jeg er kommet i tvivl

jeg er kommet i tvivl Anonym
for et stykke tid siden er jeg begyndt at snakke med min x, det har så udviklet sig til rimeligt meget, vi snakker og skriver tit sammen og jeg kan mærke at jeg var begyndt at falde for hende og tror at hun har det lige sådan, man problemet er at hun har en kæreste som også er far til deres vidunderlig datter og som hun bor sammen med. jeg kan mærke at mine følelser bliver stærker og stærker for hende og derfor var jeg nødt til at sige stop for sådan som tingne ligger i øjeblikket ville det aldig gå og derfor har jeg skrevet et længere brev til hende som har været rigtig hård at skrive man jeg tro at det var det bedste at gøre for os begge.

eller var det forkert?

Måske Den Anonyme Pige
Jeg kan selvfølgelig ikke sige til dig Ja det var forkert eller Nej det var helt rigtigt gjort. Den eneste der i princippet kan gøre det, er dig selv. Ingen andre. Men hvis det var mig der var dig (hvis du forstår) så ville jeg have gjort det samme og det var jeg faktisk ude for på et tidspunkt, at jeg måtte gøre, men min x forstod ikke problemet og vi fik snakket det igennem, hvorefter vi holdt en lang pause (½ år) hvor vi slet ikke snakkede sammen. Men nu er vi igen begyndt at snakke lidt sammen, og ses en smule, men det er ikke det samme og vores venskab er også blevet ændret radikalt efter det, men jeg tør slet ikke tænke på hvad der kunne være sket hvis ikke jeg havde sagt fra og stoppet tingene i tide. (I mit tilfælde var det mig der har barn og havde en fyr på det tidspunkt). Og ja det var svært det første lange stykke tid fordi jeg tvivlede på om det nu også var den rigtige beslutning jeg havde truffet, men jo længere tid der går, jo mere blev jeg enig med mig selv om at det var det. Nu er jeg kommet så meget videre og det er min x også, som man kan, men der vil selvfølgelig altid være en lille smule større afstand mellem os, som nok sandsynligvis aldrig går væk.

Jeg håber ikke det er det rene sludder, men at du er blevet en smule klogere.

Held og lykke eller hvad man kan sige..

Det er svært Anonym
Man kan ikke styre sine følelser, de er svære at styre.
Jeg synes ikke at du skal fortælle dine følelser til hende, for hvis hun afviser dig, så har du mistet en ven, som du holder meget af!

Jeg synes at hvis du vil vise dine følelser til hende, så skal du vise nogle små hentydninger til hende, som at kigge lidt til hende, indtil hun kigger tilbage eller får øje på det. bare sådan så hun ved hvordan du har det.

Men hvis hun elsker sin fyr meget lige nu, så synes jeg ikke at du skal ødelægge det for dem. Men du skal også finde ud af hvor stærke dine følelser er>!

Held og Lykke...!!!

flot svar Anonym
meget flot svar som jeg sådan set ikke kan bruge til så meget.
læs venligst mit spm igen

til 'Den Anonyme Pige' Anonym
hej

jeg forstå godt hvad du skriver til mig og personligt der har jeg det sådan at det var det rigtige at gøre for mig, så kan det jo ikke være forkert, vel?

man jeg har det bare sådan at det er så pisse svært lige nu, for på den ene side vil jeg gerne ses/snakke med hende, man har det sådan at hvis jeg gøre det så viser jeg jeg også at jeg er ligeglad med det som jeg har sagt til hende.

hun har også skrevet til mig idag som jeg var 5 timer om at svar på, selvom jeg inderstinde helst ville lad være gjorde jeg det, så dum som jeg er......

//P

Se dybt indad! Anonym
Hejsa!

Måske kommer dette til at lyde en smule hårdt og anklagende - sådan er det ikke ment! Men det er måske værd at overveje i det mindste... følelser er ikke altid lette at hitte ud af - end ikke for sig selv. Og så er det jo endnu sværere for omverdenen, da der let kommer mange modsatrettede signaler, der skaber tvivl, nag og frustration - måske helt unødigt.

Nu har du ikke fortalt så meget om Jeres forhistorie andet end at I er tidligere kærester.Hvad var grunden til at I stoppede? fungerede det ikke eller døde Jeres følelser dengang? Kan det tænkes at du et eller andet sted er lidt jaloux over at hun nu er i et nyt forhold og pludeselig kommer alle dine varmer følelser og kærlighed tilbage, der resulterer I at du har lyst til at være sammen med hende, være sød ved hende og hendes datter og ville hende det bedste? Hvad holdt dig tilbage dengang du selv havde "chancen" med hende? Tro mig, man har altid gamle følelser i skabet for sin ex - især hvis forholdet slutter med smerte på den ene eller anden måde. Men jeg tænker især på om det NU er "sikkert" for dig at føle for hende, fordi hun jo er i et forhold, så "risikoen" for at du skal til at forholde dig til bagsiden af at føle stærkt for et menneske - smerten, usikkerheden, jalousien osv.- som det medfører ikke rigtig er til stede lige nu? Kun i form af din forvirring og usikkerhed på om du gør det rigtige.. der må jo være en grund til at du ikke kæmper med næb og klør for "din store kærlighed" i stedet for at bakke ud på dette tidspunkt - uanset om hun er i et forhold eller ej. Synes du skal kigge dybt indad i dig selv for at finde dine reele intentioner med hende i.. forestil dig hun f.eks boede alene med sin datter lige nu, var du så "på" eller stadig "usikker". I så fald handler det jo mest om styrken af dine følelser for hende... Kun du ved, hvor langt de kan bære dit forhold til hende.

