Hvor blev livet af?

Hvor blev livet af? Modløs
Når man ikke formår at komme ud af sin ensomhed, når ikke man kan tage imod hjælp fra andre, så er det ikke let.

Jeg ville godt hjælpes, men er så bange for at tage imod en hånd.

Jeg føler ikke mere glæde ved noget.
Jeg har kun mig selv.

Men mørke tanker overskygger alt i min hverdag.
Vil ikke være til besvær for nogen.

Er ked af at mit liv blev sådan.

Kære ven tomtitomtitom
Kære ven


Mit advis

Jeg har selve været ned.

Tag to små balloner, placer dem under armen, når du går ud i byen.

Alle vil smile, og synes ud seer mærkeligt ud.

Men dette er du ikke, du er ligesom alle andre, og gennemgår et vanskeligt del af livet.

Men livet er vanskeligt, livet er hård, men det er en ting du ikke er.
Tosset.

Tag nu to balloner i morgen, og prøv, livet vil aldrig være de samme, og du vil smile igen.

Vh
Tom

Hvad.... steagle
...gør du for at ændre på det?
Jeg er selv pt i lidt af en blindgyde; men prøver med små skridt at vende tilbage til verden og livet i erkendelse af, at noget (meget måske) skal ændres for ikke at havne i nye blindgyder.
Og den med ballonerne er rigtig god; selv har jeg pt en lille mascot med mig - så det ikke er så kedeligt, der ude i verden.

har opgivet Modløs
at gøre mere.. har virkelig forsøgt.. søgt læge, prøvet at tage mig sammen til at komme lidt ud blandt andre, men er altid flygtet hjem til mig selv igen.

jeg ved jeg ikke kommer videre, er bange for fremtiden... og mistet troen på et liv.

:-) :-) :-) :-)!!!!!!! taenksomq
Jeg ville lige give dig nogle smil. :-) :-) :-D

Men seriøst, så trænger du til at gøre noget for dit inderste selv.

Jeg har selv været helt nede i kulkælderen, men så begyndte jeg at foretage mig små fjollede ting, som måske ikke havde så meget nytteværdi, bortset fra at muntre mig selv lidt op.

Den ovenstående idé med ballonerne kunne godt være et eksempel fra min egen "terapi".
En anden ting var, at jeg begyndte at leve mere ud fra hjertet uden dog at blive fuldstændig umulig over for omgivelserne.

Måske er der noget helt trejde, der kan hjælpe dig, men det vigtigste er at finde ud af, hvad der får dit liv til at knage. Måske vil frivilligt hjælpearbejde gøre dig godt, eller også trænger du selv til at lære at strække hånden ud imod dem, der elsker dig, og som sikkert vil være glade for at hjælpe. Nogle gange kan man faktisk glæde sine medmennesker ved at lade dem få lov til at hjælpe. ;-)

Vågn op til en spændende dag i morgen: GØR den spændende!!!!!

:-) ;-) :-) ;-) :-) ;-) :-D!!!!

en hund Menneskets bedste ven
Syntes du sku få dig en hund... En god ven som kan være der for dig, og en som du kan starte på en frisk med... Man får sig en masse grin og en masse udfordringer... Samtidig blir man tvunget til at komme ud, oftes blandt andre mennesker med hunde, og det er en god start på nye venskaber... Hunde skaber kontakt... tænk over det... tror det ville være godt for dig...

Kære Ven erf
Nu må du ikke tage det ilde op det som jeg nu skriver til dig, for måden du har det på kan jeg godt se at det er vanskelig at komme videre.
MEN, nu kan jeg forstå at du har din førlighed, og det må da være den største lyspunkt, jeg selv sidder i rullestol, og det gør jeg fordi jeg har været ude for noget inden for forsvaret, det er 1½ år siden nu, men jeg kan begynde at gå lidt, og så bliver man glad, håber snat at kunne gå langt, men nu har min hustru lige fået en blodprop, og så er man sat tilbage igen, men vi kæmper bravt vores kamp for videre det vil og skal vi, op med humøret lille ven, og husk at solen skinner også bag skyen, og når den driver væk skinner den også på dig.

