Hvor gamle må forældre være?

Hvor gamle må forældre være? kimsejr
Hvornår er man for gammel til at få flere børn ovenpå første kuld? Det kan være biologisk muligt for en kvinde at få børn i en alder af 40-50, mens der ikke er samme biologiske begrænsninger for mænd.
Men når barnet er 15-20 år, så kan forældrene f.eks. være 55-65 år gamle og en af forældrene kan måske være afgået ved døden. Er det OK - eller uansvarligt? Eller kan det måske være en særlig fordel for barnet, at det får meget erfarne forældre. Til gengæld får barnet voksne søskende.

Ex:

USA´s vicepræsidentkandiat John Edwards og frue er i begyndelsen af 50érne og har mindre børn, som de fik, mens de var midt i 40'erne...


venligst


Kim Sejr

svært pets
Jeg synes det er umuligt at sætte alder på, hvornår man er FOR gammel. Så længe det er biologisk muligt er det vel ok. Mine forældre fik mig indenfor den "normale" alder, og alligevel døde min mor da jeg var helt lille. Og mennesker som bliver forældre i 40 års alderen kan måske leve til de er 80-90 år, det er der jo ingen som ved på forhånd.
Voksne søskende kan også være sundt for et barn. Selvfølgelig bliver de ikke søskende på samme måde som når de vokser op sammen, men der vil alligevel være et specielt bånd mellem søskende.

i orden gaaads
jeg var selv 39 da jeg fik den sidste, på det tidspunkt var de to andre 17 og 13 år. Vi har nydt den sidste mere end de to andre, vi har mere erfaring, og fået en vis ro i vores liv, der er ikke så meget vi skal mere. Og så længe det kan lade sig gøre ad naturlig vej synes jeg det er i orden.

Jeg har Attila
fået børn i en sen alder (40+44)

Det var nu ikke 2. kuld, men det første.

Min personlige erfaring, er at det er hårdt, ja endda meget hårdt at få børn, om det skyldes alderen kan jeg ikke sige, da jeg ikke har prøvet at få nogen i en tidlig alder.

Jeg tror det både er en fordel og en ulempe med "ældre" forældre, du skitserer selv nogle af dem.

Personligt ville jeg gerne have haft børn tidligere, men det kunne ikke lade sig gøre - jeg er derfor utroligt lykkelig for at det endelig lykkedes, og elsker de unger over alt på jorden.

Dør jeg når mine børn er 15 ?? - det kan man jo ikke vide, og derfor ikke indrette sit liv efter. Unge forældre dør også, trafik ulykker, sygdom mm.

Jeg håber da at jeg lever længe nok til ungerne er flyvefærdige, hvis ikke har de da heldigvis en noget yngre mor.

Jeg syntes dog der er en grænse for hvor gammel man bør være når man får børn, hvor grænsen ligger ved jeg ikke.
Personligt har jeg besluttet at min grænse er nået, så selv om konen gerne vil have nr. 3, har jeg sagt fra, og det har hun accepteret.

Svær grænse Efternøleren
Jeg tror det er meget afhængigt af forældrenes personlighed.

Jeg selv er født af forældre der dengang var 36 og 39 og har en storesøster der er syv år ældre. Selvom jeg havde de næstældste forældre i klassen var der aldrig nogen der opfattede dem som ældre - tværtimod var "Dorthes Mor" meget vellidt fordi hun var god til at dukke op på sidste skoledag og lignende med flødeboller eller hold-kæft bolcher. Mine forældre har altid være unge af sind og meget aktive, så vi har ikke siddet stille pga deres højere alder under min opvækst. Det eneste jeg var ked af som barn var, at de ikke gad at spille spil med mig - men det tror jeg ikke har en disse at gøre med deres aldre, det var simpelthen fordi de ikke er typerne der spiller spil og aldrig har gjort det (her skiller jeg mig noget ud fra familien - også fra min søster!).

Nå, men jeg har været heldig at have dejlige, kærlige forældre hele min barndom og en stor del af mit voksne liv, og håber at de kan leve mange år endnu og være friske både i krop og sind længe endnu.

Min grænse går ikke ved en bestemt alder, men jeg må godt nok indrømme, at når folk sætter børn i verden når de er fyldt 60 år, så står jeg u hvert fald af. Det er ikke værdigt for nogle parter i mine øjne!

Dorthe

Det er ganske vist! baremigann
Kan syntes det er ret utiltænkt af ham gud, at man som pige/kvinde kan få børn fra omk. 9 års alderen til knap de 50, da kroppen enten er uudviklet eller ved af være afviklet, smiler.

Mennesket er færdigudviklet omk. de 25 år, så her havde det nok været mere passende, at børneproduktionen kunne starte op. Hvor man som ca. 40 årig nok har den bedste forudsætning, da man her er mere sat, mere moden, livserfaringerne er større og man har løbet hornene af sig. Men ingen regler uden undtagelser!

Og det er ganske vist, at man får børn af egoistiske grunde. Har aldrig hørt om nogen, som får barn for barnet skyld, smiler.

Ingen ved vi hvor længe vi lever, så får du barn/børn omk. de 50 år og du lever til du er 100, så den vel ok....eller? Man har i det tilfælde skabt sit eget plejepersonale, ler.

Min mor døde i en alder af 58 år, så jeg er glad for at hun fik mig tidligt!

