Jeg elsker ham.. men han vil ikke lade mig hjælpe ham

Jeg elsker ham.. men han vil ikke lade mig hjælpe ham Anonym
Min kæreste tog i tirsdags til udlandet hvor hans forældre var, da den ene blev indlagt på hospitalet. Han vil ikke tale med mig, da han siger han ikke kan overkomme det, og som resultat af det, ved jeg ikke hvordan han har det, hvordan hans far har det (det er ham der desværre er alvorligt syg) og han svarer ikke mine sms beskeder. Jeg er ude af mig selv af bekymring - jeg skriver i mine beskeder at jeg er der for ham når han er klar, men der er nu gået 2 døgn siden jeg sidst har hørt fra ham. Hvad er det rigtige at gøre? Jeg kan jo ikke tvinge ham til at tale med mig når han ikke vil.. skal jeg ringe til hans bedste ven og høre eller vil det være at invadere hans privat liv? Vi har været sammen 1 år og han betyder hele verden for mig. Han sagde sidst jeg snakkede med ham at jeg intet kunne gøre for at hjælpe, men tanken om at jeg imorgen skal gå igennem endnu en dag uden at få et livstegn fra ham er ikke til at bære..

svært me...
Hej anonyme
Jeg har været og er stadig i en situation der ligner din en smule. Din kæreste, tror jeg, magter ikke at modtage din hjælp lige nu. Du har det helt sikkert ganske forfærdeligt, men prøv at sige til dig selv, at det er bedst sådan, og at han kontakter dig, når han er klar til det.

Hvis du har brug for at sende ham hilsner, så gør det men undlad at kræve noget svar. Bare fortæl ham at du tænker på ham. Han kan både være chokeret og deprimeret, og ude af stand til at klare at kontakte dig. Jeg ved det lyder uretfærdigt, og sådan føler jeg det også selv. Men jeg tror ikke at han gør det bevidst for at såre dig. Prøv at vente en uges tid, før du gør mere.

til me.. anonym
Tak for dit svar.. Vil det være en dårlig ide at ringe til hans ven? Jeg vil helst ikke presse ham, men har det virkelig dårligt med ikke at have fået noget livstegn, og da de to har kendt hinanden siden skoletiden, er der måske en chance for at han har hørt noget eller bare kender mere til min kærestes reaktion i en sådan situation..

hej anonym me...
Du må se bort fra de useriøse indlæg der kommer :)

Jo, Hvis du også kender vennen godt, er det en god ide at ringe, og fortælle at du er bekymret. Som du selv skriver er du ikke helt sikker på hvordan din kæreste reagerer i sådan en situation. Hvis hans far er alvorligt syg, er det muligt at han slet ikke har kontakt til andre en dem der er omkring ham, lige nu.
Skriv endelig igen.

anonym Anonym
Fik en sms fra min kæreste idag. Han skrev at han var ked af hvis han ikke havde givet lyd fra sig.. men at han havde haft for mange tanker. Men at han håbede jeg forstod det var ok. Jeg skrev tilbage jeg forstod, men at det var hårdt fordi jeg elsker ham så højt og vil være der for ham.

Igen skriver han ikke tilbage - jeg skrev heller ikke noget i min besked der indikerede at han skulle, for jeg vil ikke presse ham. Jeg trænger bare så meget til at høre hans stemme eller høre at han elsker mig.. Der var så meget høflighedsfrase over den besked og jeg føler mig så såret - samtidig med at jeg føler med ham og glæder mig over at hans far har fået det lidt bedre.

Min mening ....
Hmm. Hva sker der for jer? Hun har ikk skrevet hér ind for a bli hakket ned på.. Hvis i kun har noget ondt a skrive så lad hellere vær. For tror ikk hun ka bruge det til noget. Såå.


