Hvor meget ofrer jeres veninder for jer?

Hvor meget ofrer jeres veninder for jer? Den undrende
Bare et spørgsmål som jeg sidder med, og har siddet med i flere dage..

Jeg føler at jeg er total svigtet af pigerne i mit omkreds.
Jeg synes at jeg har lyttet meget til dem.
Givet dem opmærksomhed.
Bare været der for dem.
Værdsat dem osv.

Men føler ingenting til gengæld.

Når jeg har et eller andet i hjertet, er det som om jeg bliver overhørt.

Jeg føler bare at de er ligeglade med mig..

Jeg tænker bare; "hvorfor ikke spille med den samme mønt tilbage igen?"

så kan de fandme lære det..

Ok.. jeg ville bare vide om jeg er den eneste med disse følelser..[:|]

ved ikke sussieq
om du er den eneste med de følelser , men så må du jo råbe op til dem [;)]

Jeg har en veninde der taler ustandseligt og beder om praktiske ting hele tiden ... men når hun endelig slappe af siger hun at hun føler vi alle overser hende [:O] vi hører jo på hende hele tiden ...

prøv at grunde lidt over hvorfor det kan være sådan og hvis der ikke er nogen grund, ja så må du jo råbe op - de ser dig måske som et overskudsmenneske , der ikke har brug for at dele dit liv ( dine evt problemer med dem ) det er ikke til at vide før du spørger dem

held og lykke med det . og vend nu endelig tilbage med hvad du gør [;)][f]

Kender det godt ....
Og da de svigtede mig i forbindelse med et dødsfald, efter jeg altid havde været der for dem, når de havde brug for det, cuttede jeg forbindelsen til dem og tænkte, at de f... ikke var værd at spilde et eneste sekund mere på.

Det var en drastisk beslutning, men jeg kunne ikke andet på daværende tidspunkt, for den følelse af svigt ved, at de ikke var der, hvor jeg havde brug for dem, kunne jeg ikke håndtere samtidig med sorgen over, at have mistet den mand, jeg boede sammen med.

Dette betyder ikke, at jeg ikke savner dem, for det gør jeg.

Mht. til dig synes jeg, at du skal sige det til dem, at de skuffer dig og gør dig ondt, når de ikke er der for dig, når du har brug for det. Hvis du uadtil virker som om, at du ikke har brug for det, ved de måske ikke, hvor meget du har brug for, at de også lytter til dig.
Og give igen med samme mønt, gør ikke dig gladere, for det er dig som sidder tilbage med disse følelser af, at skulle holde dig tilbage, og det er ikke engang sikkert, at de andre opdager det. Så er det bedre at få det sagt, så de også har en chance for at sige, hvad der gør, at de ikke lytter til dig, når du har brug for det. Og så kan de måske blive mere opmærksom på også at lytte.

Mine veninder ...........
skal ikke ofre sig for mig og jeg forventer ikke at de skal løse mine problemer eller lægge øre til alt for meget egocentrisk snak [;)]

"Alle tænker kun på sig selv - jeg er den eneste, der tænker på mig".....Forstod du den?

Jeg blev svigtet- synes jeg Anonym
Efter mange års venskab. flytter veninden sammen med en fyr for 3-4-5- gang,
Så hørte jeg intet fra hende-- intet.
Nu efter 1½ år vil hun pludselig være ven igen[:/]
Stort dillemma, for hun er rar. Tør jeg prøve igen????
Venskab forpligter ikke, men skal dog plejes.
Hvad synes i jeg skal???[f][l]
vi er oppe i alderen !!!!

kender følelsen... Frk.21år
og har det mange gange på nøjagtig samme måde....
føler jeg er der for dem og kommer med den hjælpende hånd der mange gange kan være svær at bede om - også uden at kvæle dem....
men når man selv står i en træls situation - ja så er der mange af dem som bare siger - jaaaa du må jo selv sige til hvis du vil have opmærksomhed.... ja endda var der flere som jeg har kendt siden barndommen eller i mange år som glemte min fødselsdag, og først kom i tanke om den efter nogle små hints og påmindelser....
eller hvis man har haft en utrolig træls oplevelse - ja så er er endda nogle som forsøger at overgå den med nogle allerede fortalte oplevelser eller nogle som de sætter sammen til nærmest en lille serie... jo jo - jeg kender det skam godt...
og nogle af dem har jeg netop valgt at give tilbage af samme mønt... - hvor der er to - tre stykker som jeg simpelthen ikke kan undvære.....
problemet er bare at dem man giver tilbage af samme mønt ikke altid forstår et vink med en vognstang..... så tror det er bedre at enten skrive, ringe eller aftale et møde hvor man tager det op... personligt vælger jeg at starte med at skrive... og så spørger jeg hvad de foretrækker - et møde eller en samtale via telefonen... på den måde får de valget hvordan de vil konfronteres....

jaaa det er måske endda for sødt - men jeg føler det er den bedste måde for mig...
held og lykke med venskaberne

Lidt kontakt er fint flaks
Du kan jo bare nøjes med den kontakt som du har lyst til. Du behøver ikke give hende den samme status som før. På den måde at forstå at hvis hun havde din fulde fortrolighed dengang. Behøver hun det ikke i dag. Det er dig der helt og holdent bestemmer hvor langt du vil strække dig.
Jeg har en som jeg snakker med, men efter forskellige ting så er vi ikke de nære veninde vi var. Og det er da helt klart mig der har sat en grænse. Jeg har ikke fortalt det til hende. Og hun har ikke spurgt til hvorfor vi ikke er så nære i dag som vi har været.
Så det passer åbentbart fint for hende også på den måde.

Man behøver jo ikke absolut fortælle uopfordret hvorfor man ikke vil være så nær som man var engang. Hvis den anden spørger kan man jo sige det. Men hvorfor skabe drama uden grund?