Jalousi

Jalousi Frk.xxx
Hejsa alle brugere... Jegmangler råd!!!
Jeg er en kvinde der på mange områder har en dejlig kæreste! - MEN han er utrolig jaloux!
Vi har virkelig haft mange skænderier og diskussioner pga hans jalousi.
Jeg kan mærke at det begynder at gå mig rigtig meget på.... Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal tackle det..
Han er en fantastisk dejlig mand, som giver så meget omsorg, kys, knus, kærlighed osv. Han har mange gode ene skaber og kvaliteter. Han roser mig altid til skyerne, fortæller mig dagligt at jeg er den smukkeste kvinde i verden, at han aldrig ville kunne leve uden mig, og at han elsker hvert sekund med mig.
Vi griner og fjoller rundt, laver mange aktiviteter sammen og nyder hinanden. Men idyllen bliver desværre bare for tid afbrudt af en anden side af ham...
Hvis jeg skal ses med en veninde, om det er til en kop kaffe lørdag formiddag kl 10 eller til et cafebesøg og enkelt drink kapper filmen fuldstændig over. Han har en forestilling om at mine veninder manipulerer med mig, og at de vil have jeg skal være single., dette passe overhovedet ikke- de er virkelige glade på mine vegne over at have fundet en kæreste. Han har en ide om at jeg kun har fest, andre mænd og det vilde singleliv i tankerne., hvilket slet ikke er tilfældet! Jeg har været single med stort S og virkelig nydt det, jeg har løbet "hornene" af mig, og befinder mig ganske tilfreds med et du og jeg liv.
Han mistænker mig tit for at lyve, gå bag ryggen på ham, tror jeg skriver med andre mænd osv. Hvis vi er ude og handle og jeg møder en kammerat som hilser på mig, går han fuldstændig amok, krydsforhører mig, og tror straks det er en jeg har haft sex med... Han mister fuldstændig jordforbindelsen og jeg kan mærke at han mister kontrollen over sig selv og sine følelser.
Vi har været til en fest, hvor en meget meget fuld mand kommer over og siger;" heey din kæreste har virkelig nogle flotte ben" mig og min kæreste står sammen, jeg siger pænt tak. Min kæreste derimod bliver pisse sur, han tager fat i manden, banker ham op i vægen og truerer ham.. Jeg får hævet min kæreste væk, og manden skynder sig at flygte! - jeg bliver sur og siger han godt kan slappe af. Hvis jeg ikke havde været der, havde ham manden fået tæsk!
Jeg føler at hvis jeg skal noget med en veninde, skal jeg spørge om lov først, og han bliver altid meget sur og det ender i skænderier og tårer! Det skal lige siges at jeg kun har 2 veninder og jeg ses altså ikke så tit med dem!
Når han ligesom er faldet til ro, og vi igen kan snakke- bliver han altid meget ked af det. Han er bange for ikke at være god nok, at han ikke lever op til mine forventninger m.m han ved godt at hans opførsel er uacceptabel og at han skal lade vær med at behandle mig sådan.., men gang på gang skal jeg finde mig i hans raseri anfald og alle hans beskyldninger, som ikke holder vand!
Men hvad stiller jeg op?
Parterapi? - eller skal han sendes til en psykolog alene, som han kan snakke med.... Hvad gør man???
Jeg ved han tidligere har levet i et parforhold med utroskab.
Håber på nogle gode råd, på forhånd tak...
/frk.xxx