Sen barnet... Anonym
Jeg er så det barn....
Jeg har "intet" med mine meget ældre søskene... (Idag) jeg føler mig som nok et enebarn... er altid bare blevet mobbet af mine søskene... Jeg var forkælet.... det vil jeg ik sige, jeg hørte bare efter hvad de sagde, gjorde det uden at brokke mig... og det kan da godt være, at der var noget belønning ved det... (det var der) med at få lov til andre ting.... Men jeg måtte da selv betale... "Det gjorde de ik...."
Men vi har så heller ik samme mor... men ældre forældre, er lige så gode som som yngre forældre...
Men jeg har selv valgt at få børn tidligt.... (21+24) Så der er jo meget forskelligt fra hinanden...

Hvor meget lovtekst skal vi lave... lodrodawa
Hej Kim Sejr.

Hvis nu der blev lavet en lov om at man ikke må være mere end 45 når man får det sidste barn efter "første kuld"......

Vil du så have at alle kvinder over 45 skulle tvangssteriliseres...???

Hvad er det egentlig for en verden du godt kunne tænke dig...??

Hvor frie bliver vi egentlig i vore egne valg hvis sådanne love bliver gennemført...??

Håber du besvarer de 3 spørgsmål jeg her har stillet til dig.!

De hjerteligste hilsner, Eyas.

lidt synd for barnet med ældre forældre, men en fordel med ældre søskende. christina16
Jeg synes det er synd for barne at have "ældre" forældre.
Der kan også gå flere ting glalt ved fødselen hvis forældrene er opppe i alderen. Hvis det ikke er det første barn og barnet vil få ældre søskende gør det måske ik så meget, fordi så kan barnet spørge sin storebror eller storesøster til råds, men de skal kun være et par år eller 3 aldre end barnet.

Har 10 år yngre søster Nina
Jeg mener at det er op til dig at vælge hvad du mener er rigtigst. men jeg vil da fortælle min oplevelse med det.

Jeg har to søstre på henholdsvis 9 år og 17 år, jeg er selv 19. Jeg var ti da vi fik hende og det var selvfølgelig meget spændende. Hun er da alletiders og hun kan bruge den viden min 17 søster og jeg har fået, i stedet for at hun skal spørge vores forældre.

Men der er også tidspunkter hvor det er træls med sådan en "størrelse" f.eks. ferier... vi er efterhånden for store til legepladser, men dem elsker hun jo. Vi plejer at dele dagene op så vi alle kan blive "aktiveret" hvor aftnerne (hendes sengetid) er de "stores" alene.
Eller når nu vi selv tager på ture i ferierne og har kæresten eller en veninde på besøg, så vil hun også, men hun er jo ikke gammel nok til selv at tage på ferie.

Mine forældre var henholdsvis 42 og 39 da hun meldte sin ankomst. Når hun bliver konfirmeret så er den ældste af dem omkrig 56, når hun skal giftes er det ikke sikkert at de er i live mere, på trods af at hun måske bliver gift tideligt...

Men det ku jo være gået galt. Hun ku have endt med at være handicappet eller lign. Havde min forældre så kunnet klare hende deres alder taget i betragtning?

Jeg vil ikke give dig sorger og glæder på forskud omkring en efternøler. Du skal selv vælge eller vælge fra

Jeg elsker mine søstre over alt på jorden og vil den dag i dag ikke ønske at den yngste ikke var her. Hun skaber mange sjove oplevelser med sin naivitet og sine ligefremme spørgsmål.

ikke egnet til lovgivning kimsejr
Jeg tror ikke spørgsmålet er egnet til lovgivning...


Kim

Egoistisk.... anonym
Hej.

Ærlig talt, så synes jeg det er egoistisk, hvis et forældrepar over 45+ ønsker at få børn igen. Jeg kender et par stykker, der har børn i 8-12 års alderen, hvor forældrene eller den ene af forældrene ikke har overskud og energi til at være sammen med deres børn eller give dem den opmærksomhed, som børn skal have.

Desuden er der også det perspektiv i det, at jo ældre kvinden er, når hun føder børn, jo større risiko er der for, at barnet ikke er fuldstændigt rask eller fødes for tidligt, som jo også giver visse komplikationer.

Jeg ved godt, at vores samfund i dag er anderledes bygget op end for 50 år siden, når kvinderne også tager længerevarende uddannelser og kommer ud på arbejdsmarkedet på lige fod med mændene (mere eller mindre...men det er en anden sag) og det vanskeliggør selvfølgelig visse ting i forbindelse med familielivet.
Jeg er fx selv ung studerende og har da bestemt heller ikke planer om at føde børn lige foreløbig, men der må altså være en grænse for, hvor gammel man kan tillade sig at være, når man vælger at få børn. Ikke for sin egen skyld, men for barnets, og efter min mening er det barnets ve og vel, der skal sættes i første række.

Overskrift JustMe
Jeg er i parforhold, med stor aldersforskel. Jeg er i tyverne, han 20 år ældre. Jeg kunne godt tænke mig et barn til (har ikke fælles børn)...men han betakker sig. Så det bliver ikke til noget. Men kender mange der får børn i denne "alderskombination"...det er faktisk meget typisk.
Ærligt har jeg overvejet at få et barn alligevel...men det er en helt anden diskussion. Han kan vælge at blive...eller skride. En gammel far...hvis han ellers ER far...er vel bedre end ingen far. Og mange vælger at få børn uden fædre...som så absolut er bedre end at have en røv som far...sådan en la-la far.
Gamle mennekser dør...ja. Det gør vi jo alle sammen før eller siden. Når man skal adoptere, må man max være 40 år ældre end barnet, man må max have et vist antal kilo for meget, og derudover skal man være sund og rask. Undertegnede har en kronisk sygdom...som 7-9-13 mine børn endnu ikke har været påvirket af...men jeg må ikke adoptere. Så måske er det slet ikke et spørgsmål om alder...men sundhed og helbred. Rygere...ups...de dør også "tidligere"...de bør nok heller ikke få børn. Overvægtige har også deres problemer...og så er der alle dem med allergi, irritabel tyktarm og hovedpine...bør de virkelig få børn ??