M.V.H

tid me...
Jeg ved at den værste tid er ventetiden. I har været sammen længe, så når du virkelig elsker ham, viser du det på en flot måse, ved at være tålmodig. Kærlighed handler jo mere om at kunne give, uden at forvente at modtage. At han har givet dig svar tilbage er dejligt for dig. Det kan godt virke koldt, hvis der ikke kom nogle "knuser" med. Men slå koldt vand i blodet. Send ham en sød hilsen af og til, så ved han at du er der for ham. Mere kan du ikke gøre.
Jeg ved jo ikke om jeres forhold var godt, da han rejste? Er der nogle ting i jeres forhold der måske bekymrer dig?

til me.. Han kom hjem idag anonym
uden at sige at han var på vej. Han kom hjem for at sige at han ikke elsker mig på den rigtige måde mere.. Det har han følt i et stykke tid siger han - så de ting han har fortalt mig i et stykke tid har været en stor fed løgn. Sagde han gjorde det for min skyld - for at jeg skulle være glad. Sjovt nok føler jeg mig ikke glad for at han løj om sine følelser for mig. Jeg havde lyst til at råbe at skrige af ham, men gjorde det ikke fordi jeg ved at alt det med hans far gør ondt.

For 2 uger sigen planlagde vi rejse til sommer og betalte depositum - nu ser sommeren ikke særlig glad ud..

øvv me...
Jeg sidder her 4 mdr efter min kæreste slog op (pr. sms), og tænker tilbage...Det var lige op til jul, alle julegaverne var købt ( dem fra mig ), men han havde intet købt, for han havde jo planlagt at slå op i tre uger, selv om vi havde set på hus sammen 4 uger inden... så jeg kan følge din smerte, vrede og frustration. Siden den dag jeg "tvang" ham til at hente julegaverne har jeg ikke set noget til ham.
Det er nogle gange ufatteligt svært at forstå hvorfor nogen gør som de gør, og på den måde. Svaret må ligge i at der er mennesker der har svært ved at tage vanskelige beslutninger. Og det er vanskeligt at gøre et forhold forbi.

Kort efter min kæreste "skred" bestilte mig og børnene en rejse sydpå til sommer. Måske skal du tage afsted, eventuelt prøve at få en veninde med. Det er godt for dig lige nu, at have noget at glæde dig til.

Jeg tænker stadig meget på min kæreste, og kender også grunden til at han gjorde som han gjorde. Jeg håber stadig han kommer tilbage, fordi vi faktisk havde det dejligt sammen. Jeg har det godt nu, og håber også at du kommer godt over det.

Det kan hjælpe dig at skrive om det.

til me.. Anonym
Han købte gaver til mig hele tiden - skrev beskeder og mails til mig flere gange om dagen - han holdt om mig og nussede mig.. der var ingen tegn på noget var galt. På den ene side ville jeg ønske at han kom løbende tilbage og sagde det var en fejl og noget han har gjort pga af frustrerede følelser over hans far.. men på den anden side ville jeg jo ikke kunne stole på, at jeg ikke skulle igennem det her igen.

Jeg ved at jeg snart skal se ham igen - vi arbejder stadig i samme firma og vi boede sammen, så hans ting er her stadig.. Jeg er ikke parat til at se ham og har ikke lyst til at høre om hvis han finder en anden som han kan forkæle som han gjorde mig.

Han var alt hvad jer nogensinde har ønsket mig i en fyr -den perfekte både med personlighed og udseende.. og nu skal jeg bearbejde det her lort og starte forfra..

Lad ham.. ???!!!
Hej..
Lad ham vær sig selv, indtil han kommer til dig.. Støt ham når han kommer.. Men ligenu vil han nok helst vær alene, mæ sine forældre, og d r måske nok lidt forståeligt.. Når han nu elsker dem rigtig meget, og vil gern vær der.. Men bar rolig, han vil jo komme tilbage, for han elsker dig jo, og når han kommer, VÆR DER FOR HAM.. D r jo nok d han har brug for..

Se tiden an...

Kyss fra os..

