Jeg drukner snart i alle andres problemer!

Jeg drukner snart i alle andres problemer! amarti
-og det ender sgu med, at jeg knækker nakken på det! Derfor har jeg lagt mit indlæg under "helse og sundhed", for det kunne nemt ende med at gå ud over over netop min helse og sundhed..

Der er mange mennesker i min nærmeste omgangskreds, som har det skidt. For at nævne nogle; Min bror har en depression og får lykkepiller. Min søster har også en depression, får også lykkepiller og er arb. løs. Min anden storesøster ligger - som mange af jer ved - i en hård skilsmisse (vi skal i retten igen her den 1. dec.) og hendes liv er i det hele taget kaos. Min lillesøster er lige blevet fyret og ved ikke hvordan hun skal klare terminerne på huset (hun bor alene). Så er der min elev på arbejdet - hun fik en spontan abort i fredags og græd og græd - hende skulle jeg også tage mig lidt af, og generelt hersker der en dårlig stemning på min arbejdsplads. Mange har enten sagt op eller er gået ned med stress pga. mange store radikale ændringer, som har gjort at vi alle skal løbe hurtigere for at få dagligdagen til at hænge sammen. Min bedste venindes svigerfar er lige død. Hun er højgravid. De står midt i en ombygning som gør det hele lidt ekstra kaotisk. En anden venindes mor er også lige død af kræft og er forståeligt nok meget ked af det.

Alt i alt er det hele meget sort, og når man som jeg - desværre - er født med et irriterende "frelser-gen", så tror jeg at jeg skal løse alles problemer og gøre alting godt igen. Det kan jeg jo bare ikke og så bliver jeg ked af det. Det går mig meget på og går ud over mit eget liv.

Jeg synes det er svært at sige fra - også specielt fordi jeg altid stiller op når nogen siger mit navn, og når det er vant til det, er det endnu sværere at sige stop! Jeg kan ikke mere.

Det er blevet så slemt, at jeg ikke rigtig sover om natten, og i det hele taget går meget ud over mit ellers så gode humør og hele mig. Jeg føler, at jeg bliver "trukket ned i dønnet" af andres problemer og det vil jeg sgu ikke!! Det værste er, at - de fleste af dem i hvert fald - ikke engang har bedt mig stille op. Jeg gør det bare. Og nu kan jeg se, at det ender med at blive en dårlig spiral for mig.

Har I nogen gode forslag til, hvad jeg kan gøre for at komme ovenpå igen og blive glad igen? De problemer folk har, er jo ikke nogen der bare forsvinder eller går væk hurtigt, men jeg har også svært ved bare at sige "sejl i din egen sø" - "ikke mit problem".

Gid jeg havde den evne..

/Klokken [:|]

Du har svaret på dit eget indlæg.... piglet45
...og du ved udmærket godt hvad du er nød til at gøre. Du har ikke evnen siger du, til at bede folk om at sejle i deres egen sø...... Det behøver du heller ikke gøre. Du behøver ikke at sige det på en hård måde, du kan nøjes med at fortælle dem at du simpelthen ikke selv har overskud lige nu til at hjælpe. Det er det eneste råd jeg kan give dig, og jeg håber at du tager imod det.

At hjælpe er en fin og nobel ting, som nemt kan føres ud i overdrifter hvis man ikke passer på. Det går ud over helbredet, og det er der hvor du er nu. Stop helping!! [;)]

Pas nu på dig selv. [:)]

Kajsa

Ps. Glemte lige at sige... piglet45
Gør noget for dig selv, forkæl dig selv med noget godt, tænk på dig selv og lad energien op igen. Og cut den dårlige samvittighed. Ingen takker dig når du går ned med stress alligevel. [;)]

Få dig et liv ? iampersson
I positiv forstand ! du hverken kan eller skal løse alle andres problemer, du kan i det omfang du orker, lytte til dem, forstå deres problemer, det er en fase i vores liv vi alle kommer igennem, senere kommer der andre faser, både positive og negative. Sådan er livet.
-
Da du jo ikke er karrieremenneske og defor ikke bruger al din energi på jobbet, du tager det vel heller ikke med hjem ! Ja derfor bør du finde dig noget meningsfyldt at kaste dig over og bruge din energi på, "dyrk" forskellige ting, gør noget du bliver glad for, så abstraherer du fra dårligdommene og får ny energi, det kan du give videre til dine familiemedlemmer; positiv energi !
Det er de færreste, for hvem arbejde bringer lykke i hverdagen, find derfor andre ting, som gør dig glad og lykkelig, udadvendte ting som giver energi !
-
Da den negative energi ser ud til at klæbe til familien, skal der være en der vil/kan vende udviklingen, det er den bedste gave du kan give, gå foran med et godt eksempel.
Aternativt kunne du evt. også flytte så langt væk fra familien at du helt slipper for at høre om deres dårligdomme..... og al den negativitet der præger den.
-
Det vigttigste ; få dig et liv, noget at gå op i ! ikke kun arbejde, hus (hvordan gik det med det?), mand osv. ... der skal mere til !