Man skal vel få børn hvis man har lyst til det, og føler man har overskuddet til det. Men jeg "holder med" mange debatører og naturen...når kvinden ikke kan naturligt mere...så er det slut for hendes vedkommende. Det er fandme ulækkert de kvinder der bliver kunstigt befrugtet som 60-årig...
Tror dog at langt de fleste kvinder, der har problemer med at få børn, selv ved hvor grænsen går.

Forvirrende indlæg...ja, shit happens :o)

spørgsmål sol
Og hvad er så livskvalitet? Skal vi vælge at lade være med at føde børn, hvis der er risiko for de bliver handicappede på den ene eller anden måde?? Så længe der stadig er helt normale mennesker med alle fingre og tæer som begår selvmord, kan man ikke tale om at handicappede har ringere livskvalitet.

Vel ingen graense?? Miss C
Jeg synes ogsaa, at det er fint at faa boern i en sen alder (hvad det saa end er), bare man ved, at man vil kunne vaere der for barnet uanset hvad.
Hvis ikke foraeldrene kan leve op til barnets krav pga. alderdom, saa synes jeg, at det er forkert at faa boern.
For dine boern, er du den store helt, det er dig de ser op til, og det er dig, de skal laere af. Saa hvis du er for gammel til at loebe rundt i skoven og lege, eller skal have en lur hver 3. time, saa er du der ligesom ikke for "de smaa" laengere.
Jeg har arbejdet i en vuggestue/boernehave i 3 aar, og har derfor set mange foraeldre i mange forskellige aldersgrupper, og jeg kan ikke sige hvilken en der er bedst.
Saa laenge man bare er der for sine boern, saa er der vel ingen graenser!!

Var det så ikke bedre at..... lodrodawa
Hej Kim

Var det så ikke bedre at formulere dit spørgsmål anderledes.
Du vil jo være kommende politiker skriver du i din profil.
Skulle spørgsmålet så ikke lyde: Hvad er jeres etik og holdning ang. gamle forældre.
Eller: Burde der lovgives ang. hvor gamle forældre må være.
Eller lade det spørgsmålet komme op på en anden måde?
Disse ting er vel ikke noget du vil bruge politisk?
Som kommende politker finder jeg det yderst kritisabelt at du kan stille et sprøgsmål om hvor gamle forældre MÅ være...
Hvis der var en bred enighed i debatten her om at en alder på 45 år var det....ville du så bruge det i politisk sammenhæng?

Ud fra dit indlæg lyder det til at du selv har en holdning om at gamle forældre skulle forbydes?!?
Hvis det er tilfældet så kan du også sagtens svare på de spørgsmål jeg stillede dig før.!!!!

Men måske det bare er en provokation for at folk skal gå ind og se din profil så de kan huske dig hvis du stiller op...?!??!
Det er simeplthen den mest usle måde at få dit navn kendt på.
Har du ingen selvstændige meninger.????

Begge dele synes jeg er skræmmende og hvis bare en af dem er tilfældet håber jeg virkelig ikke du bliver valgt.

Hilsen, Eyas.

Har gamle forældre... MIG
jeg er et af de børn med gamle forældre, jeg er selv 16 og min forældre er 51 og 58... Jeg har altid selv været flov ved at sige hvor gamle mine forældre var, jeg har altid bare sagt at jeg ikke kunne huske det hvis nogen spurgte. Jeg ved egentlig ikke hvorfor for det er jo ikke noget at være flov over, de er jo mindst lige så gode forældre som alle mulige andre, jeg er sikker på at jeg lige præcis har fået verdens dejligeste forældre...
Jeg har også voksene søskende, som jeg ikke ser særlig tit, men det skyldes nu nok mere at vi er halvsøskende, samme far, og ikke at de er så meget ældre end mig..
Det er da selvfølgelig underlig at jeg har en søster som faktisk er gammel nok til at være min mor, men det bekymre mig nu ikke så meget..
jeg er bare glad for alle mine dejlige søskende, vi er fem i alt, og kun en af dem er min "hel" bror..
Jeg synes langt fra at det er ansvars løst at få børn i en sen alder, selvom jeg nu nok selv vil vælge, hvis muligheden viser sig, at få børn i 20'erne..
Jeg ville nu nok mene at det er sent at få børn som 50-60 årig, men hvis det er det folk har lyst til, så synes jeg at det er helt i orden...

Underligt spørgsmål af en der vil være politker... lodrodawa
Hej

Underligt spørgsmål af en der vil være politker...
Lyder som om han vil lovgive på området....hvis så alderen blev 45 år...skulle alle kvinder da så tvangsteriliseres når de blev 45...???

Synes det er iorden at sige at kunstig befrugtning kunne have en aldersgrænse....men da absolut ikke hvis det fåes på naturlig måde.

En kvinde bliver jo automatisk for gammel når hun ikke længere producere æg.....det er allerede ordnet fra naturens side.

Og argumentet: Men når barnet er 15-20 år, så kan forældrene f.eks. være 55-65 år gamle og en af forældrene kan måske være afgået ved døden. Er det OK - eller uansvarligt?

Hvad med alle dem der dør i trafikken eller på anden måde...eller skilsmissebørn hvor børnene bliver sendt på institution....???