Jalousi politisk ukorrekt
[quote="Frk.xxx" post=2701845]Hejsa alle brugere... Jegmangler råd!!!
Jeg er en kvinde der på mange områder har en dejlig kæreste! - MEN han er utrolig jaloux!
Vi har virkelig haft mange skænderier og diskussioner pga hans jalousi.
Jeg kan mærke at det begynder at gå mig rigtig meget på.... Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal tackle det..
Han er en fantastisk dejlig mand, som giver så meget omsorg, kys, knus, kærlighed osv. Han har mange gode ene skaber og kvaliteter. Han roser mig altid til skyerne, fortæller mig dagligt at jeg er den smukkeste kvinde i verden, at han aldrig ville kunne leve uden mig, og at han elsker hvert sekund med mig.
Vi griner og fjoller rundt, laver mange aktiviteter sammen og nyder hinanden. Men idyllen bliver desværre bare for tid afbrudt af en anden side af ham...
Hvis jeg skal ses med en veninde, om det er til en kop kaffe lørdag formiddag kl 10 eller til et cafebesøg og enkelt drink kapper filmen fuldstændig over. Han har en forestilling om at mine veninder manipulerer med mig, og at de vil have jeg skal være single., dette passe overhovedet ikke- de er virkelige glade på mine vegne over at have fundet en kæreste. Han har en ide om at jeg kun har fest, andre mænd og det vilde singleliv i tankerne., hvilket slet ikke er tilfældet! Jeg har været single med stort S og virkelig nydt det, jeg har løbet "hornene" af mig, og befinder mig ganske tilfreds med et du og jeg liv.
Han mistænker mig tit for at lyve, gå bag ryggen på ham, tror jeg skriver med andre mænd osv. Hvis vi er ude og handle og jeg møder en kammerat som hilser på mig, går han fuldstændig amok, krydsforhører mig, og tror straks det er en jeg har haft sex med... Han mister fuldstændig jordforbindelsen og jeg kan mærke at han mister kontrollen over sig selv og sine følelser.
Vi har været til en fest, hvor en meget meget fuld mand kommer over og siger;" heey din kæreste har virkelig nogle flotte ben" mig og min kæreste står sammen, jeg siger pænt tak. Min kæreste derimod bliver pisse sur, han tager fat i manden, banker ham op i vægen og truerer ham.. Jeg får hævet min kæreste væk, og manden skynder sig at flygte! - jeg bliver sur og siger han godt kan slappe af. Hvis jeg ikke havde været der, havde ham manden fået tæsk!
Jeg føler at hvis jeg skal noget med en veninde, skal jeg spørge om lov først, og han bliver altid meget sur og det ender i skænderier og tårer! Det skal lige siges at jeg kun har 2 veninder og jeg ses altså ikke så tit med dem!
Når han ligesom er faldet til ro, og vi igen kan snakke- bliver han altid meget ked af det. Han er bange for ikke at være god nok, at han ikke lever op til mine forventninger m.m han ved godt at hans opførsel er uacceptabel og at han skal lade vær med at behandle mig sådan.., men gang på gang skal jeg finde mig i hans raseri anfald og alle hans beskyldninger, som ikke holder vand!
Men hvad stiller jeg op?
Parterapi? - eller skal han sendes til en psykolog alene, som han kan snakke med.... Hvad gør man???
Jeg ved han tidligere har levet i et parforhold med utroskab.
Håber på nogle gode råd, på forhånd tak...
/frk.xxx[/quote]

kære frøken xxx, han overdramatiserer en smule, men han er jo inde på det rigtige at din troskab kun holder , indtil du synes du får et bedre tilbud, for så røvrender du ham jo, for sådan er I piger hele bundtet - jeg forstår ikke han gider det lort der hedder parforhold, for der mister man squ sin selvrespekt som mand hvis man deler sig selv med en eller anden lige gyldig ko der jo bare skrider bedst som man tror man har det godt.

Jalousi gitte1111
Hej XXX

Du skriver at du er en kvinde. Så tillader jeg mig at tro at du er voksen. Og voksne mennesker skal ikke acceptere at leve i sådan et forhold. Det bliver ikke bedre. Sorry.

Du har 2 veninder og dem må du helst ikke se... Hvad skal I bruge resten af livet på ?? Sidde og glo TV ved siden af hinanden. Det fungerer ikke.

Har han ikke selv nogen venner han bruger tid sammen med ?

Du skriver at han giver masser af omsorg, kys, knus og kærlighed. Ja, og han stopper ikke før han har kvalt dig i omsorg og jalouxi.

Gider du leve med det ?

Jalousi Frk.xxx
kære frøken xxx, han overdramatiserer en smule, men han er jo inde på det rigtige at din troskab kun holder , indtil du synes du får et bedre tilbud, for så røvrender du ham jo, for sådan er I piger hele bundtet - jeg forstår ikke han gider det lort der hedder parforhold, for der mister man squ sin selvrespekt som mand hvis man deler sig selv med en eller anden lige gyldig ko der jo bare skrider bedst som man tror man har det godt.[/quote]

Politisk ukorrekt;
Du har da vist været ret så uheldig med dine parforhold. Dit svar er ikke brugbart, da du på forhånd dømmer mig, du ved absolute intet om hvordan jeg er, og jeg skal ikke forsvare mig selv overfor en med meget dårlige erfaringer!
Held og lykke!

Jalousi Frk.xxx
Han har kammerater, men han har ikke det store behov for at ses med dem, de træner sammen..
Jeg har prøvet at forklare ham, at fordi han nødvendigvis ikke har lyst til at se sine venner så tit, betyder det ikke at jeg heller ikke har....

Tror du ikke at hvis han får professionel hjælp, at jalousien ville kunne komme på et niveau hvor vi begge kan leve med det?

Jalousi sunshine
[quote="Frk.xxx" post=2701964]Han har kammerater, men han har ikke det store behov for at ses med dem, de træner sammen..
Jeg har prøvet at forklare ham, at fordi han nødvendigvis ikke har lyst til at se sine venner så tit, betyder det ikke at jeg heller ikke har....

