Jeg er helt ude i hampen

Jeg er helt ude i hampen anonym
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre med mit forhold.

Jeg er sammen med alletiders pige og har været det i snart 9 år nu. Vi var ret unge da vi mødte hinanden...er begge sidst i tyverne nu. Jeg frygter lidt at jeg tog den som vile have mig da jeg på pågældende tidspunkt lige var blevet afvist af 2 andre partnere. Vi har vænnet os til hinanden og hun er meget knyttet til mig. Hun elsker mig meget, men jeg har det ikke helt på samme måde. Jeg elsker hende, men mere som en god ven eller søster. Vores sexliv er dødt og der er ikke noget der hjælper. Hun er meget alene og har ingen veninder da hun bruer sin tid på et meget krævende studie. Intellektuelt stimulerer hun mig ikke, menneskeligt er vi meget forskellige. Hendes forældre er begge døde af hjerte sygdomme og hun vil derfor blive ensom, hvis jeg forlader hende. Jeg har tænkt på at forlade hende i snart 3 år nu, men kan ikke få mig til det og frygter måske også at jeg vil ende alene. Jeg er ikke særligt social. Jeg ønsker det bedste for hende. Hvad gør jeg...jeg har totalt mistet livsgnisten og tror at jeg vil leve ulykkeligt til mine dages ende, hvis jeg bliver i dette forhold.

Hjælp mig venner

Hold fast en fortælling! Minimælk
Har du gået med det her i tre år, mens hun tror alt er godt, erdet hele løbet ud bag hendes ryg?
Tal med hende, måske er i begge lidt indelukkede, måske kan i nå hinanden?
Tænker på om hun heller ikke har været sammen med andre?
Hvad har i brugt niår på?
Du skariver du gik ind i forholdet fordi det var en mulighed...
Hvis du er meget sikker så SKAL du skride NU
Du har holdt hende for nar i 9 år!!!
Ja på et tidspunkt kan man ikke lyve mer for sig selv.
Man slår fra som du selv kan mærke, det er hertil og ik længere!
Lad det blive en god lærdom, at man følger sit hjerte, da alt andet giver smerte

hovsa anonym
kan også give smerte netop at følge sit hjerte ;-)

hej du skal da blive kvindeQ
hos hende og ikke bare skifte hende ud fordi du keder dig. BLiv hos hende, og måske al studie og sorg over hendes forældre spøger lige nu, men vent, tiden kan læge og din kærlighed kan få hende til at se lysere på det hele. Vær tro mod hende og leg ikke med hendes hjerte eller følelser. Hvis du er et rigtig godt menneske bliver du hos hende i medgang og modgang.
Og hav ikke kærester ved siden af.

tro på kærligheden kan sejre!
kvindeQ

Kærligheden..? 23 graders synsvinkel...
Hvis der er noget man aldrig kan regne med er det sgu kærligheden, den er så landflygtig at det slet ikke er værd at gå efter - lav nogle børn og kom ud af vagten, så har du sgu da gjort dit til at ødelægge vores samfund endnu mere, eller det der er tilbage af det!!!

Det er en besværlig situation du er i nu, men jeg vil skide på en vissen høstblomst at du vil komme til at savne hende meget mere end du nogensinde havde regnet med hvis i først går fra hinanden.

Der vil gå en rum tid og stille og roligt vil du opdage hvad du har mistet, men da er det som regel for sent, se det er kærligheden i en nøddeskal, til at lukke op og skide i...

Se at komme afsted rie.rie
Et parforhold uden sex og fælles interesser, det er da ikke et parforhold, det er ikke engang et venskab, det lyder som en udvidet besøgsvenne-tjeneste...

Jeg synes ikke at medlidenhed er en god ting at bygge et parforhold på. Hvis du for alvor er bekymret for hende, så få hende til at starte hos en psykolog, evt. kunne I starte sammen i par-terapi, så har hun mulighed for at fortsætte hos terapeuten, hvis/når du forlader hende.