Hmmmm....Helt ærligt Kim Sejr....Hvad er det egentlig du vil bruge folks mening til i denne sammenhæng.????

Jeg har læst flere af dine debat indlæg.....og synes simpelthen du er underlig og ikke særlig meddelsom om hvad du selv synes om noget som helst....foruden det jeg får ud af at læse mellem linierne.
Sådan som du fremstår nu synes jeg simpelthen ikke du egner dig til at blive politiker.

Hilsen, Eyas.

Kan forældre være for gamle ? Jacob-ham-selv
Der er da helt klart nogle ulemper ved at få børn når man er over 50 år, f.eks. at den ene af forældrene kan nå at kradse af inden barnet er særligt gammelt, eller at barnet ikke kan få glæde af nogle bedste forældre, eller at barnets børn måske ikke får så meget glæde af sine bedsteforældre. Men jeg tror nu aligevel ikke at alderen på ens forældre betyder så meget for børn. At de vil syntes at det var syndt af de blev født.

Må man selv afgøre! L-C
Jeg er en ung pige fra Odense som efter at have tænkt over debatten i et lille døgn, blir nød til at komme med min holdning.

DET MÅ VÆRE OP TIL FORÆLDRENE AT AFGØRE!! Jeg mener ikk, at nogle i denne verden kan afgøre for et par, hvornår de ønsker at få børn. Måske er tilværelsen først blevet stabilt, karieren er ved at være slut og så er der tid til at få børn. Det vigtigste for mig at se er, at der er plads til børnene. Kærlighed og omsørgs mæssigt.

Lige så vel, som vi ikke kan sætte en alder for, hvor gammel man max må være når man får børn, kan vi heller ikk bestemme hvem der skal have børn efter økonomi eller inteligents. Det her er et område, hvor kun det enkelte forældrepar kan træffe beslutningen.

Der er fordele og ulemper både ved at få børn tidligt og sent. Man kan heller ikk lave en lov om, at du skal være så og så gammel for at få børn overhovedet. Ung mor kan være lige så god som en gammel og omvendt.

Den største fordel at jeg se ved "gamle" forældre er, at de har en store livserfaring, og har højst sansynligt prøvedet de fleste ting af, og derved har mere tid til barnet og lader måske det komme endnu mere i første række. Jeg tror på at alle forældre lader deres børn komme i første række, men det kan være en fordel, hvis far har udlevet drømmen om at have sit egentfirma. F.eks. kan jeg godt se, at det så er smart at vente lidt med børnene, til der er ro og styr på firmaet inden man sætter noget i verden som kræver så meget, som børn nu engang gør.

DROP ANLDERSGRÆNSER, LIGE SÅ GODT AT VÆRE "GAMLE" FORÆLDRE SOM UNGE. MAN KAN HVERKEN SÆTTE ØVRE ELLER NEDRE GRÆNSER.

40 år højst Anonym
Jeh har en mor på 43 år nu, hun fik en datter for 2 år siden dvs. 41 år. Mange sagde du er for gammel, du vil ikke kunne klare det. Og de fik ret. Hun er for gammel, man har altså ikke de samme kræfter til det som for 14 år siden da hun fik mig, og jeg var endda tvilling, så det var 2. Når min lille søster er 13 år gammel dvs. teenager, så er min mor 56, er det ikke ret gammelt??
En fra min klasse har en mor der er så gammel, hun blev engang mobbet med det. Jeg ved godt at man ikke skal høre efter hvad andre synes og siger, men det er for gammelt. Det er da meget "sjovre" med unge forældre sidst i 20erne som gider noget, tør noget. Hvem ville gå hen og spørge til råds ved en 56 årig om kærester, om hvad der sker når man bliver teenager? Jeg ville ikke. Den alder er de gået ud af for længst, det er sådan nogle sidst i 20erne kun lige stoppet med. Altså det er okay med "gamle" forældre, men de kan også blive for gamle. Så jeg sys at 40-45 år og så ikke flere børn.

Min mor er 53... Anonym
Jeg er selv 16 og hare en mor og far i begyndelsen/midten af 50'erne... min lillesøs (15) og jeg er 2. kuld. Vi har en storrebror midt i 30'erne.
For vores vedkommend har det både være godt og "dårligt" at have "ældre" forældrer.
Når de nu er de her små 40 år ældrer end os, er det jo også de år længere siden de selv var unge (hmm dårligt formuleret, ved det). Derfor er det jo en ulempe i forbindelse med vores "teenage problemer", at der er gået så lang tid siden det var dem selv, der var i den alder.
På andre punkter har det dog været en fordel. De har prøvet det "hele" før, om man så må sige, og det gør dem jo erfarende, og de har "prøvet" deres opdragelses metoder af på en før. Så de ved hvad de evt. skal gøre om osv. Så i den sammenhæng er det da rart.
Hvis jeg skulle vælge, tror jeg dog helst jeg ville have en mor og far, som var i sluthingen af 20'erne eller starten af 30'erne da de fik os. Helst ikke over 33-34... Mest pga, den (efter min mening) desværre alt for store aldersforskel.

VH... Mig!

Set må vel være op til folk selv ... Anonym
... at bestemme hvornår eller vhro sent de ønsker børn.

Der er desværre nogle som ikke altid selv kan afgøre hvornår det skal være, og derfor trækker tiden ud for dem.

Det man nok skal tænke på er ... jo ældre man bliver, jo større er chancen for at man skal bort igen !!

Delte meninger Petrine *S*
Ja tror at det er bedst at få børnene tidligt i sit liv..dels fordi "ældre forældre" har en tendes til at være for puldrede og ængstelige.