Tror du ikke at hvis han får professionel hjælp, at jalousien ville kunne komme på et niveau hvor vi begge kan leve med det?[/quote]

Hej til dig :-)

Prøv lige at læse sætningen JEG HAR KUN 2 VENINDER højt for dig selv, MANGE GANGE.....

Hvor mange havde du, før du lærte ham at kende ?
Rykker du dine grænser for hvad man gør sammen med veninder ?
Er du begyndt ikke at snakke med dine veninder omkring hans jalousi ?
Fortæller du søde historier om ham til dine veninder, uden at dele det sure, for Alle normale forhold har sure sider ?
Er du begyndt, at tænke dig om før du fortæller at du skal se dine veninder ?
Lyver bare en lille bitte smule overfor dine veninder, omkring hvorfor du ikke kan se dem, lige den dag ?
Gør du flere ting end for en tidligere kæreste for at behage ham, gøre ham glad, og føle sig ekstra værdsat, for det vil nok hjælpe på jalousien ?
Klær du dig anderledes end før du mødte ham ?

Stil dig selv disse spørgsmål, så kommer svaret til dig :-)

Husk det er ham som skal bearbejde sin jalousi, IKKE DIG OG IKKE IGEN DIG....

Jalousi gitte1111
Hej igen.

Nej, det tror jeg ikke. Og jeg mener grundlæggende ikke, at et forhold der bygger på, at den ene skal modtage professionel behandling for at kunne klare hverdagen som den er i et forhold, er bæredygtigt.

En type som ham kan risikere at blive jaloux på sine egne børn. Er det en tanke du kan leve med ?

Jalousi cykel2
[quote="gitte1111" post=2702023]Hej igen.

Nej, det tror jeg ikke. Og jeg mener grundlæggende ikke, at et forhold der bygger på, at den ene skal modtage professionel behandling for at kunne klare hverdagen som den er i et forhold, er bæredygtigt.

En type som ham kan risikere at blive jaloux på sine egne børn. Er det en tanke du kan leve med ?[/quote]

Jalousi politisk ukorrekt
[quote="Frk.xxx" post=2701961]kære frøken xxx, han overdramatiserer en smule, men han er jo inde på det rigtige at din troskab kun holder , indtil du synes du får et bedre tilbud, for så røvrender du ham jo, for sådan er I piger hele bundtet - jeg forstår ikke han gider det lort der hedder parforhold, for der mister man squ sin selvrespekt som mand hvis man deler sig selv med en eller anden lige gyldig ko der jo bare skrider bedst som man tror man har det godt.[/quote]

Politisk ukorrekt;
Du har da vist været ret så uheldig med dine parforhold. Dit svar er ikke brugbart, da du på forhånd dømmer mig, du ved absolute intet om hvordan jeg er, og jeg skal ikke forsvare mig selv overfor en med meget dårlige erfaringer!
Held og lykke![/quote]

jeg beder dig heller ikke forsvare dig, jeg konstaterer bare det er Jeres natur at prøve at finde en der er bedre hele tiden. Det er skruen uden ende, og til sidst orker man bare ikke mere - med minre man selv også bliver en lort og skider på sin kæreste, men så er man ikke en skid bedre. Så moralen er at parforhold er en narresut, vi er ikke skabt til at være mere sammen end bare lave børn, det er der andre eksempler på i dyrerigtet at efter befrugtningen skilles hannen og hunnen. Og det blålys med kærlighed, min bare røv. Kærlighed vokser ud af respekt, og pigers respekt oplever man ligger på et lille sted i forhold til os. Derfor kan jeg godt forstå hans reaktion, jeg forstår bare ikke han orker det lort engang. Bevares jeg har også troet på det,men jeg troede også en gang på julemanden.

Du er sku langt ud hvor du ikke kan bunde flaks
Du er så lige nød til at spørge dig selv hvordan du tror det vil gå når i har fået børn? Det går jeg ud fra du gerne vil have på et tidspunkt.

Skal dine børn vokse op med rygmarvs-reaktionen at de skal gå på tæer og passe på hvad de siger?
For hvis du tror han vil være anderledes overfor sine børn. Så glem det. Han vil stadig være agrasiv om ikke andet pasiv-agrasiv over for dem. Og det er næsten være end hvis han være fysisk voldelig.
Og kan du se dig selv om 5 år stadig smamensnøret, mentalt forkrøblet og under-dagnig? Og snor dig for at tilpasse dig hans luner?

Han har brug for hjælp, men kan du give ham den og er det fordi du føler at du skal "rede din mand"? eller har du bare et eller andet behov der bliver tilfredsstillet af at han mentalt er volldligt overfor dig? Er der en lille florence nightinggale i dig der "Bare" må rede ham?

