blot en mildere, men stadig behandlingskrævende depression. Netop med denne sygdom er det vigtigt at blive behandlet i opløbet, da det eller i værste tilfælde kan udvikle sig til det du omtaler; Total passivitet. Så rådet er bestemt at søge hjælp hos lægen som kan give råd om videre behandling.

du er da gået dep. doc
helt bag af dansen[:O][:O][:O]
Jeg skal da ikke søge råd herinde mere med det niveau. HALLOOO øjenlæge[:D]
Du har vist fået for meget gløgg. Ved du hvad depression er??? lyder ik' sådan

da ikke Anonym
[;)]nødvendigvis, koncentrationsbesvær og andet kan da også tyde på at man kan have behov for briller, man mister hurtigt lysten til at yde en indsats hvis det bliver problematisk

men nej synes ikke det lyder som en desideret depression,mere at det også kunne pege henimod en form for herognu situiation, præstationsangst eller andet fra underbevidstheden, en desideret depression er noget andet, mm den er meget mild.

og nu er vi jo bare alm dødelige borgere herinde, så kræver man bedre må man da søge proffessionel hjælp [;)] i øvrigt drikker jeg ik alkohol, og jeg delte bare min erfaring, men du er åbenbart mere vis end jeg er [:/] hvad med at holde tonen pæn istedet for at pisse på andres sukkermadder, eller helt holde mund og nøjes med give dit bidrag[:O]

Med mindre den er mild? dep. doc
Jamen det er jo netop det hun beskriver?? Men du ved åbenbart ikke hvad depression er, derfor vil jeg blot påpege at det er lidt modigt at afvise at det er det der er tilfældet. Det er jo lissom vigtigt emne ik? Men læs lidt om emnet. Men stadig vil jeg ha' lov til at trække lidt på smilebåndet over det med øjenlægen. Altså forfaen mand/kvinde[:O][:D] Men et grin fik jeg da med migtak for det.

Ej hvor er du pres at høre på Jonathan-
De andre holder en pæn tone, men du VIL bare være nedladende og arrogant. Det er altså dig den er helt gal med. Og ærgeligt at du ikke selv kan se det

to ting kap21
for det første så giver trådstarteren jo udtryk for at hun bliver ved at forsøge ... med en depression ville hun sandsynligvis bare give op. Desuden kan hun godt fokusere på andre (mere ligegyldige ting) ... en med depression ville sandsynligvis ikke kunne dette heller.

For det andet så er det ikke sikkert at en depression udvikler sig til det værre ... der er bare forskellige grader og det skal en læge teste.

Men ellers er jeg da enig i at hun skal søge lægehjælp

hvor er du langt ude Anonym
Jeg har faktisk en del forstand på depression, og har ikke skrevet det slet ikke var det, man akn aldrig sige om det er eller ikke jeg, jeg tror bare mere det er noget krise af en slags, hvis man snakker i den retning.

for at være sikekr skal amn da til lægen, men det behøves vel ikke for du har jo gennem hendes indlæg allerede nu kunne se en fuld diagnose, og som sagt så lad være med at kaste skyts på mig, og hold dig til at give debatør starteren, din egen mening, og lad så mig være i fred i stedet for det andet her, jeg har ret til min mening og du din, men det er ikke vigtigt hvem der har ret, kun at vedkommende finder det der hjælper [:O]

tusind tak Anonym
tak [;)]

depression Anonym
det kan det være ja men kan ligesågodt være en mindre livskrise eller andet, det bedste er at søge læge, i første omgang synes jeg, at medicin er en dårlig løsning, medicin hjælper intet, jeg har selv været fejldiagnosticeret og fik alvorlige konsekvenser af at jeg bare blev sat på lykkepiller. der er også forskel om man er deprimeret, hvilket ja kan hjælpes med nogle samtaler osv, eller om det er en desideret depression som er en kemisk process i hjernen[;)]