Men for pigens skyld.. vær ærlig overfor hende, også om din tvivl selvom det kan betyde hun trækker sig - det har hun fortjent. Hun kan sagtens mærke du er interesseret og det er dejligt for hende, for hun lader også til at have følelser for dig. Men din opførsel med vil/vil ikke pakket ind i at det hele er for hendes skyld er ikke det rigtige grundlag for hende at skulle træffe SIN beslutning på.. Og noget andet vigtigt er også hendes barn- DER I DENNE SAMMENHÆNG ER VIGTIGST!!! Det fortjener om muligt en samlet familie, hvor det får både sin mors og fars fulde opmærksomhed... og ikke skal dele sin mors kærlighed med "en gammel flamme" der savner nærhed og tryghed med et andet menneske. Det lød hårdt, det var ikke sådan ment. Jeg er sikker på du forstår hvad jeg mener...

Held og lykke! :-)

Du er ikke dum Den anonyme pige
Skriv aldrig du er dum. For selvom jeg ikke kender dig, er jeg sikker på at du ikke er dum.. Personligt kan jeg rigtig godt sætte mig ind i det med ikke at ville svare, men af en eller anden mærkelig grund kommer man til det alligevel fordi man har en slags følelser som man ikke bare kan glemme og se bort fra.. Jeg synes det var "flot" at du var 5 timer om at svare, det er da et fremskridt, eller det ville det være hvis det var mig.. Jeg kunne aldrig rigtig vente særlig længe med at svare fordi jeg nok ikke var helt afklaret med hensyn til hvad jeg følte..

Nej du har ret i at hvis der er noget der er det rigtige at gøre kan det ikke være forkert, men det kan det jo godt alligevel for det er ikke sikkert det er rigtig at gøre for jer begge to.. Og så er det jo forkert for den ene af jer.. Så det kan godt virke forkert lige i starten, men det er kun til du finder en anden sød pige som du kan starte et nyt liv sammen med.. Det er jo det din x har gjort (kommet videre og fået sig et nyt liv).. Du har ret i af det ikke kan virke forkert for dig, men det kan det alligevel godt for hvis du begynder at få skyldfølelse så får du det dårligt og bliver i tvivl om det er det rigtige du har gjort og så kommer ting som du aldrig har tvivlet på om er rigtige, til at se ud som om de måske ikke er så vigtige alligevel...

Jeg kender godt den periode hvor det er rigtig svært at tænke på andet end sin x og man vil bare ringe og skrive eller ses hele tiden, men du bliver så glad for hvis du holder den svære tid ud.. For så viser du at du holder fast i de ting du har sagt eller skrevet tidligere og det viser lidt om dig..

P.s. Beklager det lange svar..

P.p.s Hvor gammel var det lige du er??

Held og lykke eller hvad man siger..

til 'Den anonyme pige' Anonym
det var også dumt sagt :-)

Én ting ved jeg fylelser forsvinder ikke bare fra den ene dag til den anden, en anden ting som jeg ikke forstå er, er det virkeligt nødvendigt at hade den anden for at lade velkomne gå?

tak for dit lange svar ;-)

sig lige til din kæreste at han er meget heldig!

ps. ville have inviteret dig i biffen, man med mit held så bor du nok 30.000 km væk herfra, så jeg vil sige at du må have det godt

Takker Den Anonyme Pige
Nej ens følelser går ikke væk på en dag.. Den slags tager meget lang tid.. Tro mig.. Det kan gå flere måneder.. Nej det er ikke nødvendigt at hade sin eks, men det er nok bare en rigtig god ide at holde afstand i en periode hvor man ikke snakker sammen, for at få gjort en masse ting klart, men når man har gjort det, kan man godt genoptage kontakten og have et lidt anspændt, men nogenlunde normalt forhold, så lad endelig være med at hade din eks hvis du ikke har lyst (hvis du forstår hvad jeg mener)..

Jeg skal endelig nok huske at fortælle ham det.. Tak ;-)

Jeg ved ikke om jeg bor 30.000 km væk, men jeg bor på Frederiksberg..

Jeg har ikke andet at sige lige nu, men måske kommer der mere på et senere tidspunkt..

Hyg dig så længe..

Hey Den Anonyme Pige
Hey Anonyme :-)

Det er helt fjollet, men jeg er inde på SOL hver eftermiddag for at se om du har skrevet.. Selvom jeg ikke kender dig.. Så virker du som en rigtig hygsom fyr.. Men jeg ved jo ikke så meget om dig.. Men jeg gik fra min kæreste.. Han værtsatte ikke mig nok til jeg gad bo hos ham.. Men jeg håber alt kommer til at lykkedes for dig..

hej med dig Anonym
hej

jeg har ikke sit dit indlæg før nu, da jeg ikke har været online særlig meget her på det sidste.

det er da slet ikke fjolet !-)

hvis du har lyst kan vi snakkes ved pr. mail xvid@sol.dk eller/og icq

vi ses

ps. ked af at høre det med kæresten

hej xvid
vil du høre noget sjovt? ok :-)

nu er det mig der kommer herind hvert dag for at se om du skulle have skrevet