??? Anonym
Jeg har jo ikke andet valg end at lade ham være - han er jo gået fra mig??!!

velkendt me...
det du skriver lyder bare så velkendt for mig. Kan det tænkes at din kæreste har en depression? Det har min eks. derfor har han handlet på en måde, der nok har gjort livet sværere for sig selv. Han slog op, selv om han sagde at han elskede mig.
Jeg har valgt at se tiden an. Han ved jeg er her hvis han får brug for mig, men jeg er da godt klar over at jeg ikke hverken kan eller vil vente for evigt.
Har det lige som dig. Han var min største kærlighed (og jeg har da haft nogle stykker) Sød kærlig og meget omsorgsfuld. Men tog nok for lidt hensyn til sig selv. Gælder det også for din? Lad være med at opgive... nu
Ang. det med at kunne stole på ham igen, vil jeg sige, at jeg nok selv vil være lidt mere nervøs for at involvere mig for meget igen- følelsesmæssigt- på den anden side, er der jo altid en risiko ved ethvert forhold, og vil du opleve kærlighed, er du også nød til at satse.

depression Anonym
Vi har begge kæmpet med depression - og jeg ved at han altid har haft et problem med at sætte sine behov over mine, selv om jeg har sagt at han skal huske sig selv. Men hvis det virkelig er grunden, kunne han så finde på at sige at han ikke elsker mig på den rigtige måde mere? Han gjorde meget ud af at sige at han syntes vi stadig skulle være venner og virkede meget ked da jeg sagde at det var jeg ikke sikker på at jeg kunne, når nu jeg føler så meget for ham. Jeg ville jo bare gå og håbe på at han fik lyst til at være sammen med mig igen og blive knust hvis han fandt en anden..

Har du nogen kontakt med din ex - mener kontakter du nogensinde ham eller han dig?

Jeg har stor beundring for dig, for du virker så afbalanceret med det hele.

Jeg forstår bare ikke - nu hvor jeg selv har haft depression i så mange år - jeg ville aldrig gå fra den jeg elskede.. Tværtimod..

Hej igen.. ???!!!
Sorry, vi havde ikk læst alle svarene.. Men vi r meget kede a at høre, hva han gjorde..

Måske var han slet ikk d værd, når han bar dropper dig, på den måde.. Prøv at glemme ham, og finde lykken et andet sted, hos en der fortjener dig..

Held og Lykke..

Kyss fra os...

afbalanceret me...
hvis jeg skrev for 4 mdr siden, ville jeg ikke være så rolig som idag.
Jeg har læst meget om depression, efter at jeg opdagede hvor galt det stod til med ham. Det har givet mig så meget forståelse for sygdommen, så jeg "desværre" har meget svært ved at blive vred på ham (hvad jeg egentligt har behov for).
Efter bruddet snakkede vi nogle få gange sammen i telefon. Han var overbevist om at det han havde besluttet sig for var bedst... for ham. Der sker for mange depressive at følelserne bliver "kvalt" af det tungsind, og alle de negative tanker man har om hele tilværelsen. Alt det som er positivt, bliver ligesom urealistisk og alt det negative bliver en nem "løsning". Min kæreste havde en masse gamle problemer han ikke havde fået bearbejdet da han mødte mig. Men dem glemte han jo i forelskelsens første rus. Da så depressionen tog til, magtede han ikke mere.

Jeg har kontaktet ham både via sms og brev. Han svarede ikke. Sidst jeg skrev bad jeg ham fortælle mig direkte om ham mente at det var bedst ikke at kontakte hinanden. Jeg selv har et enormt behov for hat høre om hvordan han har det. Elsker ham jo stadig meget. Efter 14 dage skrev han så meget kort, at han ikke mente at vi kunne kontakte hinanden som venner. Også at han stadigvæk havde det skidt.

Når din ven stadig gerne vil have kontakt til dig, så prøv om du er i stand til at rumme det. Jeg er ulykkelig over ikke at have nogen kontakt overhovedet. Det er svært når man har været så tætte på hinanden. Lige nu er det kaos for jer begge. Er der nogen mulighed for at han kan få nogen proffessionel hjælp? Hvad gør du selv for at få det bedre?

mange hilsner

det kan jeg ikke Anonym
Jeg tror ikke jeg kan klare at have kontakt med ham som det ser ud nu. Når jeg snakker med ham er han meget kold og for det til at lyde som om han føler det samme for mig som han ville gøre for en tilfældig på gaden.

