Jeg forlod min eneste ene

Jeg forlod min eneste ene 1184
.. men gjorde jeg nu også det rigtige? Han havde længe været utilfreds med vores forhold, blandt andet fordi jeg har et problem med at holde styr på min lejlighed (jeg har et meget meget meget stort problem med at kunne overskue at rydde op).

Han begyndte at stoppe med at ville kysse mig, men hver gang jeg spurgte om der var noget galt - fik jeg blot et nej..

Efter 3 mdr uden kys, fortæller ham mig så at han ikke har det godt i vores forhold, og at han gerne ville give det et forsøg - men at han ikke troede på det kunne komme til at fungere. Jeg lovede ham at ændre de ting han var ked af, såsom at få styr på mit liv med udannelse og lejlighed. Jeg krævede intet tilbage... Men sagde blot at jeg nok skulle begynde at tilpasse mig sådan som han var - jeg bøjede mig for ikke at gøre det hele værre.

Han er den første person jeg har oplevet "kærlighed ved første blik" med - og han er den første jeg konstant har haft lyst til. Både fysisk og psykisk. Han er den første jeg har sagt "jeg elsker dig til", selvom der har været andre forelskelser i mit liv. Jeg kedede mig aldrig med ham, selvom vi så hinanden meget og egenligt tit aldrig lavede andet end bare at sidde hjemme.

Om 2 dage ville vi ha kendt hinanden et år.. Og jeg føler mig stadig ligeså forelsket i ham som da jeg så ham første gang.

Men igår valgte jeg så at gå fra ham.

Han havde fortalt mig at han ikke troede det kunne fungere selvom han gerne ville give det et sidste forsøg - og han fortalte mig at der var mange ting ved mig hans mor ikke kunne lide. Jeg så ingen anden udvej - i mine øjne var det et forsvar mod at blive såret af ham om et par uger når han ikke selv kunne længere..

Så jeg valgte at såre mig selv.

Men nu fortryder jeg.. Har jeg gjort det rigtige? Jeg mener, alle forhold har vel deres problemer? Jeg ved godt at det er for sent at gøre noget ved det nu, for han vil ikke være sammen med mig længere. Jeg ved bare ikke om jeg handlede rigtigt..

Én lille ting i dit indlæg lagermann
Hejsa Misantropy

Der var en lille, men i mine øjne væsentlig, detalje i dit indlæg, som fik mine hår i nakken til at rejse sig.

"...der var mange ting ved mig som hans mor ikke kunne lide."

Tror du ikke det siger mere om ham, og hans motiver, end det siger om ting ved dig som skulle være irritationsmomenter i hans øjne? Hvis det ikke er ham der taler, kan det så have været hans mor? Er han sin mors marionet?

Du er ung, du er smuk og jeg lover dig at langt langt bedre mødre har også smukke sønner ;o)

Held og lykke med din nyvundne single-titel.

Mvh Lagermann

Det rigtige? rimtursen
Om du har gjort det rigtige, det kan kun du selv svare på, men jeg synes da, at der i din historie er en hel masse advarselslamper, som kan tyde på at du har gjort det rigtige. Hvad har hans mor med jeres forhold at gøre? Og så længe I ikke bor sammen, så kan det vel være ham ligemeget om hvor meget det roder hjemme hos dig? Og så det at du siger at du bøjede dig...

Det lyder til at han kun kan elske dig hvis visse betingelser er opfyldt. Nu kender jeg dig ikke, men har du problemer med rod og manglende uddannelse, så skal du løse dem for at gøre noget for dig selv. Din eneste ene mener det sandsynligvis godt, men det at han først trækker sin kærlighed væk og så efter 3 måneder (ud af et 12 måneders forhold) begynder at give dig ultimatums med kærligheden som gidsel...det er sikkert ikke den bedste løsning.

Jeg tror, at du har truffet den rigtige beslutning. Du er kommet ud af forholdet med værdigheden og stolthed i behold. Er rodet og uddannelsen et problem, så få styr på det - som sagt, for din egen skyld. Kommer han så tilbage, så kan du jo altid overveje om det virkelig er ham du vil have.

PS. Angående rodet, så bliver det som regel en hel del mere overskuelig hvis du deler oprydningen op i mindre portioner. :)

Jeg tror ikke.. 1184
Jeg tror ikke at det var en grund til han ikke skulle være sammen med mig, i hans øjne - at hans mor ikke brød sig om mange ting ved mig.

Men det var en af de grunde der fik mig til at overveje om det nogensinde ville kunne gå..

Jeg er heller ikke i tvivl om der findes en masse andre derude til mig, men jeg er i tvivl om der findes en der vil kunne få mig til at føle mere - end jeg gjorde for ham her..

Og frem for alt.............. Hahahihaha
...........kan hun sige at HUN dumpede HAM. Mon ikke det er et langt tungere aspekt i dette her end I andre har travlt med at se for bare medmenneskelighed?

også her jegvarderogså
jeg synes også du har gjort det rigtige.
Det kan være forbandet svært, at gøre det forbi med den man anser for sin første og største kærlighed. Det ligger nok dybt, at når der var tale om kærlighed ved første blik, så er det et tegn på, at det skal holde!
Selv har jeg gjort den fejl, - ikke i tide at indse, at min kærestes karakter og min kærlighed, først og fremmest var FANTASI og der gik 'ud over al rimelighed' inden jeg turde tilstå for mig selv - og andre, at jeg tog fejl. Efter mange mislykkede reparationer, skiltes vi, - og ved du hvad, det gik altsammen over, selv om det var hårdt.