Jalousi cykel2
Du har ret i, at det ikke er holdbart, hvis terapi bruges som en del af hverdagen i årevis. Men denne mand har måske andre svigt (f.eks. fra forældre, der ikke altid talte sandt- eller ikke var der for ham )samt et forhold med utroskab. MÅSKE kan en god psykolog hjælpe ham med at komme ud af denne spændetrøje. Men han skal selv VILLE det, ellers nytter det IKKE. Mange mænd bakker ud efter en eller to samtaler, fordi de kommer til at græde, når de bliver konfronteret med det, der styrer deres utålelige mistænksomhed. Det er mænd med lavt selvværd, der prøver at kontrollere andre på den måde! Og det vil være forfærdeligt at få børn i et sådant forhold, hvis han ikke først har fået professionel hjælp.

Jalousi Hermes
Må man spørge til jeres alder og hvor længe I har haft et forhold til hinanden?

Hilsen
Hermes

Jalousi Frk.xxx
[quote="Hermes" post=2702310]Må man spørge til jeres alder og hvor længe I har haft et forhold til hinanden?

Hilsen
Hermes[/quote]

Tak for alle jeres svar! :-)

Jeg er 23 han er 33.. Jeg synes egentlig ikke at vi har de store problemer med vores aldersforskel.

Jalousi Hermes
At komme med nogle kvalificerede råd her, vil jeg afholde mig fra.

Derimod vil jeg råde dig til at tage kontakt til en psykoterapeut, ikke en psykolog.
Psykologer er uddannet i kognitiv terapi, hvorimod psykoterapeuter også beskæftiger sig med det følelsesmæsige, og med jalousi bevæger vi os netop ind i det limbiske område i hjernen.

En psykoterapeut har ikke en beskyttet titel, så derfor skal du udvælge den der har en solid uddannelse bag sig og endnu et kriterie bør være, at pågældende fagmand er erfaren i de problemer i kæmper med i jeres forhold.
Så denne skal udvælges med lidt omhu.

Ingen herinde kender motiverne bag din kærestes reaktionsmønstre og ej heller dig eller din kæreste, så at begive sig ind i råd og vejledning vil være baseret på gisninger.

Om din kæreste vil med dig i terapi, er ikke givet, men så har han et problem han skal forholde sig til. Du gør dette for at redde jeres forhold, så ønsker han at støtte dig i jeres fælles problem, så er der kun een vej.


Hermes.

Jalousi politisk ukorrekt
[quote="Frk.xxx" post=2702474][quote="Hermes" post=2702310]Må man spørge til jeres alder og hvor længe I har haft et forhold til hinanden?

Hilsen
Hermes[/quote]

Tak for alle jeres svar! :-)

Jeg er 23 han er 33.. Jeg synes egentlig ikke at vi har de store problemer med vores aldersforskel.[/quote]
nej det lyder som om I har et helt harmonisk parforhold jfr. standarden, nemlig fedtet ind i lort. Jeg tager mine tidligere kommentarer tilbage, for det lort som parforhold er skal jeg ikke gøre mig klog på, heldigvis.

Jalousi Parterapeuten von bale
Tak for din lange mail.

Jalousi tema er meget populær bla os mennesker, men ikke mindst også dyr.
Det positive:

Jalousi er meget normalt. Det er en instinkt som bliver vækket i os, instinkt som handler om at beskytte den vi er sammen med. Det kan også være en negativ instinkt, men det vil jeg ikke bruge min tid på lige at fortælle lige nu da det er ikke relevant til den skrevne indslag.

Jalousi viser
1. At vi elsker den anden
2. At vi frygter at miste den anden
3. Din jaloux partner har et lavt selvværd, dvs mangler opbakning ros?
4. Jalouxi viser at man er på tidspunkt i sit liv er blevet skuffet, dvs det er et problem som du kan stadig arbejde med.

Generelt er jalousien et tegn på kærlighed.
Hvad kan man gøre :
Det er meget vigtigt at være støttende og forstående over for din partner. MAn må aldrig sige: Du tager fejl, du er ikke rigtig klog eller lign.
Brug midler til at vinde hendes eller hans tillid.

Tjek din adfærd - hvis du ved, at visse adfærdsmønstre tænder din partners jalousi unødigt, så skift attitude.
Vær sikker på at overholde aftaler.
Undgå løfter, du har svært ved at overholde.
Som nævnt tidligere , så styrk din partners selvværd – ved at fortælle din partner, hvor meget du elsker ham/hende, og hvorfor du ikke vil være sammen med andre. Giv komplimenter, og tal om jeres vidunderlige fremtid.
Vis din telefon frem, facebook osv for at bevise at du ikke flyrter m nogle eller dater nogle.

Du behøver ikke at droppe dine kollegaer eller venner, fordi at din partner er jaloux, mit råd er tag ham eller hende med, involver ham eller hende i dit liv.
JEg håber at mine råd kan hjælpe dig.

parterapi vonbale.dk