Han sårer mig gang på gang og det er jeg ikke stærk nok til.

Jeg har været i terapi i lang til og har derigennem lært hvordan jeg skal arbejde med mig selv - det er grunden til jeg vil være i stand til at overleve det her.

Han mener ikke han har større problemer end dem han selv kan klare og vil ikke ofre de dyre penge. Hvis en person med depression eller lignende problemer ikke vil hjælpes, er der intet man kan gøre. Man kan vente men for mit vedkommende gik der 8 år for jeg var klar til at arbejde med mig selv (har haft denne sygdom siden jeg var 15) og der har taget mig yderligere 3 år at nå til hvor jeg er nu..

Jeg er ikke klar til at sætte mit liv på hold for en person der nu ikke ligner ham jeg forelskede mig i - som behandler mig som om jeg aldrig har betydet noget for ham. Jeg har i forvejen givet så mange år af min ungdom til en sygdom..

Men som det er nu elsker jeg ham selvfølgelig og håber at han snart vil snakke til mig igen som et menneske der holder af mig - og hvis det sker kan det være jeg skifter holdning med hensyn til det jeg skrev foroven:-)

forstår ikke me...
Jeg forstår ikke hvad det er der lige sker med din eks lige nu. Og alligevel genkender jeg det lidt. Jeg snakkede kun få gange med min eks efter at han gjorde det forbi, de sidste gange virkede han også kold og afvisende. Den ene gang han har besvaret en mail, var han også meget kortfattet og kølig. Jeg tror at det er for at beskytte sig selv.
Jeg forstår godt at du lige nu ikke kan klare at være venner med ham. Ting tager tid, og det er også tiden der vil vise om der skal være mere mellem jer to. Min eks får trods alt behandling for hans depression. Men jeg syntes ikke at han "satte alle sejl til" for at hjælpe sig selv. Din kæreste (eks) har åbenbart ikke erkendt at han har behov for hjælp. Når det er sådan, kan jeg forestille mig, at du må have brugt meget energi på at få jeres forhold til at køre, og også gået på kompromi mange gange.
Jeg selv havde så forfærdeligt i julen og et stykke hen i januar. Her nogle måneder efter kan jeg se at jeg har haft brug for at få bearbejdet den sorg det var at miste ham. Nu lysner det, og selv om jeg savner ham hver dag, er livet igen blevet dejligt, og jeg har fundet mig selv igen.

Jeg har en dejlig veninde at snakke med, håber også at du har nogen der "gidder" at lægge ører til. Med det du fortæller omkring din depression, tror jeg at du er en stærk pige, der vil kæmpe for at blive glad igen. Men lige nu er det altså "lovligt" at være ulykkelig, såret og mærke alle disse blandede følelser af smerte og måske også bitterhed.

Jeg mener at jeg har lært af de gange jeg har mistet en jeg holdt af, og egentligt også blevet mere bevidst om hvad jeg ønsker af et parforhold. Om du virkelig ønsker ham tilbage, hvis han skulle ombestemme sig, ved du nok først når chokket over at have mistet ham har lagt sig.

ensomheden Anonym
Ensomheden er nærmest lammende.. var i byen igår - bare for at komme lidt igang - men jo længere aftenen skred frem, jo dårligere fik jeg det.. utroligt hvor ensom man kan føle sig blandt en masse mennesker.

Sov hos min eks - kunne ikke være alene. Han er min bedste ven og selv om vi ikke føler noget på den måde for hinanden og der aldrig ville ske noget mellem os, følte jeg mig som et dårligt menneske. Som om jeg var utro. Troede jeg havde brug for at ikke sove alene, men i og med det ikke var min "kæreste" jeg sov med, fik jeg det værre. Det er ham jeg ønsker skal holde om mig og nusse mig på ryggen. Det er ham jeg vil dufte til og hans vejrtrækning jeg vil høre inden jeg falder i søvn.

