Hvorfor tiltrækkes vi ubevidst, som en magnet af samme type partner, som man havde før.

Hvorfor tiltrækkes vi ubevidst, som en magnet af samme type partner, som man havde før. cassiopaya
God eftermiddag på sådan en herlig sensommer torsdag!

Jeg har lige set en gribende tv udsendelse på dr.dk tv. Helvedes forgård

Det var en udsendelse DR1 viste i går aftes, med titlen "Helvedes forgård" om en vestjysk familie, hvis liv blev tyranniseret af en voldelig far - uden at de sociale myndigheder greb ind.

Mange års vold og trusler mod en mor og hendes 2 børn begået af stedfaren endte i 1991 med at en af sønnerne dræbte sin stedfar med en brødkniv.
Men den historie er desværre langtfra enestående, og flere kommuner er gennem tiden blevet kritiseret for at reagere for langsomt på udsatte børn og familier.

I Københavns Kommune har man strammet op, efter at en række sager i foråret blottede et system, hvor udsatte børn blev ladt i stikken.

Blandt andet har kommunen ansat en kontaktperson, socialrådgiver Louise Harkes, der skal sørge for at krisecentrene får lettere ved at få direkte kontakt til kommunens socialrådgivere, hvis krisecenteret får kendskab til børn, der bliver udsat for omsorgssvigt eller vold.

Igen viser det, at den sociale arv går igen!! Og at man forelsker sig ubevidst i de samme typer mennesker, har man først fundet manden, som kan slå benene væk under en, og at han er den helt store kærlighed. F.eks. har man først fundet en mand, der drikker eller er voldelig, ja så ved jeg ikke, hvad der er der sker, men når man kommer ud af forholdet, så springer man lige i armene på en anden mand af samme type.

Det er som en magnet, vi kvinder tiltrækkes af disse mænd. Ligesom det, at selvom man er i et forhold, hvor der er vold på den ene eller anden måde eller alkohol indblandet, ja så bliver vi ved manden, selvom han slår dig gang på gang, og bliver ved med drikke.

De sødeste hilsner fra Dorthe Nielsen

Jeg er ikke enig yofilo
Jeg er ikke ubetinget enig med dig, i dit postulat.

Der ér desværre mange eksempler på, at kvinder bliver i forhold, hvor de og/eller børnene bliver mishandlet. Det handler faktisk meget sjældent om kærlighed, men langt mere om nedbrudt selvværd, systematisk psykisk og fysisk vold, og massive trusler. At forlade en mand som truer med at slå en selv, ens børn/forældre/venner/kæledyr ihjel, eller som truer med at smadre hele ens omdømme og liv, er ufatteligt hårdt, og kræver nogle kæmpe ressourcer, og et redningssystem, som ikke eksisterer idag.

Jeg mener helt klart, at man burde ændre loven, så politiet f.eks. kunne lave en anmeldelse af volden, selvom kvinden f.eks. ikke selv ønsker det. Det skyldes nemlig ofte angsten for mandens reaktion, og jeg tror det vil være en kæmpehjælp for voldsramte kvinder og børn, hvis myndighederne kan gå ind og hjælpe på den måde. Det tager noget af presset fra dem, og det betyder at de ikke skal gøre alt selv, for det har de sjældent kræfter eller ressourcer til, når første de står i situationen.

Endelig er det altså ikke ALLE, der igen ender i et voldeligt forhold. Der er en del af os ( for ja, jeg har været der), som vælger at gå igennem et terapeutisk forløb, dels for at hele vores sår, men også for at forstå, hvorfor voldsmanden netop udvælger os, og hvorfor han kunne skjule sin virkelige personlighed, så vi bed på krogen.
Man lærer både at forstå, hvilke metoder en voldsmand af den kaliber bruger til at fange sine ofre ind, og man lærer at tage ansvar for, og se sig selv i øjnene, så man kan beskytte sig mod at opleve det igen.

Men - det kræver at man får tid til det, og at resten af verden lader være med at bebrejde en, hvor man har været. Det er nemlig hamrende svært at blive mødt med fordommene om de voldsramte kvinder, når man kæmper med næb og klør, for ikke at blive det igen.

Jeg hørte engang.. maisy
en lærer der skulle undervise i psykologi uden at være det mindste psykologilærer fortælle, at grunden til at vi kvinder hele tiden og igen går tilbage til et dårligt forhold, er at det har noget med tryghed at gøre, at vi ikke ved hvad der evt. venter os også er det bedre at blive hvor vi er. Har selv været i et forhold med vold, men lovede mig selv dengang jeg fik manden smidt ud, at når jeg så en mand på gaden, eller andet sted, som bare det mindste lignede exen (typen) ville jeg vende mig om og gå den anden vej. Jeg vidste lige nøjagtig hvad det var jeg faldt for. Jeg har holdt det løfte til mig selv, og har ikke siden været i et voldeligt forhold. Måske det kan hjælpe andre?

De støver dem vel op på det samme værtshus Brunette
hvis du gør som du plejer - for du det resultat du plejer.

Og som du selv skriver "ubevidst" - folk gør jo nærmest bevidstløse til værket, når de leder efter partner.

En voldsag kan faktisk anmeldes af trediemand Lægesekretæren
det gælder såvel politi som hospital - det undlader det bare......

Ligesom politiet ikke er for flinke til at udlevere pijecen fra foreningen "hjælp voldsofre" trods det, det er dem pålagt at have den stående på disken.