Har man teenagerbørn og man selv er fyldt 50..så har man heller ikke de kræfter der mange skal til fysisk set i al fald.

Jeg blev mor som 21 årig- farmor som 45 årig...og den der har mest glæde af det er mit barnebarn, han er 8 år, og siger meget ofte at det er dejligt at have så ung en farmor..jeg er mere "vild" siger han, end hans kammeraters bedsteforældre.
Min søn siger, at det har været dejligt med en ung mor, ikke mindst i dag, hvor vi også kan gå ud og høre musik sammen, gå på cafe´mm.

Det var lidt om mig, og mit forældreliv.

Mine forældre er for gamle... :-( 15årig blond pige...
Hej..:!
Jeg vil bare li' sige at mine forældre er henholdsvis 53år og 64år... og jeg er selv blevet 15 her i år... jeg synes de er for gamle i forhold til at jeg kun er 15... man ka jo ikk sådan lave noget''aktivt'' med dem.... det er meget træls!

Ik for gamle devil_tiger
Hej. Jeg synes man ikke bør få børn når man er over 40 år. Jeg har en onkel som vil være 72 når hans yngste datter skal konfirmeres!!!! Det er sygt! (det skal så siges der er 21 år mellem mand og kone) Min ene moster var over 40 da hun fik sit sidste barn, han er kun snart 6 og hun fylder snart 50! Jeg synes ikke det er fair for børnene at have så gamle forældre! Når forældrene er så gamle er det ikke sikkert at børnene nogensinde vil se deres bedsteforældre jo. Og det vil være meget synd! jeg synes helt klart at man skal få sig en uddannelse først + bolig o.s.v FØR man beslutter sig for børn....uddannelsen kan ta nogle år, men så må man jo selv bestemme og man så vil ha børn eller man vil ha uddannelsen færdig først. Jeg har det på den måde at jeg selv vil ha fast bolig, kæreste og job inden jeg blir mor.

mine forældre... ...
jeg synes ikke at det er fedt at få børn så sent..

tag bare mine forældre, de er i 50'erne og jeg er 15! dte er ikke fedt.. jeg vil da gerne have at mine børn får en morfar og mormor.. men dte mindsker da chancen temmelig meget når de er så gamle..!

så please.. lad være med at få børn så sent.. dte er måske fedt for jer, men næppe for jeres unger

Ikke noget med alderen at gøre! Kapha
Kære 15-årige

Det er da ærgerligt, at dine forældre ikke er friske på at være sammen med dig om ting, som du synes er fede, men tro mig - det har altså ikke noget med alder at gøre. Der er selvfølgelig større sandsyndlighed for sygdom når man kommer i reperationsalderen omkring de tres, men jeg må sige, at al min erfaring har lært mig, at alderen er det mindste af forældrenes væremåde. Det handler først og fremmest om livsindstilling! Dårlige, uduelige, lade forældre findes i alle aldersklasser! Desværre.

Underlig debat - egentlig Kapha
Jeg synes egentlig, at hele debattens fokus er sært. Langt hellere vil jeg foretrække en debat om, hvad egnede forældre er for nogen. Det er, selv i relativt kort, historisk perspektiv også en lidt sjov indstilling, at alderen er så enormt afgørende. Før i tiden i vores del af verden, var børn noget man bare fik, eller ikke fik. Ikke noget man planlagde. På den måde kom mange uønskede børn til verden, en af dem var mig som er før den fri abort, og siden er mange sorteret fra inden de blev født, selvom de måske kunne være blevet ønskebørn, når først de var der.
Så længe man kan få børn, synes jeg egentlig ikke man kan tale om, at man kan være for gammel, men man kan selvfølgelig være gammel og ikke give sine børn mange år med sig. Men, hvis netværket er godt, den anden forældre yngre - hvad er så lige problemet? Hele den tendens vi har med, at alt skal være så planlagt og forudset kan være meget dræbende. Hvem siger i øvrigt, at man overhovedet får de børn man godt vil have, når man endelig giver los? Det kan vi ikke rigtig kontrollere. Så planlæg bare, ønsk gerne og hav´gode intentioner, men tro bare ikke, at alt nødvendigvis bliver bedre eller lettere af den grund. "Life is what happens to you, while you ar busy making other plans", som John Lennon mindede om.

Altid egoistisk! Kapha
Det er altid egoistisk at få børn, med mindre man simpelthen ikke har noget valg. Både børn af unge og ældre forældre kan være meget uheldige! Jeg synes jeg ser masser af forældre i 20-40 års alderen som ved Gud ikke er særligt egnede eller indstillede på at give deres børn en masse god opmærksomhed, fordi de enten ikke har overskud, eller prioriterer deres arbejdsliv højere.

usagligt at flere komplikat. ved "sene fødsler" vintergæk
Hej
Har selv ældre forældre, og mener med de oplevelser jeg har haft versus mine jævnaldrene med deres yngre forældre, at det kommer helt an på forældrenes personligehed og engagement i børnene.

Mine forældre var vilde med at få os, og har altid sat os højt.. Priorieteret mange ting så det var godt for os unger. Leget meget med os. Valgt rejser der var sjove for os osv. Min eneste bekymring har været om de nu døde tidligt. Det gjorde den ene, men ikke den anden.

..... Mht. flere komplikationer ved fødslen, så er det direkte usagligt. Der er ikke belæg for det.
I DK opstår de fleste komplikationer i fødslen pga. for sen og for dårlig hjælp fra læger /jordmødre. Meget forskelligt fra alle andre europæiske lande, hvor man hjælper kvinden meget mere under fødslen GENERELT.