Jeg har et kæmpe hul indeni og bare det at se ham i et splitsekund på arbejdet gør, at det hele krakkelerer indeni.

Måske er jeg ikke så stærk alligevel. Det gør for ondt og weekenderne er klart værst.

Jeg har lyst til at gøre noget drasktisk. Slukke for det hele mens min sidste tanke skal være på hvor lykkelig jeg var da han var min..

genkender me...
Jeg genkender de følelser du har nu. Ugerne efter min kæreste slog op, ville jeg slet ikke være sammen med andre der morede sig , fordi jeg slet ikke kunne klare alt den glæde, når jeg selv var i sorg. Og det er det du er i nu. Giv dig selv lov til at græde og sørge en tid. Jeg havde selv denne følelse af, at det var jo lige meget om jeg blev kørt over elle hvad det end skete, men vidste jo inderst inde at livet ville vende tilbage igen.
Nu sker det at jeg har øjeblikke hvor jeg er lykkelig, selv om jeg for det meste savner min eks. rigtigt meget. Men et øjeblik med lykkefølelse bliver til flere, og selv om du lige nu føler at det hele er håbløst, så vil du med tiden få det godt igen.
Jeg kan godt forstå at du har denne følelse af utroskab. Selv har jeg den endnu, og kan slet ikke forestille mig at være sammen med en anden uden jeg ville føle at jeg svigtede min eks. Ja, det lyder jo vanvittigt, når det nu er dem der er gået fra os. Men det er simpelthen fordi kærligheden har været/er dyb og ægte.
Jeg ved at jeg på et tidspunkt må erkende at når han ikke vil have mig, må jeg give slip på ham og komme videre. Så langt er jeg ikke nået. Du har et stykke vej endnu før du vil få ham på afstand, så du igen kan tænke på dig selv. Så det er godt at du gør nogle sjove ting sammen med dine veninder. Og snart vil du også være klar til at feste igen.

tak Anonym
At skrive med dig hjælper.. det er svært at forklare, men det er lidt ligesom at have en ven man ikke vidste man havde.. een som forstår alle de tanker og følelser der konstant kører igennem mig..

Men du har ret - det hele føles håbløst lige nu. Man ved at det langsomt med tiden vil blive bedre, men som det er nu kan man ikke klare tanken om aldrig at skulle være tæt på ham igen. Det er ved at blive forår og det er meningen man skal ud i solen og mærke hvor dejligt det er at være forelsket. At kysse i solen.. men lige nu har jeg ikke lyst til at blive kysset af nogen igen.

tak selv me...
Det hjælper faktisk også mig selv at skrive med dig. Jeg får jo skrrevet de tanker og følelser ned, som jeg selv har og havde da jeg jo selv har været i din situation. Forskellen er bare at jeg er kommet længere, og det har tiden og mine omgivelser hjulpet mig til. Jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere parat til at give slip på min eks. men nogen gange føler jeg at han er så nær mig, at jeg nærmest kan mærke ham, og det gør det jo lidt sværere.
Vi ved jo begge to, at vi ikke er skabt til at være konstant ulykkelige. Sommeren er som skabt til flirt og kysseri, og jeg er heller ikke sikker på at jeg er klar til det endnu. Det hårdeste er når man møder andre par, som går hånd i hånd, og så er det at man ønsker at skrue tiden tilbage. Men, måske var vores forhold ikke så fuldendte som vi går og tror. For så var det vel ikke endt med at de gik fra os. Jeg har ihvertfald den opfattelse nu, at min eks. de sidste uger "glemte" at være åben omkring hvad han tænkte.
Kan du have en hyggelig søndag aften :-)

hejsa me...
hvordan går du og har det?

..saåsan har jeg det.. Anonym
Hej igen,

Det er meget op og ned - nogen dage kan jeg føle at jeg har det helt og så er det som regel at weekenden rammer mig. Jeg har svært ved at gå ind i seng - den føles mere tom end nogensinde. Det er nemmere at gå ud - men tanken om at der ikke er nogen der venter derhjemme er også som et slag i maven. Jeg savner ham så forfærdelig..

