Hvem er min næste?

Hvem er min næste? fiera
In lakech ala kin
Det er så vidt jeg ved mayansk, og betyder noget i retning af: ”Vi er alle forbundet”.

Lige i denne her tid bliver livet revet i stykker for ufattelig mange. Enten af naturkatastrofer, krige eller voldshandlinger som den i Norge.

Hvem er min næste, min æt, min stamme?
Er jeg kun forbundet med dem der ligner mig og bor nær ved?
Drabene i Norge og de stærke reaktioner der følger efter, giver os et lille indblik i hvordan det er at leve og overleve i mange andre lande lige nu.

Når folk og fæ prøver at redde sig fra kugler, flodbølger eller tørke. Hvem vil jeg så række hånden ud imod for at hjælpe?
Hvem er så tæt på mig at jeg vil gøre det, og hvem er så fremmed for mig at jeg kan lukke øjnene?
Hvor går min grænse?

Måske kan vi finde vejledning hos Albert Einstein: ”Illusionen om at vi er adskilt fra resten er en slags fængsel”. Og ”verden er et farligt sted at opholde sig. Ikke så meget på grund af dem der handler ondt, men på grund af dem der står og ser på, uden at gøre noget”.

Kan vi udvide vores cirkel af medfølelse til at omfatte alle levende væsner, og naturen i al sin skønhed?

fiera