Jeg føler mig fastlåst

Jeg føler mig fastlåst nuggi26
Jeg er 30 år og ulykkelig.Mit Parforhold er noget rod.Jeg bor sammen med min kæreste på 9.år, vi har 2 børn på 8 og 4 år.Problemet er at han næsten aldrig er hjemme,enten er han ude og arbejde eller også er han sammen med nogle kammerater der ikke selv har familie,hvor de sidder og spiller computer hele natten.Nu har jeg så fundet ud af at foruden øl og hash, hvilket han bruger jævnligt, er han også begyndt at tage speed el. lign.Det sidste kan jeg dog ikke få ham til at indrømme, men jeg har fundet små poser med rester i,men han siger at jeg ikke kan vide at det er ham, der har taget det.Vores økonomi er også noget rod,vi har haft budgetkonto, men den har banken afmeldt, fordi der aldrig var dækning fra hans konto(han har et job hvor han kan købe ting over lønnen,så når lønnen kommer er det ikke fuld løn.)Hvis jeg prøver at tale med ham om det siger han enten at han nok skal få styr på det hele eller også bliver han hidsig og kalder mig en so og fed kælling osv, og siger at hvis jeg flytter får jeg ikke lov til at tage børnene med osv.Jeg har mistet lysten til ham pga alle de problemer, men han har stadig lyst og bliver dybt fornærmet når jeg afviser ham.VI bor til leje,men under hans fars navn, og jeg og børnene står kun C\o, jeg er skrevet op i et boligselskab, og kan godt få en lejlighed,men ikke i den afdeling vi bor nu, og jeg synes det er syndt for børnene at flytte dem fra deres legekammerater, men det er jo heller ikke holdbart som vi lever nu.Jeg ved godt at vi burde flytte, men kan ikke magte det også fordi han truer med alverdens ting, så jeg ved det bliver en hård tid.Siger til mig selv at efter jul må jeg gøre alvor og flytte,håber så at jeg er stærk nok.Allerhelst ville jeg ønske at han tog sig sammen og vi kunne blive den familie som jeg drømte om, for han kan jo også være sød.Jeg er arbejdsløs i øjeblikket, men tør heller ikke at søge job, hvis jeg så skal til at flytte efter jul og kæmpe med ham.Vi har også et banklån på ca 200.000, hvad gør man med det hvis vi går fra hinanden, og vil jeg overhovedet kunne klare mig rent økonomisk, som enlig mor? jeg føler mig fuldstændig fastlåst af mig selv og alle mine blandede følelser og skyld overfor børnene.
gode råd søges- Nuggi

Redigeret dit indlæg hmmm
så er det nemmere at overskue.
----------------------------------
Jeg er 30 år og ulykkelig.Mit Parforhold er noget rod.Jeg bor sammen med min kæreste på 9.år, vi har 2 børn på 8 og 4 år.

Problemet er at han næsten aldrig er hjemme,enten er han ude og arbejde eller også er han sammen med nogle kammerater der ikke selv har familie,hvor de sidder og spiller computer hele natten.

Nu har jeg så fundet ud af at foruden øl og hash, hvilket han bruger jævnligt, er han også begyndt at tage speed el. lign.Det sidste kan jeg dog ikke få ham til at indrømme, men jeg har fundet små poser med rester i,men han siger at jeg ikke kan vide at det er ham, der har taget det.

Vores økonomi er også noget rod,vi har haft budgetkonto, men den har banken afmeldt, fordi der aldrig var dækning fra hans konto(han har et job hvor han kan købe ting over lønnen,så når lønnen kommer er det ikke fuld løn.)Hvis jeg prøver at tale med ham om det siger han enten at han nok skal få styr på det hele eller også bliver han hidsig og kalder mig en so og fed kælling osv, og siger at hvis jeg flytter får jeg ikke lov til at tage børnene med osv.

Jeg har mistet lysten til ham pga alle de problemer, men han har stadig lyst og bliver dybt fornærmet når jeg afviser ham.

VI bor til leje,men under hans fars navn, og jeg og børnene står kun C\o, jeg er skrevet op i et boligselskab, og kan godt få en lejlighed,men ikke i den afdeling vi bor nu, og jeg synes det er syndt for børnene at flytte dem fra deres legekammerater, men det er jo heller ikke holdbart som vi lever nu.

Jeg ved godt at vi burde flytte, men kan ikke magte det også fordi han truer med alverdens ting, så jeg ved det bliver en hård tid.

Siger til mig selv at efter jul må jeg gøre alvor og flytte,håber så at jeg er stærk nok.

Allerhelst ville jeg ønske at han tog sig sammen og vi kunne blive den familie som jeg drømte om, for han kan jo også være sød.

Jeg er arbejdsløs i øjeblikket, men tør heller ikke at søge job, hvis jeg så skal til at flytte efter jul og kæmpe med ham.