Vi er måske lige gamle ?? Petrine
Jeg vil gerne lige tilføje helt for mig selv og for egen regning..at jeg bestemt ikke vil sætte børn i verden nu, selvom jeg godt kan, det ville være synd for barnet, men sandelig også for mig selv..syntes jeg.

Men der er heller ikke nogen på vej..jeg glæder mig over at ku´være bedstemor med slag i :-)))

For gammel til børn????? hmllj
Jeg ved ikke om man kan blive for gammel til at få børn. Jeg er selv 41 år og har to børn. En dreng på 11 år og en pige på 2 år.
Indtil videre siger begge mine børn. at jeg er den bedste mor man kan få, heldigvis. *SS*
Jeg tror. at det har noget med. at gøre om man følger med, husker sin egen tid som barn, ja i det hele taget deltager aktivt i sit eget men så sandeligt også i sine børns liv/tankegang. Man kan sagtens være for gammel allerede som 25 årig, men samtidig kan man også være ung nok som 45 årig. Jeg tror det har noget at gøre med ens sind og levevis.
Af og til er jeg også "for gammel", men som regel så må især min søn give mig ret i, at jeg har ret i det jeg siger og i det jeg gør.
Det eneste jeg på nuværende tidspunkt kan se er et problem, er at jeg ikke kan forstå, at det skulle være nødvendigt med den sidste nye teknik, såsom de sidste nye spillemaskiner, den sidste nye mobiltelefon, ja i det hele taget den sidste nye teknik. Det forstår jeg ikke, men jeg prøver.
Dette var så et lille indlæg fra en gammel mor.

FRIT STILLET! FRIT STILLET!
FRIT!
DET SKAL VÆRE FRIT STILLET! KAN MAN GIVE ET BARN EN ORDENTLIG TILVÆRELSE! OG ER FY/PH SUND ER DER IKKE NOGET I VEJEN FOR AT FÅ ET BARN OM MAN ER OVER 50 ELLER EJ!DER ER
MANGE UNGE SOM FÅR BARN NÅR DE ER NARKOMANER ALKOHOLIKER
OFTEST UDEN BESTILLING! OFTEST FÅR EN LUDER ET BARN HUN IKKE VED HVEM ER FADER! ER DET BETRYKKENDE!

Gamleforældre Anonym
Nu står jeg der, hvor mine forældre er skildt, og min far har så fundet sammen med en anden kvinde. De har fået deres første barn sammen, og barnet er nu 4 år. Min far fylder snart 50, og det syns jeg er syndt for min lillesøster. Jeg føler selv at min far er lidt gammel, og jeg er selv 18 år. Hvordan tror i så min lillesøster får det senere hen?
Jeg syns sq det er lidt syndt for min søs at hun sidder med så "gamle" forældre. Det skal måske også lige siges at jeg har 2 brødre og den ældste er 25 og det er samme far.

Handler om kærlighed folmer88
Jeg er ikke sikker på, at mit indlæg er relevant i forhold til det spørgsmål, der bliver stillet. Jeg er selv 16 år, og mine forældre fik mig da de var sidst i 30'erne, de er nu begge 54, og jeg har to storebrødre, hvor den yngste er ni år ældre end mig. Godtnok er det ikke så tung en alder, som de mennesker der får børn som 40-50-årige. Jeg har kun mærket negativitet omkring det, da jeg gik i folkeskolen, 4-5.klasse, hvor de fleste forældre var i 30'erne da mine var i midten af 40'erne. Men jeg har garanteret fået mere kærlighed end de fleste, og at mine forældre har mere livserfaring er helt sikkert et plus. Unge forældre er typisk ikke helt klar på at få børn (skal ikke generalisere), og ofte ender det med skilsmisse. Jeg er tilfreds, men folk skal klart gøre hvad de føler er rigtigt. Og hvad de mener er bedst for deres børn.

jeg har selv forældre der er ældre... annR
jeg har selv forældre der er ældre... min mor fik míg da hun var 42 og min far 56. i dag er jeg fjorten. og mine forældre 57 og 70. da jeg så debatten blev jeg nød til at skrive hvordan det har påvirket mig. jeg har to ældre brødre som min mor fik som 18 og 21-årig så alders-mæsigt kunne mine brødre jo være gamle nok til at være mine forældre. men i realiateten har det ikke haft den store betydning for mig at mine forældre er "ældre" min mor havde altid ønsket sig en pige. så jeg har ikke været utilfreds på noget tidspunkt, jeg er da blevet elsket og har en nomal familie... ligesom alle andre. for mig spiller mine forældres alder ingen rolle overhovet! jeg hader bare folk som siger det er forket og syndt for barnet og uansvarligt af forældrene, når de aldrig har prøvet det selv eller spurgt et barn om deres mening om at forældrene er ældre. men bare kommer med en masse udtalelser de ikke ved noget om! mine forældre er ældre og jeg er lykkelig! måske enda mere end børn med forældre i 30èrne

for gammel til at være forældre freja
jeg synes folk er for gammel hvis de for et barn når de er over 40 år.
jeg gik i klasse ned en dreng hvor hans forældre var 58 år han måtte ingen ting det var virkelig syndt for ham
derfor synes jeg ikke folk skal have børn hvis de er over 40 år
og måske når barnet er 20 kan det være han hans forældre være døde fordi de fik barnet så sent så heller ikke få noget.