Og så er der skuffelsen - skuffelsen over at jeg troede jeg kendte ham så godt, og kunne aldrig have forestillet mig at han kunne vende sig om og ikke se tilbage. Da jeg spurgte ham om han slet ikke følte noget for mig længere, var hans svar, at han føler noget for alle de mennesker han møder..

Jeg tilbringer meget tid med min anden eks-kæreste og på den ene side hjælper det, for han udfylder lidt af det hul jeg har indeni. Men på den anden side føles det bare forvirrende. Vi stoppede vores forhold fordi det blev til venskab og kort efter mødte jeg ham den anden. Jeg fik nok heller aldrig bearbejdet det, at selvom forholdet blev til venskab, troede jeg vi skulle være sammen for altid, for han på næsten alle områder er perfekt. Så møder jeg så en ny - ham der nu er gået fra mig - og bliver forelsket som aldrig før. Vi sætter så venskabet på hold, for at give lidt plads til hinanden, og nu har vi startet det op igen, og der er der bare også så mange følelser.

For at gøre mit liv mere kompliceret elsker jeg to mænd. Det ene elsker jeg som en ven, hvor jeg ville ønske jeg kunne elske ham som en kæreste. Men grænserne bliver sværere og sværere at adskille. Den anden elsker jeg som en kæreste og ved at selvom vi på mange punkter var forskellige, følte jeg at den følelse ville vare ved..

Jeg vil ikke miste min ven, for han betyder hele verden for mig lige nu og jeg har brug for det han giver mig - men jeg er så bange for at jeg pga min sorg over at miste min kæreste, blander følelserne sammen og der kun vil være et stort rod tilbage..

- jeg kan hele tiden mærke tårerne presse på, men ved ikke længere hvorfor..

..sådan har jeg det Anonym
Hej igen,

Det er meget op og ned - nogen dage kan jeg føle at jeg har det helt og så er det som regel at weekenden rammer mig. Jeg har svært ved at gå ind i seng - den føles mere tom end nogensinde. Det er nemmere at gå ud - men tanken om at der ikke er nogen der venter derhjemme er også som et slag i maven. Jeg savner ham så forfærdelig..

Og så er der skuffelsen - skuffelsen over at jeg troede jeg kendte ham så godt, og kunne aldrig have forestillet mig at han kunne vende sig om og ikke se tilbage. Da jeg spurgte ham om han slet ikke følte noget for mig længere, var hans svar, at han føler noget for alle de mennesker han møder..

Jeg tilbringer meget tid med min anden eks-kæreste og på den ene side hjælper det, for han udfylder lidt af det hul jeg har indeni. Men på den anden side føles det bare forvirrende. Vi stoppede vores forhold fordi det blev til venskab og kort efter mødte jeg ham den anden. Jeg fik nok heller aldrig bearbejdet det, at selvom forholdet blev til venskab, troede jeg vi skulle være sammen for altid, for han på næsten alle områder er perfekt. Så møder jeg så en ny - ham der nu er gået fra mig - og bliver forelsket som aldrig før. Vi sætter så venskabet på hold, for at give lidt plads til hinanden, og nu har vi startet det op igen, og der er der bare også så mange følelser.

For at gøre mit liv mere kompliceret elsker jeg to mænd. Det ene elsker jeg som en ven, hvor jeg ville ønske jeg kunne elske ham som en kæreste. Men grænserne bliver sværere og sværere at adskille. Den anden elsker jeg som en kæreste og ved at selvom vi på mange punkter var forskellige, følte jeg at den følelse ville vare ved..

Jeg vil ikke miste min ven, for han betyder hele verden for mig lige nu og jeg har brug for det han giver mig - men jeg er så bange for at jeg pga min sorg over at miste min kæreste, blander følelserne sammen og der kun vil være et stort rod tilbage..

- jeg kan hele tiden mærke tårerne presse på, men ved ikke længere hvorfor..

den kærlighed... me...
Ja, kærlighed har mange ansigter. Det kan også nogen gange være svært helt at kende forskel på kærlighed... fortryllelse og fysisk tiltrækning. Egentligt vil vi gerne have det hele, ikk?

