Hvordan et æg bliver til

Hvordan et æg bliver til ftg
Har du nogen sinde tænkt over hvordan et æg bliver til? Denne betagende proces er temmelig kompliceret og foregår efter et ganske bestemt system.

Et æg udvikles i æggestokken og æggelederen. Høns har kun én æggestok, i venstre side. Visse vilde fugle har dog to æggestokke og to æggeledere. Æggestokken hos en høne ligner med sine mange æg på forskellige udviklingstrin, næsten en vindrueklase. Det største antal æggeblommer man indtil nu har fundet i én høne er 3065, og det største antal æg en enkelt høne har lagt i hele sit liv siges at være 1515 i løbet af otte år.

Det tager en høne cirka fireogtyve timer at fremstille et æg. Mindre end en time efter at en høne har lagt et æg, har endnu en æggeblomme nået sin fulde størrelse og består nu af seks lag. For vilde fugles vedkommende er dannelsen af det sjette lag betinget af en hanfugls medvirken. Hvis der ikke findes en han, kan hunnen ikke lægge æg. Men høns, der hører til husfuglene, kan lægge det ene æg efter det andet uden nogen sinde at have set en hane.

Er der en særlig grund til dette? Ja, det er der. Formålet med at vilde fugle lægger æg er udelukkende at viderebringe arten, og derfor er en hanfugls medvirken nødvendig. Men de tamme høns lægger desuden æg til brug for mennesket, og til dette formål er det ikke nødvendigt med en han.

Når først æggeblommen er helt færdigdannet, når den er moden, løsnes den fra æggestokken og glider ned i æggelederen, som består af flere afdelinger. I den første, kaldet infundibulum, bliver ægget befrugtet hvis hønen parrer sig. Æggets ophold i denne del af æggelederen er kun af få minutters varighed. Herfra passerer ægget videre til næste afdeling, magnum. Mens det bevæger sig gennem denne sektion, tilsættes æggehviden lag for lag, fire i alt, en proces der varer cirka fire timer. Men så er ægget også nået frem til tredje afdeling, isthmus, hvor der dannes to hinder, en indre og en ydre hinde, for at holde på æggehviden.

Disse sidste to hinder færdigdannes på omkring en time og ti minutter. Derefter har ægget nået livmoderen eller skalkirtelen, hvor det ligger i henved nitten timer. Da de to hinder lige var dannet, passede de nøjagtigt til ægget, men inden længe udvider de sig, hvorfor de første fem timer i livmoderen går med at udfylde hinderne med vand og mineraler, en proces hvorved ægget „næres“. I de næste fjorten timer dannes det ene lag æggeskal efter det andet, som så til sidst dækkes af overhuden eller „skindet“. Det er det der giver ægget den karakteristiske farve. Så glider ægget ud i vagina og bliver „lagt“ af hønen.

Nu spørger du måske: Hvem har lært hønen at lægge æg? Hvordan kan den vide hvor længe ægget skal blive i hver afdeling?

At fremstille æggeskallen er desuden noget der stiller særlige krav til hønen. En læggehønes blod indeholder på et hvilket som helst tidspunkt kun 25 milligram kalk (ikke-æglæggende høns og haner har kun cirka en tredjedel af dette), og dog skal høns mens de producerer æggeskal, bruge 125 milligram i timen. Hvor får hønen så den resterende kalk fra? Hovedsagelig fra den føde den spiser, idet den optager kalk gennem tarmene. Men alligevel er den ikke i stand til at optage tilstrækkelig kalk på denne måde og så hurtigt som det er nødvendigt.

Hvad skal hønemor nu gøre? Hun skaffer sig kalken fra kalkreserver i form af nogle ekstra knogler som er beliggende i hulrum i en stor del af hendes andre knogler. Disse særlige knogler findes ikke hos hanen eller hos høns der er enten for gamle eller for unge til at lægge æg. Dette system fungerer så effektivt at en høne i løbet af én dag kan mobilisere helt op til 10 procent af den mængde kalk der findes i dens knogler hvis den ikke har fået tilstrækkelig kalk i maden. Hvis dens føde fortsat er kalkfattig, kan den naturligvis ikke vedblive med dette men begynder at lægge æg med tyndere skaller. Hvis en betydelig nedskæring i kalktilførselen fortsætter, vil hønen dog ikke lægge æg uden skaller; den holder helt op med at lægge æg. Hvem har lært den hvordan den får ekstra knogler til at dannes så den har kalk nok til sine æggeskaller?

Det er der ikke noget som har lært den nimbuto
Fuglene nedstammer fra øglerne. Alle reptiler lægger også æg. Det har de lært fra deres forfædre - fisk. Men at sætte skal på ægget fandt øglen selv ud af, det viste sig at flere afkom overlevede ved at der kom skal på, frem for bare at lægge ægget i vandet. Derfor overlevede flere øgler med tykkere skaller. Hvis skallen blev for tyk døde øglen indeni. Så stille og roligt fandt dyrene den bedste tykkelse på skallen for at give deres afkom en bedre chance for at overleve.

Læren om denne udvikling hedder "Survival of the fittest"

Men hvordan fandt den så på ftg
at lægge æg uden hane? Hedder det også "Survival of the fittest"?

ja. nimbuto
Det gør hun-mennesker også

ja... TueB
Husdyrne er jo fremavlede af de vilde dyr, og de høner som lagde flest æg (uden hane) fik lov til at overleve (ja der kom nok en hane forbi da den skulle formere sig [;)])...