Hvornår går det galt for et menneske?

Hvornår går det galt for et menneske? enoch.ben.enoch
Ærede debattører og gode borgere.

Hvornår går det galt for et menneske mand/kvinde?

Pludselig sker der ting og sager, men har det, som sker, ikke et modningsforløb?

Altså vi handler og lever på sæt og vis og ofte tænker vi ikke lige over konsekvenserne, de langtrækkende konsekvenser.

Så når noget går galt, kunne det så tænkes, at ha` sin rod i et forløb der ofte starter meget uskyldigt?

Hvad mener du?

Har du en erfaring du vil dele med debatten, så vi alle kan begynde, at forholde os til "problemerne" før de sker?

Venlig hilsen

Enoch

Hvornår går det galt? soniah
Det går galt når man tror for lidt om sig selv:
Når den der har "brændt" nallerne een gang for meget trækker følehornene til sig og bliver inaktiv og passiv .

Det går galt når man har for høje tanker om sig selv:
Når trendsætteren har så meget medvind på cykelstien at han i egne øjne bliver uovertruffen og altid ønsker at pådutte andre alle sine "fortræffeligheder".

Det går galt når der er for mange medløbere omkring for få standpunkter i stedet for at der bidrages med egne originale tanker og standpunkter.

Det går galt når man er sig selv nærmest i alle henseender og ikke gider fællesskabet.

Det går galt hvis i ikke tror på at det er sandt hvad jeg siger.

det må du anonymQ
da vide, det lyder som om, at det er gået galt for dig for længe siden

Hej sonia. enoch.ben.enoch
Tak for dit svar. Der er mange gode tanker i det du skriver.

Jeg kunne godt tænke mig, at fokusere på hele forløbet fra skolebarn og til den dag man går ud af skolen.

Enoch

Livserfaring entanke
Ærede (jeg elsker det udtryk) Enoch og læserne.

Egen vilje, skyldfølelser, følelser,
umodenhed ved at banke på
den samme dør arbejdsmæssigt og privat.
I dag ved jeg:
at de stærke knækker langsomt.
Det gjorde jeg.
Venlig hilsen
entanke

anonymQ enoch.ben.enoch
Hør nu her. Vi skal fra nu af ha` en sober og seriøs debat.

Vi skal ikke "dukke hinanden", men løfte hinanden op.

Vi skal "gide fællesskabet".

Kom nu igen og skrive noget konstruktivt og opmuntrende, noget sonia kan bruge dersom du har ret i noget af det du nævner.

Kom nu.

Enoch

Gode ven, entanke. enoch.ben.enoch
Ærede (jeg elsker det udtryk) Enoch og læserne.

Egen vilje, skyldfølelser, følelser,
umodenhed ved at banke på
den samme dør arbejdsmæssigt og privat.
I dag ved jeg:
at de stærke knækker langsomt.
Det gjorde jeg.
Venlig hilsen
entanke
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kære entanke,

Dersom jeg befandt mig i en stor forsamling og skulle tale til dem alle, ville jeg pege på dig og invitere dig op til mig.

Dig ville jeg velsigne for du er værdig. Du har min respekt med det samme for de gode ting du skriver. Tak for det. Vil du dele med os nogle af dine erfaringer?

Meget venlig hilsen

Enoch

PS. Har du brug for det, skal vi alle hjælpe dig.

:-) :-) :-) :-) entanke
Hej Enoch og alle I andre
Mange tak for de rosende ord.Men jeg ved ikke hvad du mener med citat Dig ville jeg velsigne for du er værdig?
Værdig til hvad? Hvem er ikke værdig?
Du spørger om jeg vil dele nogle af mine erfaringer? Hvis man kan se sig selv i spejlet hver dag, så går det ikke helt galt. Og være glad og tilfreds.
De bedste hilsener
fra entanke

fortæl ! enoch.ben.enoch
Hej Enoch og alle I andre
Mange tak for de rosende ord.Men jeg ved ikke hvad du mener med citat Dig ville jeg velsigne for du er værdig?
Værdig til hvad? Hvem er ikke værdig?
Du spørger om jeg vil dele nogle af mine erfaringer? Hvis man kan se sig selv i spejlet hver dag, så går det ikke helt galt. Og være glad og tilfreds.
De bedste hilsener
fra entanke
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Svar:

Hej entanke,

Jo, det skal jeg svare dig på. " Dig ville jeg velsigne for du er værdig? Værdig til hvad? Hvem er ikke værdig?"

Jeg mener: At dersom en person (som dig) "går ind" og skriver et indlæg som du gør:

"Ærede (jeg elsker det udtryk) Enoch og læserne.

Egen vilje, skyldfølelser, følelser,
umodenhed ved at banke på
den samme dør arbejdsmæssigt og privat.
I dag ved jeg:
at de stærke knækker langsomt.
Det gjorde jeg.
Venlig hilsen
entanke "
citat slut.

Så signalere du, noget godt, noget fint. Det kunne jeg mærke med det samme og jeg har det sådan, at når jeg oplever det, får jeg straks lyst til at hjælpe på een eller anden måde.

Jeg får lyst til at en person som dig, skal vi andre "række ud til" og "velsigne". Jeg ved da godt, at det ord bruger vi ikke ret meget i det daglige, men kommer du i en "karismatisk" Kristen menighed vil du blive velsignet fra du kommer til du går.

Sådan er den følelse der på et tidspunkt "tager bolig i dig".

Man velsigner hinanden og beder for hinanden og man synger "lovsange" sammen og priser Jesus. Sådan er det karismatiske fællesskab.

Derfor havde jeg den oplevelse da jeg læste det du skrev, at disse følelser kom op i mig. Det er ikke altid man får lov til at give udtryk for det her på debatten (andre debatter er meget være, men her er folk da i det mindste ærlige, også når de vrænger og bruger en grim mund) nå, men jeg vil godt pege nogle af ordene ud der rørte mig.

" Ærede (jeg elsker det udtryk)..."

"..... umodenhed ved at banke på den samme dør arbejdsmæssigt og privat".

".... I dag ved jeg: at de stærke knækker langsomt. Det gjorde jeg".

" og.....du inddrog med det samme alle andre her på debatten. Det var pænt af dig."
citat slut.

Jeg ville blot sige til dig;

at du ikke skal bebrejde dig selv "umodenhed", at man kan "knække", (at man kan komme til at blande tingene sammen fordi man får stærke følelser).

At det ord "ærede", (som du elsker) det ord gælder dig. Derfor skal vi ære dig. Jeg ved ikke "hvor du er nu", men uanset hvor, så er "hjælpen allernærmest" dig.

Det var kun det jeg ville sige med "Dig ville jeg velsigne for du er værdig"?

Jo, du har da ret i, at vi er alle værdige, men vi er ikke alle parate til at modtage ære og velsignelser. Nogen gange skal der sjælelige oplevelser til før vi erkender, at vi er mere end et menneske og at der er mere mellem himmel og jord, til os.

Meget venlig hilsen

Enoch