For en måned siden ville jeg ikke have troet, at jeg skulle have det så godt, som jeg har det nu. Jeg har - næsten - erkendt at min eks. ikke vender tilbage og at han måske blot var en "forsmag" på hvad der senere venter mig. Det har været og er stadigt hårdt arbejde. Først gemte jeg et smykke væk, som han havde givet mig, så røg et billede ned i skuffen. Idag tog jeg nogle billeder ned fra væggen, som gav mig minder om vores tid sammen. Jeg tager lige så stille og roligt og "begraver" det forhold, som jo er forbi. Det har gjort ondt, men nu har jeg det langt bedre, og bare det at jeg ikke konstant tænker på ham er en lettelse.

Jeg kan forstå at du knytter dig til din tidligere kæreste. Men hvordan opfatter han det? Taler i åbent om det? Der er jo ikke tegn på at din eks vender tilbage, han virker lidt kold syntes jeg, nøjagtig som min egen eks. I dag kan jeg godt være lidt vred på ham, syntes at han har været fej, og det hjælper mig også til at komme videre.

Klumpen i halsen sidder der af og til endnu, og jeg tror at min eks. altid vil have en lille plads i mit hjerte, men idag skal han ikke dominere det, jeg vil være fri..

Håber det allerbedste for dig... skriv bare igen, jeg skal nok holde øje med dit link...

noget mærkeligt noget Anonym
depression er noget mærkeligt noget. Ja han er kold men når jeg tænker på hvordan jeg har opført mig da min depression var på sit højeste.. Hvis jeg bestemte mig for at jeg ikke ville føle noget længere - så kunne jeg det. Der var alligevel så mange tanker inde i mit hovede, at jeg ikke var i stand til at skelne den ene fra den anden. Jeg kunne sagtens bilde mig selv ind at jeg ikke følte noget - og så kan det ramme mig senere.

Som med min eks - jeg føler noget, men kan ikke definere hvad. Det ene øjeblik er det kærlighed det andet øjeblik er det venskab. Er det mon muligt at elske to mænd på samme tid? Jeg tror det.

Ham som for nylig er gået - vi kalder ham A - betød meget for mig. Men jeg er begyndt at tvivle på hvad der gør mest ondt - det at vi ikke er sammen mere eller det at han kunne opføre sig sådan efter alt det vi har haft sammen. Han har skuffet mig uden beskrivelse. Han er fej ja, og jeg ved han ikke har turdet kontakte mig fordi at han ved at jeg har en masse spørgsmål som han ikke er i stand til at svare på nu.

Du gør det rigtige - et skridt af gangen - din eks har depression og det er ikke en nem person at skulle vente på. Nogen mennesker kommer aldrig videre. Sådan har jeg selv haft det. Depressionen er min tryghed - den ting jeg kan læne mig tilbage i som jeg kender. Når jeg er ude af den skal jeg forholde mig til ting som andre mennesker og stille spørgsmål til min person og stå til ansvar for de handlinger jeg har gjort. Og det er ikke et lille skridt.

Min depression gør lige nu, at jeg ikke kan skelne mine følelser. Jeg føler mig mere klar end nogensinde, men elskede jeg A på den rigtige måde, eller var han bare endnu et krampagtigt forsøg på bekræftelse og for at få mig ud af min enorme ensomhed - for de huller fyldte han så godt.

Elsker jeg stadig min anden eks som en kæreste eller er det endnu engang mit tryghedsbehov der tager over.

Hvor ville jeg ønske nogengange at der var en manual til livet - jeg har så mange spørgsmål der kræver et svar. Og der er ingen der kan give mig dem.

Dem der kan give mig svar på nogen af tingene, som A for eksempel, nægter at gøre et forsøg på at give mig dem.

