Hvordan forholder I jer til depressionsramte?

Hvordan forholder I jer til depressionsramte? leeloo5
Jeg har selv lidt af en depression og nu har en af mine bedste venner selv fået en depression. Han klager meget over hvordan folk reagerer på hans depression og hvordan de er overfor ham når han er ude, hvor jeg selv ikke har haft de store problemer...

Hvordan er jeres erfaringer? enten som pårørende eller "tilfældigt forbipasserende" eller deprimeret? hvordan forholder i jer til dem der er ramt af denne ødelæggende sygdom og hvordan synes i at det burde være?

jeg har selv haft en depression M:I.A
og har også oplevet af folk blever desperate og forvirrede over hvad de skal stille op og hvordan de skal være overfor en... nogle bliver bange og trækker sig væk fra personen(i dette tilfælde mig), da de ikke helt ved om de skal være der for personen eller om de bare skal synes a personen er sindssyg... mange af dem vælger det sidste... da det er det nemmeste.

jeg har også selv været pårørende til en depression, hvor jeg er gået direkte ind i situationen og forhodlt mig til tingene som de er.... det nytter jo ikke noget at gå rundt og tysse med det i krogende...

jamen jamen icarus
har oplevet dte et par gange...både på egen krop og venners...

er svært at skrive sort på hvidt, men må da nok sige man kan blive noget shokket når man finder ud af nogle af ens venner går med dybe tanker og hver dag over vejer at tage en ende på det hele.

jeg har været der 100% for 2 veninder som næsten dagligt skar i deres håndled og havde tilgang på psyk og fik piller, som ven kan dte være utroligt hårdt at bakke dem op når de samtidig gør skade så snart man er væk.
man kan jo ikke være over dem 24/7.

jeg oplevede det på mig selv, da jeg fik nedtur for nogle år siden. blev ikke slået fast ved læge tjek... men var utrolig ked af det over nogle ting som ikke lige gik efter planerne.
overvejede selvmord, men kunne sikkert aldrig finde på at gøre det... men var dog ved at køre galt efter en "veninde" havde sagt jeg bare kunne gøre det...hvor jeg egentlig måske bare havde brug for hun ville komme og gi mig et kram.

puha..sikke en stil...ved ikke om det besvare spørgsmålet... men der er jo mange forskellige former for depressioner, og der skal vel aldrig det samme til for at få folk ud af dem.

Anser det ikke som en sygdom, Attila
nærmere som en tilstand.

En tilstand skal ikke kurreres med medicin, men bearbejdes med selvransagelse.

Læger og psykologer elsker dog at finde på nye "sygdomme", og deres endegyldige løsning er en eller anden form for medicin... måske lykkepiller.

Har ikke selv "lidt" af det, men kender nogle.

ingen pylren Tania
for 4 år siden fik jeg en svær depression - jeg var ærlig omkring det og lagde ikke skjul på noget.. men jeg oplevede at folk tog det som en forkølelse...

det var et snik snak emne og så var det det.. det var som om folk ikke turde røre emnet så de lod helt vær..

2 år og en masse psykologer efter prøved jeg selvmord heldigvis lykkedes det ikke... selv der var det endnu en forkølelse..

det endte med at jeg nærmest måtte skrige mine lunger tomme før at der var nogen der turde åbne deres mund...

det er intet tabu-emne og der er ingen grænse..

selv når den dep. ramte bryder sammen skal man være "hård"... medfølelse kommer man ingen vejne med..

støt og giv redskaber hvis du kan..

det farligste man kan gøre er at sidde og græde med eller nusse om personen...

// Tania

hvad hvis icarus
det lige nøjagtig er det man har brug for at komme videre?... det følte jeg dengang. men ja har også hørt den om sparket...

og ja vejen ud, er at tale om det...og ikke holde det hemmeligt

du har ret Tania
Men det er rigtig nogen har måske brug for at der er en der sider ned og bare holde om dem... tror det afhænger meget at grunden til depressionen...

men oftest er det farligt at have medlidenhed da det hindre personen i at komme videre for så har man en tendens til at tænke.." ja hvor er det altså synd for mig og hvor har jeg det hårdt" og så sker der ikke noget...

når en man kender er faldet skal man støtte og række hånden ud og hjælpe personen op men ikke ligge sig ned til ham/hende...

Knuss Tania

mor har depression gisiger
Hej.
Jeg er en 42-årig kvinde med en ældre mor (72 år). Hun gør alt for at blive bemærket med at prale med sin depression og skælde ud på alt og alle. Hun er slet ikke klar over, hvad hun siger og gør. Det synes jeg er trist, hvis hun skal tage det med i graven. Faktisk er jeg bange for hende, at hun skal gøre noget dumt mod sig selv eller andre.

depression kan skyldes sorg gisiger
Depression kan skyldes ubearbejdet sorg over f.eks. et kæledyr eller at man er blevet for gammel til at udleve sine drømme eller...

Få hjælp her: Jeg fik hjælp af dette!
www.nyfremtid.dk

Få hjælp til at finde årsagen til din depression, så kan du arbejde med løsningen derfra. Det er mit råd.