dsfdfg dffdvb
taber

Hvor gamle må de være...? flinky
Jeg sys at forældre selv skal bestemme og de er for gamle... men de skal oz tænke på om de eks. kommer til at opleve deres konfirmation...
hilsen katrine

Gamle forældre...? lahrmer
Jeg kan ikke se nogen grund til, at forældre på 45+ ikke skal ha lov til selv at bestemme, om de vil ha' et barn mere!
I den alder ved de hvad de går ind til...og så må man jo sige, at det er noget der har foregået i flere generationer...altså det med ældre forældre!
Jeg har en mormor, hvis yngste lillebror er næsten 30 år yngre end hende selv!!! Deres mor må helt klart ha' været noget oppe i alderen, da hun fik den sidste...hun fik i alt 8 børn...
Børnene har kunne klare det før i tiden, og desuden skal de også lære at motivere sig selv!
Selvfølgelig er der fordele og ulemper for barnet....men er der ikke det ved alt...og man kan jo også se det fra en anden vinkel, for forældrene kan jo også være meget unge, og det er der jo også både fordele og ulemper ved...ikke sandt???

jamen... lahrmer
...der er da også forældre, der dør i alderen 20-40...og det er endda måske mere groteskt at få at vide, at ens far er blevet slået ihjel eller dræbt i en ulykke, end hvis faderen døde en naturlig død!!!

Hvor gamle forældre...?! Pernille Udsen
Personligt så er jeg 16, snart 17.. Har to mindre søskende, en på 11 og en på 9.. Så stor forskel på os.. min mor er gravid med sit 4. barn, og hun er nu snart 39.. Jeg synes selvom hun ik er helt vildt gammel, at hun ikke ska ha det her barn, men intet kan jeg gøre.. For det første er der for langt i mellem hende den nye og os der allerede er her.. For det andet ved jeg hvor meget tid sådan et barn ska ha, og at der så ikke er tid til os andre.. At vi må nøjes for babyen ska jo ha det bedste af det bedste.. Derfor synes jeg at hvis man ellerede har f.eks. 3 børn, og man er ved at være de 40, ska man squ ikke ha flere...!!!!

foældre skal ikke være bedsteforældre vel? anonym
det er synd for barnet når det kommer i skole og dens forældre er sidst i 50ér eller omkring de 60 år for så vil man nok spøre om det er dine bedste forældre du har med

Naturen en drillepind oldbaker
Jeg er snart 65 og min yngste datter er 13. Her i huset er tanten faktisk jævnaldrende een af sine niecer.

Det giver naturligvis problemer at farén er så gammel, pensioneret og ikke går på arbejde. Det er f.eks. svært at forklare veninderne hvad det vil sige at ens far er pensioneret, i en klasse hvor alle de andre fædre har et arbejde.

Men een ting er meget positivt. I min alder kan man rigtigt nydehendes ungdom og vitalitet. Og også klarere se det potentiale hun har som menneske.

Det var rigtigt godt vi fik hende, min elskede datter, selv om hun kom dumpende lidt sent.

Mange kærlige hilsener


the old baker

Et godt råd tak!! Anonym
Jeg har selv gamle forældre, og kan ikke rigtig finde ud af om det er godt eller skidt. Min mor er 67 og min far er 84. Jeg er selv 21. Jeg har tre søskende på henholdsvis 45 - 47 og 49. I realiteten kunne de jo være mine forældre.
Det gode ved det er at je altid har fået den kærlighed jeg skulle ha. Min far er skyld i at jeg den dag i dag, spiller på alle slags instrumenter, og elsker musik. Min mor er skyld i at jeg altid tænker mig en ekstra gang om, før jeg kaster mig ud i større økonomiske beslutninger.
Det jeg har savnet er nogle bedsteforældre man kunne støtte sig lidt til. Jeg har kun set min mormor, men hun døde da jeg var 8. Men til gengæld har jeg jo mine søskende jeg altid har kunne gå til hvis der har være noget. Derudover har jeg de bedste venner i min nevøer og niecer, så det er jo dejligt.
Det der går mig på, er at jeg måske er lidt flov når jeg skal præsentere mine forældre for min kæreste eller kammerater. Min nuværende kæreste igennem 7 måneder, har endnu ikke mødt mine forældre.... Ved egentlig ikke hvorfor jeg ikke tør, for de er normale og velorganiseret mennesker. Er der nogen der har et godt råd til hvad jeg skal gøre?

har små børn mor på 40
under 5 år og bestemt planer om at få flere :o)

både børnene og jeg nyder godt af at jeg ikke er en ung, måske uprøvet og ikke så vidende mor. det gavner os alle og giver en hverdag med ro og god plads og tålmodighed til børn.

det ved jeg nogle unge også kan give, men ens egoisme daler med alderen og man får som regel mere ro, og det er godt for en børnefamilie. så alder i sig selv siger ikke så meget. det handler om ressourcer og den kærlighed og tålmodighed og indsigt du kan give dine børn :o)

Tak for dit perspektiv Spunk
Hej AnnR
Selvom dit indlæg er gammelt, fik jeg lyst til at svare på det. Jeg er nemlig gravid som 34-årig med en mand på 56. Jeg ved, at der vil være mange fordomme at kæmpe imod, og jeg har da også bekymret mig om, hvordan det vil gå barnet. Men dit indlæg gjorde mig mere optimistisk. Tak for det!
Kh
Spunk

Sen efternøler med gamle forældre og søskende. Sen præsteunge.
Jeg er sen efternøler født lige efter krigen med 16-13-11 år ældre søskende og blev født, da min mor var 41 og min (svagelige) far var 45½.