Den "evne" skal du ikke ønske dig Læser
Den kan du ikke bruge til noget, men "time-out" ville være en god idé. Du ville også være mere bevendt med fokus på færre problemer. Dine veninders svigerfamilie er for langt ude.

Det ville undre mig, om du ikke kunne rumme din søstre, så skær ned til det, der kommer dig ved og lad der være "time-out" på de mere perifære områder.

Yes, I know amarti
Hej Mcpears.

Tak for dit svar. Det er nogenlunde det samme jeg er kommet frem til selv...

Jeg vil i gang med at dyrke motion igen. Det giver en masse godt.

Mht. huset, står det stille. Vi har ikke travlt, så længe markedet er som det er, og vi ikke har fået solgt min andensbolig endnu. Men vi prøver igen her efter julen (regner med at en masse folk skal skilles [;)]) og ellers igen til foråret. Så må vi se om der er nogen der bider på krogen.

/Klokken

Keder alt for godt det du snakker om... Anonym
.... jeg har det på samme måde... man bliver stresset fordi ens eget hoved køre på højtryk. Og det med at man bare skal fortage sig noget andet og glemme dem, det kan man ikke fordi vi netop har sådan et frelser gen.. ihh...

Jeg står selv og kan mærke det både psykisk og fysisk.

Jeg prøver dog at få styr på det ved hjælp af en samtale terapeut. Men det sku ikke nemt. Man både vil være der og samtidig ikke vil være der.

Det handler jo bestemt om hvordan man er som person, jeg og sikkert også dig er bare ikke god til at lukke ting uden for. Dvs at andre folk man holder af påvirker en maximal.

Måske du sku prøve at sige det til dem som man nu kan, og snakke om noget positivt. Og de andre må du ganske enkelt tage større afstand til.

Men kan kun give af sig selv når glasset er fyldt!

Stakkels Klokkeblomst ernst_kolding
bare hun ikke afblomstrer i utide.

Hvor jeg kender det du beskriver Klokke, jeg er selv i besiddelse af det udefinerlige frelser-gen og det har bragt mig mange glæder, men endnu flere sorger.

Hvis du er sådan indrettet, kan du ikke gøre meget ved det, trækker du dig kommer du til at lide af dårlig samvittighed, hjælper du destruerer du dig selv.

Jeg kom videre efter at en person gentagne gange betroede mig sine selvmordsplaner, jeg gik helt i opløsning, lige til en dag hvor jeg blev splitterravendehamrendetordnende rasende og hysterisk, hvad fanden er meningen med at ødelægge mit liv ? Jeg tilbød kort og godt personen at hjælpe med at få vedkommende ekspederet over i de dødes forsamling.

I min verden ikke en særlig smuk gestus, men det hjalp mig til at betragte andres problemer som noget jeg kan rådgive om, hvis de da gider høre på mig, og ellers har jeg lært at være "kold i røven" folk ligger som de selv har redt, jeg kan intet gøre for dem, andet end at lytte interesseret og så ellers glemme deres problemer.

Jeg vil dog fortælle dig, at jeg, som dig, var ved at gå helt i opløsning inden jeg satte hælene i.

Det er det du skal gøre, men hvor er det svært når man nu så gerne vil hjælpe andre.

Håber du kommer frem til samme beslutning som jeg gjorde, ellers mister vi bare vores Klokkeblomst her.

Med medfølende hilsen

Ernst

Tak amarti
for jeres svar og medfølelende ord...Jeg må jo bare prøve at sige fra og sortere i de ting, jeg involverer mig i.

Tak skal I have

/Klokken

I know how you feel nieves_
For et års tid siden stoppede alle uheldene omkring mig.

Jeg er også udstyret med det her meget insisterende fresergen. For ikke at køre mig selv helt ned (for jeg var på vej i den retning), så måtte jeg gå i skriveterapi og tog 5 timer hos en psykolog. Jeg fik det ud af det, at jeg sagtens kan klare meget pressede situationer HVIS jeg lærer at sige fra. Det at sige fra er utrolig svært, da man gerne vil være der for andre. Men hvor meget kan man lige være der for andre, hvis man selv er kørt ned.

Når du først er kørt ned så kan du slet ingenting, så hellere være grovkornet og tag det i opløbet. Jeg måtte give mig selv kraftig besked på, at tage nogle hviledage eller hvile stunder. Jeg genoptog min sangskrivning, spillede mere musik, læste flere bøger. Altå kort sagt, hjalp mit hoved med at få læsset af og give det et frirum, hvor jeg ikke pressede det hele tiden.

Først da jeg havde lært det, kunne jeg mærke hvordan mit humør og min energi steg.

Til sidst vil jeg måske anbefale at købe en lyslampe. Sådan en havde jeg virkelig gavn af på det tidspunkt.

Jeg synes det er meget synd du er havnet i alt det der, men husk at folk er meget taknemmelige for, at du er der for dem og ingen af dem ønsker du skal gå ned med flaget, derfor vil de alle foretrække at du passer lidt på dig selv[:)]