Jeg fylder 27 om et par uger - og føler mig på nogen punkter stadig frygtelig ung, men på andre punkter føler jeg mig gammel. Jeg har kæmpet med så mange ting siden jeg var 15 og det ser aldrig helt ud til at stoppe.. Jeg ville gøre alt for bare engang imellem at kunne læne mig tilbage og være lykkelig uden de store bekymringer.. men sådan er jeg nok ikke skabt..

Jeg taler ikke åbent med min eks om det endnu - skal have klarhed på mit følelsesliv først. Vil ikke forvirre ham mere end han måske allerede er. Vil ikke ryste op i hans liv før jeg ved der er en grund til det. Jeg ved han vil gøre alt for mig - så jeg vil ikke skade ham. Og jeg vil for intet i verden ødelægge det venskab vi har, da han betyder så meget..

stærk me..
Jeg syntes at du er en stærk pige. Jo, det er rigtigt at det kan være svært at finde ud af hvorfor man føler som man gør, eller hvad det egentligt er man føler. I starten er man jo bare knust, og et knust hjerte kan ikke skelne.

Jeg mener at meget af min sorg også bundede i at jeg følte mig svigtet. At alt hvad han havde sagt til mig var luftkasteller. Inderst inde ved jeg godt, at han på mange områder var ærlig, men at han p.g.a sygdommen ikke klarede konflikter som vi andre. Det er meget svært at følge, hvordan man kan sige at man elsker én, og så vende ryggen og ikke se sig tilbage.

Det er jo også det din sidste eks. gør. Han ved nøjagtigt lige som min, at han kan forvente at skulle svare ( og forsvare sig ) på alle de spørgsmål du har, fordi han nok har handlet modstridende.

Du har ret i at det er svært at skulle vente på én med depression. Mest fordi jeg ikke er blevet opmuntret af ham til at vente. Jeg ved nu at jeg kan blive brændende forelsket, og det tror jeg også på at jeg bliver igen, når såret er helet.

Det er dejligt for dig at du har din ven, lad tiden vise hvad der måtte ske. Jeg tror også at man kan være forelsket i to på én gang, men kun på at man kan elske en...

Hvordan går det Anonym
Hej me..

Hvordan går det?

Jeg har det faktisk godt - har taget det lidt roligt og forsøgt at finde mig selv. Og det ser ud til at lykkes.

Har stødt på min eks et par gange - vi arbejder jo samme sted - men har ikke snakket med ham. Når jeg ser ham kan jeg mærke at jeg har det godt. Det gør ikke længere ondt indeni. Jeg kan se det gør ondt på ham, men det er ikke noget jeg kan hjælpe mig med.

Jeg var ikke forelsket i ham den anden som jeg ser det nu - bare forvirret over alle de følelser indeni som man ikke lige kan finde ud af. Og trængte til noget ømhed. Det er det man savner mest synes jeg - berøring.

Jeg tror på at kærligheden kommer igen:-)

her går det godt me...
Jeg har det også godt igen. Tror på at jeg igen vil møde kærligheden. Har også fået en lille kontakt med min eks. og vi skal nok ses - ikke for at genoptage forholdet ( han har mødt en anden) men for at få sat nogle ting på plads - som vi aldrig fik snakket om. Jeg er glad for at høre at det går dig godt igen.
Har det nok lige som dig at jeg savner de knuser og den ømhed der var - måske mere end jeg egentligt savner ham. Jeg tror at det er vigtigt for mig at være helt ovre min eks. inden jeg møder en anden, og er da glad for at han vil mødes med mig.
Nu skal jeg snart holde ferie med mine børn - hvor fedt. Vil ønske dig en rigtig god sommer :-)

lykkelig igen me...
Jeg er glad og lykkelig igen. Mødte for kort tid siden manden i mit liv. Tror på og glæder mig så utroligt meget til fremtiden med ham. Så... der er altid håb forude... for alle...

:-) Anonym
Hej igen - hvor er det godt at høre fra dig!

Og hvor er jeg glad på dine vejne - tusinde gange tillykke! Og jeg tror også på det. Har ikke mød HAM endnu, men har set at der findes så mange af de gode derude, så jeg tror på han kommer når tiden er rigtig.

Knus