Indelukket

Indelukket Mee
Ved ikke om det er det rette forum at skrive det i, men nu prøver jeg.
Jeg har et problem når det kommer til at mødes nye mennesker. Når jeg møder nye mennesker er jeg meget indelukket. Jeg får det ikke dårligt eller noget ved at møde nye mennesker, men jeg har bare ikke noget at tale med dem om. Selv når det er helt almindelige emner som alle kan svare på har jeg ikke noget at sige. Derfor bliver jeg tit opfattet som stille og tilbagetrukket, da jeg aldrig rigtig deltager i samtaler.
Jeg prøver alt hvad jeg kan på at møde nye mennesker og prøver på at bidrage til samtalen, men det hjælper ikke. Jeg har bare ikke noget at sige.
Jeg har aldrig haft vildt mange venner og har altid været den stille. Hvordan ændrer jeg det og bliver mere udadvendt? Synes jeg prøver alt hvad jeg kan, men det hjælper ikke.

Hej mit medmennekse jibabbomann
Hvor gammel er du?

Det er simpelt - flyt fokus fra dig selv. AnonymQ
forvent ikke du skal svare på alt muligt. Stil spørgsmål. Vær nysgerrig med måde. Når du stiller spørgsmål opfatter folk dig som imødekommende og interesseret i dem. Det kan alle lide. De fleste mennesker ææælsker at tale om dem selv, så spørg.

Spørg hvad de hedder, hvad de laver, hvor de bor, om det er godt, hvad der er godt ved det, hvilken musik de foretrækker, hvílke aviser de læser om de læser bøger eller er på facebook. Alt det der er værd at vide om et andet menneske og mere til.

Held og lykke med at træffe nye mennesker.[l]

fantastisk råd løber tør for ord
Hej AnonymQ

Jeg tillader mig at læse med. Det virker jo som selvføleligheder, det du skriver, men når det skriver får det mig alligevel til at tænke. Jeg er selv en af dem, der løber tør for ord, men du fik mig til at tænke på, at jeg ikke skal være bange for at spørge - det har jeg nok altid været, og derfor jeg nok tit løber tør for ord. Men som du siger: spørg ind til mennesker, så viser du, at du interesserer dig for dem! Der har jeg nok virket alt for arrogant, da jeg aldrig har turdet, måske af frygt for selv at blive spurgt "der kunne jo blive stillet et ubehageligt spørgsmål", har jeg nok tænkt. Men der sker jo vel ikke andet, end at folk kommer til at lære en hurtigere at kende...om det så er for det gode eller mindre gode skal jeg nok ikke tænke så meget på i første omgang.

Spørger man andre skal man jo vide, at man selv bliver spurgt. Og turde svare!

Det bør jo ikke være så svært, alt behøver jo ikke dreje sig om noget personligt...det fik du mig til at tænke på, da du skrev...burde have tænkt sådan for 25 år siden, men det er jo heldigvis aldrig for sent...!

Remember to smile SmilerSødtQ
Hej Mee! Man skulle tro at den indlæg sku være mig. Jeg har nøjagtigt det samme problem som du har [:)] men tjaaa jeg er måske lidt foran dig. Lige så snart der er nogle der spørger så svarer man bare pæn igen, men igen ikke alt kan svares mht. hvis det er noget privat. Jeg har en idé hvordan du kan komme i kontakt med dem ellers nærmest set en god samtale. Bare være dig selv, smiler sødt, kig på dem en gang imellem og spørger dem om noget du har lyst til at vide om. Men det vigtigste er at smile og at være en positive person. Så man kan se at du er en man kan komme i kontakt med ellers en social person. Har selv prøvet det og det virker på mig [:)] Nu går jeg jo også i skolen og vi griner meget af hinanden. Nærmest set så er min sidemand en fyr. Håber at du har fået noget ud af hvad jeg skriver til dig.

Good luck, SmilerSødtQ

Var også genert... klarsyns-klumpen
Livet har lært mig om alt det jeg går glip af, ved den indstilling...

Du må øve dig i at være mere fanden-i-volsk !!!

Prøv at melde dig til et rolle-spils kursus eller teater kursus..

Venligst Klaus [s]

20 år Mee
jeg er 20 år

Hm.. Mee
Mit problem er også mere at når jeg har lært folk at kende har jeg ikke rigtigt noget at snakke med dem om. Selvfølgelig kan man altid spørge hvad folk lavede i weekenden, ferien osv.. men når det er blevet diskuteret har jeg ikke rigtigt mere at spørge om.
Hvis jeg møder nye mennesker kan jeg sagtens finde på alle de der hvad laver du, hvor bor du osv. spørgsmål. Men er mere når man kender dem jeg ikke ved hvad jeg skal sige så...

Super godt råd Kawwah
Det er faktisk et utroligt godt råd.

Jeg har ligesom dig svært ved at svare på spørgsmål når folk stiller mig dem, og tager tit migselv i bare at stå og glo dumt når jeg deltager i en samtale.

Jeg er 23 år, og jeg har tit gået og tænkt "Åhh nej, bare jeg ikke skal leve med det her resten af mit liv"
Men så tænkte jeg også på om det mon virkede at stille folk spørgsmål istedet for at vente på at de stiller mig nogen.. Og guess what.. det virker!

Du sprøger, de svarer og spørger med garanti dig om det samme, og så kan du roligt fortælle dit eget syn på sagen.. Og bare spyt ud hvad du synes om sagen.. Du har dine egne meninger og er ikke tvangsindlagt til at fortælle vedkommende hvad personen vil høre.

Og derfra går samtalen sådan set af sig selv. Bare bliv ved med at spørge og virk interesseret. :)