jeg må ikke se min forlovet

jeg må ikke se min forlovet den ulykkelige
Hej jeg er en pige som er dybt forelsket i min forlovet. Problemet er at vi ikke må se hinanden mere. Vi har været forlovet over et år nu. Men vi har løjet for både hans og min familie. Vi mødte hinanden da jeg var 13år. Jeg er så 14 nu. Men!!!! han var selv 20år.. Og jeg vidste at det var ulovligt at være sammen med en der var så gammel.. Men vi blev så forelsket i hinanden og en lille hvid løgn blev til en stor fed løgn som var svær at komme ud af.. Efter over et år sagde hans lillesøster det til hans mor og far. De blev meget surer og ringede og fortalte det hele til mine forældre. Mine forældre forbød ham at se mig igen og hvis vi kontaktede hinanden ville han blive meldt til politiet. Jeg forstår godt mine forældre og andre som synes at det skulle være sådan men hvis man har kendt mig i al den tid vi har været sammen så ville de også kunne se det fra min side. Jeg må ikke se ham før jeg fylder 18år, men hvis vi finder sammen når jeg fylde 18 så har jeg ingen familie. De tvinger mig faktisk til aldrig nogen sinde at se ham igen. Jeg må ikke have min ring på men har den på i skolen og ude for hjemmet. Idag mens jeg sad på computeren kom min mor ind.. Jeg havde fuldstændig glemt at jeg havde den på og hun blev pisse hammerne sur! Jeg er bange for at jeg ikke kan komme ud i aften fordi jeg skal over i min klub. Og hvis jeg ikke må det kan jeg ikke snakke med min forlovet. Vi mailer sammen og jeg håber at jeg kan få lov til at se ham selv om jeg ved at det ikke kan lade sig gøre. Men hvad synes du/i?????? Hvad skal jeg gøre????? Jeg har det forfærteligt!!!!! Hjælp mig!!!!! Hilsen Den ulykkelige pige... :-(