Den ll år ældre nu afdøde søster var svært handicappet (hjerneopereret to gange og med epilepsi og højresidig lammelse) og taleforstyrret, og tilmed meget "afstumpet" og nedgørende, og var for det meste indlagt på det ene eller det andet hospital, men hjemme i skoleferierne, og som barn blev hun undervist hjemme. Hertil at der var en helt anden kultur i hjemmet end i nærmiliøet, da min far var flyttet derhen hvor han kunne få arbejde som præst, og han havde indflydelsesrige ultra-klassiske kirkemusikfolk med magistergrader på "dyre adresser" langt væk i sit netværk, og min familie boede også langt borte og spredt. med heraf følgende sproglig (og ikke mindst musikmæssig) forvirring (klassisk hjemme og i familieskabet (bortset fra en "rytmisk" fætter) og rytmisk i nærmiliøet (bortset fra de stedlige kirker), men klarede alligevel at få en konservatorieuddannelse og min dobbelte musikbaggrund kom mig siden til gavn. Hertil, at jeg voksede op i en lillebitte kommune uden børneinstitioner eller blot en småbørns-pasningsordning, men der blev (alt for sent)fundet nødtørftige private lappeløsninger, og den kontaktforstyrrelse som jeg regner med dette medførte blev vel fortolket som en introvert sygdom, noget man vist gerne ville holde skjult. Også mit musikgehør skulle afprøves detailieret, da jeg kunne høre toner, som forældrene ikke kunne høre, og de ville vide hvorfor, evt. gå videre med det.

Stemningen kunne til tider være meget trykket. Også min far blev alvorligt syg. men klarede med nød og næppe at fortsætte som præst. Min mor var hjemmegårnde præstefrue på mere end fuldtid.

Man ville prøve at få rettet op på mine manglende talefærdigheder via en talelærer som det hed dengang.(meget fjern familie), der så nærmest fik mig "tvangsindlagt", først til screening for epilepsi, hvilket der ikke var tegn på, men jeg blev sendt videre til langvarig psykiatrisk indlæggelse med en vist ret "alvorlig", men for mig ukendt/skjult diagnose, dette på et ubelejligt tidspunkt lige før skolestart, som der også gik lidt knas i, hvor jeg skulle på en slags special-skolehjem før jeg kunne sendes i den stedlige centralskole. Jeg har så haft en voksen bror og to teenage-søstre mens jeg var lille. Min bror læste på Kbh.s universitet fra da jeg vel var 4 år gammel og den raske søster kæmpede sig igennem gymnasiet. og min bror og min far snakkede om indviklede emner på et for mig uforståeligt "P1-sprog", og jeg måtte ikke forstyrre.

Jeg har således ikke været barn sammen med mine søskende, som der siges at have været lidt "fnidder" imellem, indtil jeg kom til, hvor focus blev flyttet.

Nu lever jeg som handicappet og pensioneret efter næsten 30 år nærmest uden en sygedag. (Nuværende sygdomm er diabetes medførende amputation.)

Hilsen fra den lillebitte lillebror-

Ikke enig. (ikke "underlig debat") Sen præsteunge.
Nu vil jeg ikke skrive mere om mig selv,

Der er flere ting:

1. Forældre, især moderen risikerer meget let rent biologisk at få et autiostisk eller på anden måde sygt barn, hvis hun er fyldt 40 ifølge videnskaben.(læst på nettet)

2. Er der stor aldersforskel mellem søskende, men med samme både far og mor vil der altid være en skranke imellem overbørnene og underbarnet, som altid vil have laveste rang. Relationerne er asymmetriske. Har den lille blot en anden forælder kan efternøleren mere være sig selv.

3. De ældre søskende er i gang med deres egen karriere og har deres egne netværker, og den lille har måske vanskelig adgang til et eget børne-netværk (især hvis man bor i et udkantområde), og forældrene må vide at de store søskendes måske i forvejen adskilte netværker ikke er en del af efternølerens personlige netværk.

4. Forældre og de vosne søskende har måske slet ikke overskud til at lege med efternøleren eller lære efternøleren ret meget. Alle "fejl" og særheder samt selvopfundne ord huskes af de ældre søskende men ikke af efternøleren selv. Gamle forældre kan fristes til at lade efternøleren lege med sig selv uden vejledning for selv at få ro.

5. Når det bliver efternølerens tur til at starte egen karriere kan det være samtidig med at en forælder eller begge forældre må trappe ned på grund af alder, eller bukker under for sygdom måske dør netop på det kritiske tidspunkt.

Efter-nøl forpligter. Sen præsteunge
Forudsætningerne for at en sen efternøler får en rimelig opvækst må være, at der er god mulighed for kontakt med jævnaldrende børn helt fra den tidlige småbarnsalder og adgang til at kunne være sammen med dem, noget der ikke bare kan vente, så han/hun ikke starter som ”isolationsfange”. (børnehave, legepladser mv. og ikke f.eks. på en trafikeret vej) og at de gamle forældre på godt og ondt må tåle visse ”kulturforskelle”, også mellem børn. Samtidig må nogen (måske en professionel) fortælle barnet om dets særstatus som efternøler. Problemet er vel også, at gamleforældrene frygter at miste kontrollen over efternøleren, som måske får lov at gøre nogle ting selv, men bliver fulgt nøje.

Alt sammen noget jeg selv har erfaring med, især fraværet af regelmæssig kontakt med jævnaldrende børn indtil 5- års alderen, hvor jeg herefter havde kontaktbesvær, der bekymrede forældrene. Først i den alder vidste jeg, at jeg overhovedet havde biologiske søskende.