Hvornår spørger man om lønnen?

Hvornår spørger man om lønnen? Jobjæger
Jeg synes aldrig virksomhederne nævner lønniveauet i jobannoncerne - i modsætning til i England, hvor dette er helt normalt.
Nu er løn jo langt fra altafgørende, men dog alligevel en faktor, og ikke mindst synes jeg, lønnen er en indikator af hvor meget, der forventes af en i jobbet.
Men kan man tillade sig at spørge om lønnen allerede inden man søger et job - og vil virksomheden typisk oplyse det? Jeg ved godt det er noget man typisk snakker om ved jobsamtalen, men der er jo ingen grund til at søge et job, hvor de f.eks. kun vil betale en 21.000, hvis man "burde" have 26.000.

Mange hilsner
Martin

Helt enig Bimmer ILP
De danske jobannoncer burde være mere
informative, også med hensyn til
arbejdsopgaverne. Der findes nemlig
mange jobs uden udfordringer, pga. mangel
på jobrotation.

Det bestemmer du selv, men normalt spørger
de til lønnen sidst i jobsamtalen. Hvis det
er en vigtig faktor, så ring og spørg.
Jeg har ikke hørt om nogen, der ikke fik
jobbet af den grund.

Hvad er det for et job du søger? Anonym
Hvis området er dækket af en overenskomst, kan du jo starte med at tjekke den og derudaf se, hva du evt. kan forvente at få i løn. Indenfor det offentlige fx er der helt faste løntrin, så disse kan du nemt finde på nettet! Nu skriver du intet om, hvilket job du søger, men det er altså muligt at finde jobannoncer, hvor lønnen er nævnt. Ofte står der faktisk "ifølge overenskomst" og så må du selv lige finde frem til det!
Hvad er dine kvalifiktioner? Disse kan medvirke til at sætte lønnen ekstra op.
Er jobbet omfattet af "Ny Løn"? For så kan du jo forhandle dig frem til et realistisk lønniveau baseret på dine kvalifikationer.

Kontakt din fagforening rie.rie
Kontakt fagforeningen og spørg hvad gennemsnitslønnen er til den type arbejde, som du søger.

Venlig hilsen P&C

Alt kan forhandles miav78
Så hvis det er et job du er interesseret i så søg det og tag til samtalen.

Jo, du kan godt ringe at spørge om hvad lønnen ca. er, men det efterlader dig jo ikke mange muligheder for at forhandle. Det gøres bedre ved en samtale, hvor du har flere muligheder.
Måske er de meget interesseret i at ansætte lige præcis dig og er derfor villig til en højere løn, end de først havde regnet med.
Eller i kan aftale en "prøveperiode" og så kan I genoptage lønforhandlingerne efter x antal måneder.

Men selvfølgelig kan du ringe og spørge hvis du er på helt bar bund hvad angår løn, men er det en stilling lignende den du sidder i er udsvinget nok ikke så stort.

Hvis du er i tvivl om selve lønniveauet i Danmark vil jeg foreslå at du spørger dig omkring hos venner og bekendte, gamle studiekammerater og evt. fagforeningen.

det er stadig gætterier Anonym2
så alt den søgen og higen er ikke en skid bevendt.

Det er ikke interessant Anonym2
hvad der er gennemsnit eller højre eller nedre median. Det er interessant hvad den aktuelle arbejdsgiver vil give i løn for det job man søger og som der indledningsvis bliver skrevet, så indikere det i væsentlig grad, hvad der faktisk forventes af en.

Næ - jeg har flere gange ringet dulkis
inden en ansøgning var en realitet. Jeg her ikke spurgt om lønnen på kroner og øre, men bedt dem angive hvilket "lav" den lå i, netop for at kunne gennemskue graden af ansvar i jobbet.

Hvis du tager sådan noget som bogholderi, så kan du finde lønninger spændende fra 16 - 25.000 og ansvar og løn følges rigtig pænt ad, så derfor er lønnen ofte mere sigende end "opgavebeskrivelsen"