Tja... Iben
Jeg kan godt forstå at du har det forfærdeligt, det er aldrig sjovt at være adskilt fra den man holder af. Men helt ærligt...så kan jeg satme godt forstå dine forældre! Prøv en gang at vende den om...jeg ved godt du "kun" er 14 år, men prøv at forestil dig som voksen og du har en datter som du elsker over alt på jorden og vil gøre alt for at beskytte hende. En dag kommer hun hjem med en 20 årig MAND og du får tilmed at vide at han er forlovet med din lille PIGE...Kan du se det for dig? Jeg tror ikke at du ville tage imod ham med åbne arme og sige at det bare var alle tiders. Lige nu vil du måske sige at jo, det ville du...fordi du selv føler at det er så rigtigt og helt i orden, men jeg tillader mig at tvivle.
Jeg kan fortælle dig så meget, at jeg mødte min kæreste da jeg lige var fyldt 14 og han var 21 og efter at jeg havde tigget og plaget, råbt og skreget og opført mig fuldstændigt urimeligt, gav mine forældre efter for presset og tillod mig at være sammen med ham. Jeg elskede ham SINDSYGT MEGET følte jeg og det var gensidigt - vi ville bare være sammen! Vi var sammen stort set hele tiden og han sov altid hos mig og efter 2 år fik han lov at flytte ind hjemme hos mig.
Den dag i dag fatter jeg bare slet ikke at mine forældre tillod det!! Jeg ville ønske at de havde sat foden for døren og nægtet mig at indlede et så seriøst forhold i så ung en alder - det er fuldstændigt sindsygt! Hvorfor...? Fordi uanset hvor voksen og parat man end føler sig som 14 årig, så er man det altså langt fra og det vil du indse om 10 år, hvis ikke før. Og jeg er fuldstændig sikker på at det lige netop er dét der er dine forældres bekymringer. De er bange for at du går glip af det der skal forestille sig at være dine glade teenage år, hvor man prøver at hitte ud af hvem man er og udvikler sig. De kan sgu ikke li tanken om at deres lille pige skal være sammen med en voksen mand og måske gå glip af en masse ting. Grunden til at de truer med politi og alt muligt, er simpelthen fordi at de ser det som deres eneste udvej. De handler i afmagt og prøver på at beskytte dig. De har en livserfaring som du ikke har fået endnu og selv om ens forældre altid er pisse latterlige i din alder, så er det sgu ikke fordi at de vil være onde ved dig eller straffe dig
Det er pisse hårdt, gu' er det så, men for fanden... du føler lige nu at han er din store kærlighed og du vil bare være sammen med ham, men af egen erfaring ved jeg bare, at ens følelser altså hurtigt skifter når man er så ung og du er slet ikke moden og parat til at indgå i et forhold med en 20-21 årig mand.
Jeg ved godt at du er uenig med mig - jeg kan godt huske hvordan jeg selv havde det dengang. Jeg ved bare at jeg i dag har fortrudt det af hele mit hjerte. Jeg droppede mange af mine venner/veninder, fordi jeg simpelthen kun ville være sammen med ham. Jeg droppede min skole for at få et arbejde så vi havde råd til at flytte sammen osv. osv. Lissom din kæreste, var min meget ældre og han var jo langt foran mig i sit livsforløb. Han havde overstået de vilde festdage og var jo parat til at slå sig ned, få børn osv. Jeg fulgte bare med fordi jeg var så smaskforelsket og afhængig af ham - jeg troede jeg skulle dø ved tanken om at undvære ham!
Da vi endelig gik fra hinanden da jeg var 21 år, var jeg totalt fucked up. Jeg havde jo haft en fast kæreste siden jeg var 14 år og kunne slet ikke finde ud af at være alene. Jeg havde et usselt job og en meget lille omgangskreds og kunne misundeligt se på alle mine gamle venner der var i fuld færd med at afslutte deres uddannelser og havde mere styr på deres liv end jeg havde. I dag føler jeg virkelig at jeg spildte nogle af mine bedste år, for det var ikke altid lykke og glade dage. Jo de første par år var fede nok, men derefter var der næsten kun problemer. Men jeg blev så afhængig af ham og trygheden, at jeg slet ikke kunne gå, selv om jeg havde lyst.
I dag er jeg heldigvis kommet videre - uddannelse, job, dejlig mand, barn osv.
Jeg siger ikke at det nødvendigvis vil gå dig på samme måde hvis du fik lov til at være sammen med ham. Men jeg mener virkelig, at du på ingen måde er parat til et forhold med en der er så meget ældre end dig selv.
Selv om du slet ikke kan se det lige nu, så lyt til dine forældre - de vil dig sgu kun det bedste. Og uanset hvad der sker med kæresten, så skal du nok komme over det - det lover jeg dig!
En anden ting som jeg selv kan undre mig over i dag er, hvad fanden en 21 årig mand kan have til fælles med en 14 årig pige. Det er måske latterligt at sige sådan når jeg selv har været i situationen, men i dag virker det vildt langt ude. Jeg tror det siger lidt om fyren.... Min ekskæreste er i hvert fald i dag en person som jeg aldrig ville kunne fungere med. Han blir aldrig voksen og trives bedst sammen med de helt unge. Han er i 30'erne og er sammen med en 17 årig. Hans egne ord er..."at så kan jeg styre hende og forme hende lige som jeg vil".
Sygt...

Take care

tak for det lange svar den ulykkelige
du skal have tak for at du gad at skrive til mig.. Jeg kan godt se det fra din side... Men du kan også godt se det fra min... Med hensyn til det med at melde hm så mener de det sq.... Og Jeg har prøvet meget i mit liv... Mere end du aner... Jeg har faktisk prøvet ting som han ikke engang har prøvet.. Jeg er ikke som en pige på "kun" 14år... Jeg er meget udvikliglet af min alder at være... ved meget mere.. Og har prøvet EN DEL mere end dem jeg kender som er under og OVER 20!!!!! Min kæreste og jeg vil i hvert fald være sammen nu... Og jeg er glad på dine vejne... Men jeg føler bare nået andet lige nuu... amen... Det håber jeg at du forstår!!!!
Knuz den ulykkelige...