Venlig hilsen P&C

du har brugt 9 af dine bedste år, badegæst
på en kaleche som kun tager dig for givet.
mange kommer desværre ind i et forhold, ikke på grund af kærlighed, men fordi begge parter er ensomme, og hendes kommende ensomhed er bestemt ikke dit problem.
i gamle dage skulle man være gift for at få en lejlighed, men den tid er heldigvis ovre.
jeg ville ikke ofre en krone på terapi, det er bare blår, og tjener kun det formål, at terapeuten griner på vej til banken.
pak dine ting hurtigst muligt, eller bare de ting du skal bruge her og nu, resten kan du købe hos frelserens hær for ingen penge, men du kan ikke købe den tabte tid tilbage.
jeg er heller ikke social, jeg har aldrig været på bar, restaurant eller ude i nattelivet, jeg har brugt mit liv på at arbejde på en satelit sporingsstation i Grønland, 12 timer hver eneste nat, og vi boede 12 mand i hver barrak.
jeg kunne komme på ferie efter 8 måneder, men jeg havde ikke noget at komme hjem efter, jeg vidste, at min ferie ville blive på samme måde som på basen, 28 dage i en kedelig lejlighed.
den berømte to somhed er bare noget opskruet pladder, som er skabt af kvinderne, man kan sagtens leve uden sex og såkladt romantik, når først kvinden er inden for døren, bliver manden reduceret til kvindens identitet.
du skriver at hun ikke længere gider sex, det er jo nok fordi hun har det fint som hun har det nu, hun studerer, og bruger dig som skødehund.
rejs ud i verden, og se hvordan andre lever, det har jeg brugt mine penge på, og det er ufatteligt så meget man opfatter, når man ser sultne mennesker der sover på gaden, og børn der sniffer lim, blot for at dæmre sulten.
glæd dig hvergang en pige nægter at være sammen med dig, danske kvinder er så selvhævdende og falske, de lever i en matealistisk verden med sludrekøkken, dåsemad, og sur medister, de kulinariske evner følger ikke med et nyt køkken, kun en rente på 28 %.
kvinder vil have alt, og de skal nok stå bag dig, så du kan vågne rettidig, og slæbe hendes behov hjem, jeg har set hundrevis af mænd der blev skilt i det øjeblik konen var klar over at han kom hjem for good, nu havde hun levet så "lykkeligt i måske 15 år, og så kommer fyren hjem, alle de søde breve hun sendte var bare fis og hornlygte, uheldigvis for mange mænd, gik hans løn ind på hendes konto, fordi hun betalte udgifterne derhjemme, og han havde måske kun de 200 dollars han fik i lommepenge tilbage, jeg har kendskab til en kvinde med 6 børn, som søgte skilsmisse fordi manden ikke kunne overholde sine sexuelle forpligtelser, når han var væk i 8 måneder, på den måde fik hun sat ham i børnepenge med 150% til hvert barn, samtidig med, hun scorede kassen som enlig mor på kommunen, hun fortalte naturligvis manden at det bare var pro forma, så han stadig sendte penge til hende, da hun endelig fandt ud af, at han ikke længere kunne klare de mørke vintre, flyttede hun hurtigt sammen med elskeren.

syntes........ iza-pigen
du skal starte med at snakke med hende og fortælle hende stille og roligt hvordan du har det for det er ikk fair over for nogen af jer at køre et forhlod på den måde det er heller ikk sundt... overvej med dig selv hvad du er villig til at gøre for jer/hende... men fortsæt ikk år du har det på den måde og vær ikk bange for at være alene....

Måske... rie.rie
Hvor er det godt, at jeg ikke er terapeut, for så kunne jeg let få øje på nogle gamle ubearbejdede traumer ;-)

Måske er det ikke alle kvinder der har lyst til en skødehund, hvem ved? Måske kan der være en enkelt, som kan klare sig selv økonomisk og som ikke går så meget op i samtalekøkkener? Det kan oven i købet være, at der også er et par stykker der kan lave mad...

Men det er jo ikke alle, der kan have glæde af et kærlighedsforhold, og jeg respekterer, at du (badegæst) har det sådan.

Til den unge, anonyme mand, som startede denne tråd vil jeg sige: Se nu først at få orden i dit privatliv, og når du har fået det hele på plads i hovedet, så kan man jo nu om dage bruge Nettet til at træffe en kæreste...

Held og lykke med jeres liv, begge to :-)

Tilføjelse Minimælk
Ja men det er ALTID det værd.
Smerte kan være godt.. IU de mest smertefulde øjeblikke har jeg følt livslysten så intens

Tænk på dig selv. Jennifer N.
Det kan godt være, at det vil være synd for din kæreste, hvis du forlader hende, men det vil være endnu mere synd, både for hende og dig, hvis du bliver.
Ingen er bedre tjent med en kæreste, der føler som du, du må naturligvis selvom, om du vil spilde dit eget liv, mendu kan ikke tillade dig at spilde hendes.
Du snyder også din kæreste for et godt forhold, det har hun vel ikke fortjent?
Hvis i ikke allerede har børn så se at komme afsted, børn kan nemlig heller ikke være tjent med et sæt forældre, der ikke elsker hinanden...

Update... Emnestarteren
Jeg har talt med min kæreste om mine tanker og følelser. Hun blev meget, meget ked af det og kan ikke forestille sig et liv uden mig.
Vi har aftalt at vi giver det lidt tid og tager lidt afstand fra hinanden. Vi vil se, hvordan vi reagerer nå vi ikke er sammen. Måske finder jeg ud af at jeg ikke kan undvære hende...måske ikke. Det samme gælder jo for hende. Rent praktisk kan vi ikke flytte fra hinanden da økonomien ikke tillader det. Vi vil istedet sørge for at være meget væk hjemmefra begge to. Til januar tillader min økonomi mig så at flytte ud og vi må se til den tid om det bliver aktuelt.