Vi har også et banklån på ca 200.000, hvad gør man med det hvis vi går fra hinanden, og vil jeg overhovedet kunne klare mig rent økonomisk, som enlig mor?

jeg føler mig fuldstændig fastlåst af mig selv og alle mine blandede følelser og skyld overfor børnene.

gode råd søges- Nuggi

tak nuggi26
for det

mødrehjælpen en mor med samme erfaring
Tag kontakt til mødrehjælpen.

http://www.mhj1983.dk/

De vil finde en tid hvor du kan tale med en socialrådgiver og også en juridisk rådgiver hvis det er nødvendigt.

De er fordomsfrie og du kan sagtens kun opgive dit fornav, eller et fiktikt navn hvis du ønsker at være anonym - selv ved et personligt møde med dem.

De har ikke interesse i at melde dig til de sociale myndigheder, eller politiet - kun hvis der er tale om vanrøgt af børn, hvilket ikke er tilfelde i din situation.

Du kan trygt henvende dig til dem og få en grundig rådgivning. Det er altid nemmere at tage de store beslutninger i livet, når man har en oversigt over problemenes omfang og muligheder for at løse dem.

Påvirker dine børn! Anonym
Hej.

Kom ikke og fortæl mig at den situation du sidder i ikke påvirker dine børn. Prøv at få et møde med en sagsbehandler på kommunen og sig at der er misbrug involveret og at du er nødt til at flytte fra ham hvis han ikke retter sig. Det der holder ikke. Og så må du hellere få det gjort før jul end efter. Det der holder ikke!

Men puhh det er en skrap en du er ude i. Han lyder til at være styret af sin psykopat. Og selvfølgelig får du børnene med dig, forudsat du altså ikke også har et misbrugsproblem?

Ring til din kommune og bed om hjælp, det er første skridt på vejen.

Venligst

Hulla

Du ved jo godt selv, hannah1
at du skal ud af det dårlige forhold, ikke?

Lad ikke Jul, etc. blive en sovepude for dig - tiden går, og du og dine børn skal have et ordentligt liv her og nu.

Få en tid til samtale med en sagsbehandler. Gør det straks - I har fortjent bedre.

Held og lykke ...

nej nuggi26
jeg er ikke selv misbruger.Men kan jo heller ikke bevise at han er, han er trods alt i arbejde.Men
jeg har også selv overvejet om han er psykopatisk.Han kan være utrolig charmerende og rar, men han kan absolut ikke tåle kritik og modstand, og kan vende på en tallerken.
Har prøvet at ringe tilmødrehjælpen en gang før, men da virkede nr ikke, måske jeg skulle prøve igen, har bare svært med at tale med en fremmed,og ved at jeg vil begynde og tude.

tude mor med samme refaring
Det gør ikke noget at du tuder mens du taler med dem. Det er de vandt med.

: )

Så venter de blot i røret til du kan trekke vejret og samtalen fortsetter.


Skriv ned på et stykke papir hvad du vil tale om og hver gang du taber tråden fordi du bliver oprøret - så kik på papiret.

Nu skal du ikke bare smutte fra forholdet, Anonym
før du har prøvet alle muligheder. Har i snakket om at gå til parpsykolog? det er altså utroligt, hvad man kan få ud af sådan noget og det giver ofte en helt ny interesse for at få forholdet til at fungere. Desuden får man nogle gange nogle "opgaver" og det er faktisk utroligt, hvad man kan få ud af det.

Du bliver nødt til lige at

Ups, her er resten: Anonym
Du bliver nødt til at undersøge alle muligheder, men alligevel synes jeg det er et godt mål, at du vil flytte efter jul.

Men prøv parpsykolog og hvis der ikke er fremskridt inden jul, så pas på dine børn og dig selv og så flyt fra ham, for så er enten du eller han udenfor rækkevide.

jo vi nuggi26
har prøvet parterapi en gang for ca 9 mdr siden.Han var meget imod det,men jeg krævede det, så han gik modvilligt med.Vi var der kun en gang for hendes konklusion var at hun ikke kunne hjælpe os, når han ikke var istand til at indse at han havde problemer, og hun anbefalede at vi gik hver til sit.Men jeg har da overvejet at gøre forsøget en gang mere,måske hos en mandlig terapeut, som et sidste forsøg.

Det kunne godt tænkes, Anonym
det er jo noget du må gøre op med dig selv. Hvad du mener du har fortjent fra sådan en mand. Altså, hvis han ikke engang vil gøre et forsøg på at redde forholdet, så har han heller ingen interesse for det og får det nok heller aldrig. Lad være med at tænke på penge og alle andre "småproblemer" Alle folk overlever nu alligevel og det kræver blot en omstilling. Hvis du beslutter dig for at flytte efter jul, så gør det! Lad være med at trække det i langdrag og spilde din tid. Du ved jo udemærket selv, at sådan noget kan gøre ondt i noget tid og at man ikke rigtig ved hvad man skal gøre af sig selv, men sådan noget har det nu med at ordne sig selv. Du skal ikke give din mand den sejr, at du bare sidder og venter på ham. Han ved hvor han har det og netop det, at han måske føler han har mistet dig og at situationen ikke er så kontroleret som han troede, kan hjælpe ham af sin flade.