Irrationel frygt

Irrationel frygt Anonym
“Asiatisk i Vælde er Angsten.
Den er modnet med umodne Aar.
Og jeg føler det dagligt i Hjertet,
Som om Fastlande dagligt forgaar.

Men min Angst maa forløses i Længsel
Og i Syner af Rædsel og Nød.
Jeg har længtes mod Skibskatastrofer
Og mod Hærværk og pludselig Død.

Jeg har længtes mod brændende Byer
Og mod Menneskeracer på Flugt,
Mod Opbrud som ramte Alverden
Og et Jordskælv, som kaldtes Guds Tugt”
- Tom Kristensen, Hærværk

Har I nogen sinde oplevet at være skræmt fra vid og sans over noget, som I ganske udmærket vidste var ufarligt? Kender I til den irrationelle frygt, der lammer jer, og forhindrer jer i at gøre det, I gerne vil, og som I burde gøre? Jeg ligger desværre under for en sådan frygt, og frygten er rettet mod kærligheden, hver gang jeg burde have taget kontakt til en sød pige har denne frygt forhindret mig i det. Måske kommer denne irrationelle frygt fra tidligere tiders traumatiske oplevelser, eller måske er den bare lige så langsomt kommet snigende, og er blevet en indgroet vane.
Egentlig er årsagen til den irrationelle frygt også ligegyldig; det, det kommer an på er, at overvinde den. Jeg vil derfor gerne spørge hvad man kan gøre for at lægge den tåbelige angst man bærer rundt på af sig. Et klassisk råd mod angst er, at man skal kaste sig ud i det, man frygter, og det kan sikkert også hjælpe mange. Imidlertid nytter det ikke meget, når angsten holder én fast, og forhindrer én i at tage springet. Hvad kan man gøre for at fjerne denne angst?

Du er godt på vej! Tulle
Bare lige et lille klap på skulderen fra mig! Du er på vej ud i det, der for mig ville svare til et bungy-jump.. og når jeg tænker sådan på det, så forstår jeg hvordan du har det!!!! Men modsat et elastik spring, så kan man ikke leve uden kærligheden... Stå ved din angst - det er den eneste måde at forhindre og bekæmpe der overtag den har fået over dig. Og forsøg at være åben om det hele -hvis du kan. Er ret sikker på, at det vil være med til at kurere dig! Og hvis der er tale om en sød pige med kærlighed til dig - så kan hun være dig en hjælp der kan vække dit følsomme indre til livs, så det langt om længe kan træde ud i tilværelsen og deltage i stedet for at være tilskuer! Livet er smukt! :-)

Knus fra Tulle