Smil til verden, og den smiler igen Bimmer ILP
Der er mange det samme problem, så
du er overhovedet ikke alene. Selv
folk der har en omgangskreds kan
føle sig ensomme. Det gælder nemlig
om, at føle sig i harmoni med
omgivelserne.

Hvis du ikke elsker dig selv, så
kan du ikke elske andre. Derfor
skal du hver morgen kikke dig i
spejlet, og sige højt:

hej dejlige (dit navn), og smil
til dig selv. og gøre det 10
gange om dagen.

Find nogle interesser, der passer til
dig. Og meld dig ind i en forening.

Ingen mennesker kommer gennem livet
uden modgang.

Held og lykke med fremtiden.

Forstår dig Modløs
Nej, jeg tager det ikke ilde op.. Jeg er ked af at høre den situation du og din kære er havnet i, jeg ønsker det bedste for jer.

Mange mennesker siger "øjj, så er mine problemer da ingenting", når de hører om nogle der har en masse at slås med ud over det normale.

Men uanset hvor stort eller et lille problem må syntes at være, kan det virke stort og overskyggende for netop den person, der er ramt.

Ja,jeg har min førlighed, men jeg har også en masse grimme ar på sjælen, som ikke vil læges.

Da jeg skrev mit første indlæg, lod jeg med vilje være med at skrive alt det jeg havde været udsat for, netop fordi jeg ikke ville lyde selvklynkende, for jeg har set hvordan folk tit er blevet sablet ned herinde, og kaldt for svage og at de bare skulle tage sig sammen.

Ikke netop det, en person har brug for at høre, når det ser uoverskueligt ud.

Pga. misbrug gennem mange år fra min fars side mod mig, har jeg meget svært ved at stole på andre mennesker, er bange for kærtegn, og har opgivet psyk. beh. da det gjorde for ondt og faktisk gjorde det meget værre.

En voldelig ægtemand gjorde det heller ikke bedre, kampen for at klare sig selv bagefter, hvor systemet, der burde have haft hjulpet, ikke hjalp.

Nej, det er IKKE for at få medynk, jeg skriver dette... bare lidt mere baggrundsviden til mit første indlæg.

Jeg er nået dertil, hvor jeg ikke magter at kæmpe mere, trods en masse gode råd, som jeg ved jeg ikke kan fuldføre/har mulighed for at fuldføre osv.

Det er svært at forklare andre hvordan ens indre er i kaos.. forståeligt nok...

Men som skrevet... håber virkelig det bedste for dig og din kone fremover..

Du skal erf
Bare vide at det heller ikke for at jeg vil ønske medynk, for det kan jeg ikke bruge til noget, men een som vil sige til os, min hustru og mig, at I skal videre, og det gør vi så.
det du har brug for er et andet menneske, som virkelig vil være din ÆGTE ven som du til alle tider kan stole på, og så samtidig give dig troen på dig selv, i mit forløb har jeg slev været nede at vende bunden, og var klar til at forlade det hele, men så kom der altså en sygeplejeske som fik til ogave at passe mig indtil jeg blev udskrevet, vi fik en meget tæt kontakt, og hun fik mig til at se livet som en gave, noget jeg aldrig havde tænkt på før, men jeg er lykkelig og glad i dag over at have lært hende at kende. Damen er rejst med læger uden grænser i dag, men det sker jeg stadig får en hilsen fra hende.
Det der er gået galt for dig i din tilværelse er meget værre, for hjæper ingen kirugiske indgreb, et ar på sjælen er ikke noget som man lige gør noget ved med et fingerknips

vuf vuf ham
rigtig god ide

kender det alt for godt miniMe
kender det alt for godt. sidder i samme situation. er kommet ud af et skrækkeligt forhold, og skal til at opbygge mig selv fra bunden, men finder ikke energien eller styrken til det nogen steder. finder mig selv i min lejlighed alene aften efter aften. jeg tror man skal bryde den onde cirkel, og komme ud og få nogle gode oplevelser. hvad så end det måtte være. for mit vedkommende er det blevet til en del engangsknald, men det fylder alligevel ikke min tomhed ud. søg hjælp hos venner og familie. det er dem der samler dig op når du er nede